CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info


Pernilla August
Født: 1958
Skuespillerinde

Film (udvalgte)
Anna, 2000
Star Wars: Episode I - The Phantom Menace, 1999
Den sidste kontrakt, 1998
Glaspusterens børn, 1998
Enskilda samtal, 1996
Jerusalem, 1996
Den gode vilje, 1992
Fanny och Alexander, 1982
Tuppen, 1981
Giliap, 1975



Læs også...
Nyheder:
21-09-04:
Simon Stahos Dag og Nat udtaget til Chicago
12-08-04:
Per Fly klar til Drabet
 
Anmeldelser:
05-09-05:
Dag og Nat
25-07-01:
Anna
10-11-00:
Anna
 
Artikler:
09-02-04:
Berlin '04: Bergman på dogme
09-11-00:
Erik Wedersøe - Fængsler og længsler
 
Pernilla August - Et kaos omkring sig
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 10/11-2000 af Jesper Vestergaard
 
 
Pernilla August har vundet skuespillerprisen i Cannes, spillet mor i Star Wars - The Phantom Menace og optrådt på scene og lærred for nogle af alle tiders største svenske instruktører. Nu har hun også spillet hovedrollen i Erik Wedersøes Anna, og CinemaZone.dk har mødt hende til et interview.


Filmen handler om Anna, der er fanget af et forudsigeligt og følelsesløst liv som ambassadørfrue. På vej hjem befrier hun under en mellemlanding i Rom den unge forbryder Jørgen Schwer, som under politieskorte skal hjem og afsone en fængselsstraf. Det starter en gribende rejse, hvor flugten fra det fysiske såvel som det psykiske fængsel er det centrale.

Her i Danmark kender vi dig bedst fra Bille Augusts Den gode vilje og Jerusalem og som en af Bergmans skuespillerinder, hvad fik dig til at tage den temmelig anderledes rollen som Anna?
Hun er jo en kvinde, der findes i dag, en moderne kvinde, og så er hun på min egen alder. Jeg synes, at der lå en udfordring i at forsøge at forstå hende som kvinde, og hvem hun er. Hun træffer nogle svære valg i sit liv.
Men det var ikke kun rollen som Anna, det var også hele stemningen omkring filmen. Jeg tænkte, at jeg måtte hoppe på det her tog, hvor vi skulle optage filmen på kun fem uger. Det var jo enorm kort tid. Det var lidt som at tage med ud på en rejse, som vi ikke vidste, hvordan skulle slutte. Det var tit, vi tænkte over, om vi virkelig kunne. Men jeg har lært enormt meget af det, og i dag er jeg utrolig glad, for at jeg gjorde det.

Anna er en rolle, der kommer langt ud i ekstremerne. Var den svær at spille?
Det var egentligt ikke så svært at spille rollen. Men for at kunne spille hende, måtte jeg forstå hende, og det var nogle gange svært. Jeg har hele tiden kæmpet for troværdigheden. Man måtte kunne tro på hende. Erik havde mange fantastiske ideer, han ville så utroligt meget. Og det, tror jeg, var en frugtbar konstellation, men det viste også, hvor svært det var at forstå hende. Vi måtte ligesom grave os frem til hende.

Hvad synes du om ideen om at behandle det eksistentialistiske tema i en spændingsfilm?
Som skuespiller tænker jeg ikke så intellektuelt. Jeg tænker mere og forsøger på at gå ind i Anna og forstå, hvordan hun tænker, og hvad hun føler, når hun træffer sine valg, og hvorfor hun træffer dem. For mig har det handlet om at forstå hendes rejse. Det er jo ikke bare en ydre rejse, men også en indre rejse, som hun foretager. Hun leder efter sig selv, efter sit ’jeg’. Og når man gør det, og når man som Anna er langt ude i sit eget fængsel, så er det kaotiske valg man træffer. Og jeg tror, at man skaber sådan et kaos omkring sig, for at finde sine egne grænser og sine egne rammer. Det er man nødt til. Det kan jeg også selv fornemme, selvom jeg aldrig har gjort noget, der bare ligner det Anna gør, så gør man nogle ting og iscenesætter noget, som man egentlig ikke helt forstår hvorfor, men det viser sig, at man gjorde det for at lære at kende sig selv. Og jeg tror, at det er det, hun gør.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Anna:
 
Anna
Erik Wedersøe - Fængsler og længsler

Quiz
Hvem har instrueret den ubetalelige 'mockumentary' This is Spinal Tap?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google