CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info

Lone Scherfig
41 år, instruktør

Uddannet ved Den Danske Filmskoles manuskriptlinie i 1984. Spillefilmsdebut i 1991 med Kajs Fødselsdag. Filmatiserede i 1998 Martha Christensens roman med filmen Når mor kommer hjem. Hun har desuden lavet kort-, dokumentar- og reklamefilm, TV-filmene Magrethes elsker i 1985 og Den gode lykke i 1993, samt afsnit af TV-serierne Flemming og Berit, TV2’s Morten Korch-serie og Taxa.

Læs også...
Nyheder:
24-03-05:
Flinth og Villum Jensen lukker dogme-serien
16-02-05:
Lone Scherfig i lag med nazismen og måske Lars von Trier
30-10-03:
Amerikansk pris til Wilbur
08-10-03:
Kvindepris til Wilbur
06-03-03:
Wilbur klar til selvmord i USA
21-01-02:
Scherfig hitter i USA og laver film på engelsk
07-11-01:
Italiensk til European Film Awards
06-11-01:
Danske prisvindere
23-10-01:
Italienskholdet på Oscarjagt
11-05-01:
Lone Scherfig klar til engelsk
 
Anmeldelser:
25-06-03:
Wilbur begår selvmord
08-12-00:
Italiensk for begyndere
 
Artikler:
07-11-02:
Premiereinterview: Lone Scherfig
 
Italiensk for begyndere - Vejen til enkelthed
 
Premiereinterviews
 
Skrevet den 8/12-2000 af Jesper Vestergaard
 
 
Italiensk for begyndere er den første 2. generations dogmefilm. Selvom film som Festen, Idioterne og Mifunes sidste sang bragte den første bølge en næsten uoverstigelig succes, har hverken manuskriptforfatteren og instruktøren Lone Scherfig eller produceren Ib Tardini haft snerten af betænkelighed ved at krybe i kyskhedsløftets spændetrøje og prøve spillereglerne af en gang til. CinemaZone.dk har mødt dem og en af filmens skuespillere, Anders W. Berthelsen, og taget pulsen på den seneste dogmefilm.

Historien omkring Italiensk for begyndere startede da Ib Tardini, der er producer hos Zentropa, spurgte Lone Scherfig, om hun ville være med til at lave den næste dogmefilm i rækken. De to havde tidligere arbejdet sammen i forbindelse med TV2’s Morten Korch serie, som blev produceret af Zentropa. Efter nogle enkelte overvejelser var Lone Scherfig klar til at gå i lag med projektet.
Instruktøren fortæller: ”Jeg tænkte et stykke tid over, om jeg kunne finde en måde at gøre det på, der ikke var alt for præget af at skulle løfte eller fortsætte succesen fra de tre første. Og så ville jeg også finde en måde, hvor jeg kunne bruge reglerne til noget, der ikke bare blev en kliché på dogme. Nogle gange er det jo sådan, at vejen til enkelthed er lidt kompliceret, men jeg tænkte, at jeg måtte lave noget, som var lige for. Noget som lå lige udenfor vinduet, og som er lyst, flygtigt og livsbekræftende. Og så gik jeg i gang.”
Havde du tænkt på historien, før du blev spurgt?
”Nej, den er lavet til lejligheden. Jeg ville ikke have lavet filmen, hvis ikke jeg havde fået den som opgave. Den er lavet lige rundt om Filmbyen, og alle de steder vi har brugt: hotellet og bagerbutikken ligger lige rundt om hjørnet, auditoriet ligger lige uden for mit kontor. Så det var bare at tage, det der lå nærmest, og så tro på det. Noget af det, jeg var mest optaget af, var at få de skuespillere med jeg gerne ville.”

Lone Scherfig
Mere end en romantisk komedie
I filmen møder vi en seks personer i en lille søvnig provinsby. De er alle omkring de tredive og ensomme og lettere fortabte på hver deres facon. Scherfig fortæller: ”Personerne ligner på en måde lidt hinanden alle sammen. De er sådan lidt dem, der blev tilbage, da alle de andre giftede sig. Men alligevel håber jeg, at man kan se flere aspekter, og at man kan kende sig selv i dem. De er jo bare sådan nogen, som folk er.”
Filmen er lanceret som en romantisk komedie, men den er jo noget mere end det.
”Den er egentlig heller ikke tænkt sådan. Det er mere fordi, der skal jo stå et eller andet uden på pakken. Men den er faktisk blevet sjovere, end jeg troede. Blandt andet fordi vi har haft det utroligt sjovt og har ladet mange af de jokes sidende, der er kommet frem undervejs.
Der er jo også det, at man faktisk ikke må genrebestemme en dogmefilm. Jeg må ikke kalde den noget. Tværtimod så er den ligesom Festen, Idioterne og Mifune landet i sådan en slags gråzone, hvor filmene er enormt sjove, og man griner af dem samtidig med, at de er dybt alvorlige.”
”Vi trænger jo til at have den der tro på, at vi kan løse vores problemer, eller i hvert fald lære at leve med dem. Og det er der, at filmen er lys og optimistisk,” fortsætter hun.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Wilbur begår selvmord:
 
Wilbur begår selvmord
Premiereinterview: Lone Scherfig
Italiensk for begyndere
Berlinale 2001: Sølvbjørn til Italiensk

Quiz
Hvad hedder Jack Nicholsons rolle i The Witches of Eastwick
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google