CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Per Fly
Filminstruktør
Uddannet: 1993

Film

Spillefilm:
Bænken, 2000
Prop og Berta, 2000

Kortfilm:
Den lille ridder, 1999
Kalder Katrine, 1993

TV-film:
Chock 4 – Liftarflickan, 1997 - svensk TV-serie

Læs også...
Nyheder:
12-08-04:
Per Fly klar til Drabet
30-10-03:
Bergman-legat til Per Fly
29-09-03:
Pris til Arven i San Sebastian
27-08-03:
Arven i konkurrence i San Sebastian
28-05-03:
Ny dansk kirkepris til Kaurismäki
20-05-03:
Nyt om Per Flys film om middelklassen
08-04-03:
Arven hitter, Anja og Viktor er hurtigt i hælene
11-03-03:
Filmland-pris til Ulrich Thomsen
31-01-03:
Guldpris til dansk novellefilm i Biarritz
09-04-02:
Ulrich Thomsen spiller hovedrolle for Fly
25-02-02:
Per Fly går i lag med overklassen
06-11-01:
Danske prisvindere
05-02-01:
Bænken og Dancer blev topscorere hos Robert
06-11-00:
Bænket er blevet begavet
06-11-00:
Hæder til Per Fly
 
Anmeldelser:
28-02-06:
Drabet
15-03-04:
Dobbeltliv
08-12-03:
Baby [I]
11-04-03:
Byen er stille
21-02-03:
Arven
01-10-01:
Prop & Berta
18-06-01:
Bænken
18-06-01:
Bænken
27-10-00:
Bænken
 
Artikler:
31-10-06:
Dvd-udgivelse: Per Fly Trilogien
30-10-00:
Rundt om Bænkens skuespillere
 
Rundt om Bænkens instruktør
 
 
Skrevet den 30/10-2000 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Bænken er skabt ud fra et personligt ønske hos Per Fly. Hans samarbejde med manuskriptforfatteren Kim Leona tog udgangspunkt i en lang researchperiode hos socialarbejderen Jytte Lemcke, hvor miljøet blev afdækket. På den måde havde Per Fly mange forskellige input med hjem til 4 udvalgte skuespillere. Som det første blev personerne i filmen skabt, og først derefter begyndte historien langsomt at tone frem.


Hvorfor valgte du lige disse 4 skuespillere?
Jesper Christensen er jo hovedpersonen, og jeg vidste fra starten, at hans historie skulle være centrum i filmen. Men jeg var ikke klar over, at den ville komme til at fylde så meget. Han var vores første bud på den rolle, og jeg kunne ikke forestille mig andre end ham lave den. Med hensyn til Jens Albinus vidste jeg fra start, at jeg ville have ham med i filmen, men jeg vidste ikke, hvad han skulle spille. Og langsomt begyndte vi så at finde frem til Kim, den figur han spiller. Til rollen som Stig arbejdede vi med Thomas Bo Larsen som udgangspunkt, men der kom nogle engagementer på tværs, så jeg ringede til Nicolaj, og vi fik skrevet rollen om til ham.

Hvis vi kigger på en rolle som Kim. Var det meningen, at han skulle være sjov?
Nej, det var faktisk Nicolaj Kopernikus’ rolle, der er tænkt som den sjove. Han er den absolutte modsætning til Jesper Christensen, hvor Kaj siger nej til alting, siger Stig ja – og derfor har de også brug for hinanden. Stig er sjov, fordi han konstant er positiv, mens det var langt sværere at få Kaj gjort morsom. Men så fandt vi ud af, at det er sjovt, hvis han konstant siger sandheden, hvilket sprænger alle de balloner de andre sender op. Den eneste sandhed han ikke kan se er sin egen. Men Jens Albinus’ rolle var ikke tænkt sjovt, den blev det på grund af de personer, den var bygget op om, og vi grinede meget under optagelserne. Det eneste vigtige var, at han ikke blev den elskelige psykiske syge som f.eks. Forrest Gump. Han skulle have en farlig dimension.


Hvorfor lige en film i dette miljø?
Jeg har været meget fascineret af neo-realismen, som opstår i Italien lige i slutningen af 2. verdenskrig, hvor instruktørerne begyndte at gå ud på gaden med nye, lette kameraer og bare filme løs. Vi optog på video, så vi har ikke haft nogen begrænsninger på, hvor meget vi måtte filme. Og det giver en stor fordel Og neorealismen var jo også præget af eksistentielle film, som ikke var plaget af politiske agendaer, som periodens øvrige film.

De brugte jo også almindelige mennesker som skuespillere.
Ja, de var helt vildt hardcore, hvad det angår. Men det var jeg fra starten klar over, at det ville jeg ikke. Jeg elsker at arbejde med skuespillere, fordi man har en meget rig dialog med dem om figurernes udvikling. Og i dette tilfælde havde vi ingen penge til at starte med, så vi gik og jokede med, at vi var på ’mission fra Gud’, men det gav engagerede skuespillere, fordi de bevidst havde valgt at kaste sig ud i projektet.

Ligger der et politisk budskab bag filmen og valget af det miljø?
Ja, det oplever jeg, der gør, når jeg ser filmen nu. Men som udgangspunkt var det vigtigt, at historierne skulle komme fra figurerne selv. Det var et meget bevidst valg for mig at lave film om noget, som ligger udenfor mig selv, og så fordyber jeg mig fuldstændig i at lære det nye miljø at kende. Før i tiden har jeg kigget meget indad, når jeg skulle lave film, på mine egne neuroser, og det blev jeg simpelthen så træt af, fordi jeg synes det var så luksusagtigt med de film, der blev lavet om instruktørers småangster og kærestekriser, så jeg valgte bevidst noget udenfor. Og så var det vigtigt for mig, at det var en almen historie.

Der har været tale om en trilogi. Kan du fortælle lidt om den?
Ja, jeg vil lave tre film, hvor jeg tager det gamle politiske dogme op med at lave film om de tre klasser, og nu er jeg så i gang med at lave en film om overklassen, hvor jeg er på research, og den bliver lavet sammen med Kim Leona igen. Og det skal være fælles for de tre film, at jeg tager noget udenfor mig selv, fordyber mig og så laver det. Jeg diskuterede det med min kæreste, og hun kaldte mig opportunist. Og så blev jeg selvfølgelig piksur for det synes jeg ikke er et pænt ord, men efter at have tænkt over det, så er det jo sandt. Der er jo noget opportunistisk i at bruge 3-5 måneder på at lære at se verden med deres øjne. Men mit mål er at få lavet eksistentielle historier, så vi kommer væk fra de letkøbte historie, som socialrealismen stod for. De er for let gennemskuelige, og det er for unuanceret til publikum i dag.

Er Bænken en naturlig del af din udvikling? Måtte den bare laves nu?
Min mærkelige vej som instruktør har jo været, at jeg har prøvet alt muligt. Jeg gik ud af Filmskolen i 1993, og har lavet mange, mange forskellige ting, og har ikke rigtig kunne finde mig selv. Jeg har lært håndværket, men følte ikke, at jeg kom igennem. Så gik jeg op til produceren Ib Tardini og sagde, ”Jeg vil lave den, og du må love mig, at vi laver den”. Tidligere har jeg arbejdet på 3 –4 projekter på en gang, men denne gang tænkte jeg, at nu må det briste eller bære, og så fordybede jeg mig i det. Så man kan vel sige, at jeg bare har været lang tid om at finde mig selv. Jeg har brugt for lang tid på at være den flinke mand i branchen, som ikke altid sagde nej, for stadig at have noget at lave. Jeg tjente ikke en klejne, men det kunne ikke fortsætte som det hidtil havde været.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Per Fly:
 
Arven
Bænken
Prop & Berta

Quiz
Hvilken af de følgende film fik æren af at rydde hele bordet ved 2000-udgaven af Golden Raspberry-uddelingerne?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google