CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info


Anna er Erik Wedersøes frie filmatisering af Klaus Rifbjergs roman Anna (jeg) Anna fra 1969.

Filmen handler om Anna, der er fanget af et forudsigeligt og følelsesløst liv som ambassadørfrue. På vej hjem befrier hun under en mellemlanding i Rom den unge forbryder Jørgen Schwer, som under politieskorte skal hjem og afsone en fængselsstraf. Det starter en gribende rejse, hvor flugten fra det fysiske såvel som det psykiske fængsel er det centrale.

Læs også...
Anmeldelser:
25-07-01:
Anna
10-11-00:
Anna
 
Artikler:
10-11-00:
Pernilla August - Et kaos omkring sig
 
Erik Wedersøe - Fængsler og længsler
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 9/11-2000 af Jesper Vestergaard
 
 
Den 62-årige Erik Wedersøe er en af Danmarks mest aktive skuespillere. I øjeblikket er han i fuld gang med arbejdet som politichefen Ulf på DR’s Rejseholdet. Men hvad færre ved er, at han gennem de sidste 3½ år har gået og forberedt sin debut som filminstruktør. CinemaZone.dk har mødt ham til en snak om filmen Anna, der har premiere i dag.

Erik Wedersøes filmkarriere startede tilbage 1967, da han lige fra teaterskolen kom i sine knickers ”som bonderøv til Rio” for at spille med i Henning Carlsens Mennesker mødes og sød musik opstår sammen med den feterede Bergman-skuespiller Harriet Andersson, der kom lige fra Hollywood. Carlsen forsikrede ham om, at han ikke skulle være bange for hende. Det var han heller ikke, og frygten for at kaste sig i gabet på nye udfordringer er absolut heller ikke noget, der har kendetegnet Wedersøes videre karriere. Han bragede igennem med stor succes på både film og teater op igennem halvfjerdserne. Men pludselig havde han fået nok.

Erik Wedersøe, under optagelserne i Rom
Sejlede væk
Han fortæller: ”I 1977 stak jeg mere eller mindre af fra hele dynen, og sejlede til USA og bagefter jorden rundt. Det var som at smide en håndgranat ind i mit liv. Jeg var 36 dengang, og det gik fint, jeg spillede på alle de store scener og på Det Kongelige Teater. Alle var glade, min mor var glad, min far var glad, min bankrådgiver var glad. Den eneste, der ikke var glad, det var mig. Så til Helvede med det hele, tænkte jeg. Jeg havde så Klaus Rifbjergs roman med ude at sejle. Jeg havde Anna (jeg) Anna med. Det var første gang, jeg læste den, og den virkede sådan på mig, at jeg tudede min røv i laser. Den var simpelthen så ophidsende. Da jeg så blev spurgt af produceren Thomas Lydholm for nogle år siden, om jeg ville skrive en film, svarede jeg ja, og sagde lige med det samme, at det skulle være den. Det var der slet ingen tvivl om.”

Hvad var det, der virkede så stærkt ved romanen?
Historien har de der irrationaliteter som alle mennesker indeholder, og den der udefinerbare længsel, som alle har. Samtidig ville jeg gerne fortælle den historie, at man ikke nødvendigvis behøver at gøre det, som konventionerne forlanger af en. De holder en fast, men der er jo mange andre liv og mange andre talenter i en. Derfor forstod jeg Annas lyst til frigørelse, og at hun gør nogle af de vanvittige ting, hun gør.

Arbejdet med Anna
Hvorfor valgte du at kaste dig over at lave en spillefilm nu?
”Jeg har instrueret teater og også skrevet 8 timeudsendelser til DR-TV, der hed Danmark Dejligst i 1993. Og så har jeg skrevet mange bøger. Så jeg var ikke bange for papiret, og så havde jeg jo en vis erfaring fra min 35-årige karriere som skuespiller. Så sådan det ene med det andet, var det et sammenfald af erfaringer, der gjorde det ret naturligt at prøve.

Hvordan var arbejdet med romanen?
Romanen er fra Rifbjergs hånd en 250 siders ’indre monolog’. Det første problem var at konkretisere det. En af årsagerne til, at Rifbjergs roman er en klassiker, er det eksistentielle, der er evigt. Det handler ikke om kvindefrigørelsen i slutningen af tresserne. Det kunne for så vidt også have handlet om en mand. Det eksistentielle problem vil altid være der.
Det andet er, at der i en sådan roman er mange ’rum’. Så det handlede for mig om at finde et rum. Jeg kunne jo ikke få alt med. Og så havde jeg den aftale med Rifbjerg, at jeg havde fuldstændigt frie hænder. Så det er altså min oplevelse og mit udtræk af bogen og ikke andet. Jeg har også skrevet ”frit efter Klaus Rifbjergs roman”, så folk ikke kan blive skuffede over, at den ikke ligner bogen.

Hvad synes Rifbjerg ellers om filmen?
Jeg var ved at skide en stok, da jeg så den sammen med ham. Jeg var mere nervøs for, hvad han ville sige til filmen, end jeg var for anmelderne. Men han var glad for den. Det var vidunderligt.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Anna:
 
Anna
Pernilla August - Et kaos omkring sig

Quiz
I hvilket år er Stanley Kubricks science fiction-klassiker 2001: A Space Odyssey produceret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google