CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Festivalen foregår i:
HUSET
Rådhusstræde 13,
København K.

Få programmet hos:
Byens Børn på tlf. 33 73 06 35.

Bestil billetter på:
Tlf. 35 82 96 31.
Det er gratis at deltage.

Lørdag d. 2. December uddeles årets SNUDE – en animationspris opkaldt efter Anders Sørensens klassiske figur. Uddelingen efterfølges af børnevenlig champagnereception.

Vær opmærksom på:
Projekt ANIMA rykker hele året ud til børn og unge med det mobile animations-værksted.
Kontakt:
Animationshuset, Annemette Karpen
Tagensvej 85 F
2200 København N.
Tlf: 35 82 96 31

Læs også...
Nyheder:
18-12-03:
Nye børnefilm på vej (igen)
03-09-03:
BUSTER-program offentliggjort
17-06-03:
Animeret rumopera fra Daft Punk
 
Anmeldelser:
01-10-01:
Prop & Berta
 
Artikler:
06-10-03:
Vinderne kåret på BUSTER 2003
11-06-02:
Filmskolens animationslinie: Digitalitet til tiden
 
BUSTER 2000: Børne-animationsfestival
 
Den animerede BUSTER
 
Skrevet den 30/11-2000 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
I selve BUSTERS hovedprogram optræder adskillige animationsfilm, lige fra Per Flys danske genoplivning af legendariske Prop & Berta til den enorme millionsatsning Hjælp, jeg er en fisk. Men faktisk er en selvstændig animationsfestival i fuld gang skjult under de forkromede konkurrence-programmer.


Fokus er lagt meget bredt på BUSTERS børneanimationsfestival, som finder sted i Huset i København. Der bliver skabt opmærksomhed på både de professionelle produktioner og gæsternes egne små værker. Udover en række danske animatorer bliver der også præsenteret arbejder fra flere udenlandske kunstnere. Tilstede i løbet af festivalen vil være en række animatorer, der til daglig arbejder i det danske animationsmiljø.

En række af de store
Børge Ring er et af de helt store navne inden for animationsfilm. Født i Danmark, vild med jazz og i mange år en flittig animator på filmproduktioner i England, bl.a. på de store tegnede Asterix-film, som alle velvoksne børn kan huske fra deres unge år. Hans egne film er mere personlige og rummer titler som Anna og Bella og Møllen drejer.
Karsten Kiilerich blev kendt i den danske offentlighed for et par år siden, da hans animerede kortfilm Når livet går sin vej blev nomineret til en Oscar. Han er en af de vigtigste drivkræfter i produktionsselskabet A-Film, som er blevet toneangivende indenfor dansk animationsfilm. I forbindelse med børneanimationsfestivalen vil han fortælle om arbejdet med Hjælp, jeg er en fisk og den kommende tv-serie Trolderi.

Flere store navne
I den lange række af gæstende animatorer bør også nævnees Peter Hausner, der startede som animator på Valhalla - en af de første store danske animationssucceser. I 1989 flyttede han til Disneys franske afdeling, men er siden vendt tilbage til Danmark for at undervise i animationsfilm på Den Danske Filmskole. På festivalen vil han fortælle om filmen Aben Osvald, som han selv har lavet
Fra det store udland kommer Rafael Deugenio. Han er uddannet som fotograf i sit hjemland, Uruguay, men har efterfølgende videreuddannet sig i Sverige. Han har bl.a. lavet dukkefilmen Columbus’ Great Charter Trip, og her på festivalen vil han give de gæstende børn mulighed for at arbejde sammen med ham på de forskellige faser af en animationsfilm.

Special Guest Star
Endelig er danske Jørgen Vestergaard festivalens guest star. Med næsten 50 dokumentar- og animationsfilm bag sig er han en af branchens garvede gutter, og bl.a. samarbejdet med Benny Andersen på børnefilmene Snøvsen og opfølgeren Snøvsen ta’r springet fra begyndelsen af 90’erne er blevet set af mange børn. I øjeblikket arbejder han på 10 små film om Storm P.’s opfindelser, og i Huset kan man helt ekstraordinært se en række modeller fra filmen.
Så der er utallige gode grunde til at lægge vejen forbi Rådhusstræde i København og lade børnene opleve, hvordan deres yndlingsfilm bliver skabt ved hårdt slid og mange tusinde tegninger eller dukkeflyt. Og vigtigst af alt kan man selv få lov at lege med.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Colin Farrell blev efter sigende en gang spurgt om han ikke ville med i et boyband - hvilket?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google