CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
venturapons.com
 
Mere info
Anita no perd el tren:
Spanien/Katalonien, 2000
Instruktør: Ventura Pons
Manuskript: Ventura Pons og Lluis-Anton Baulenas baseret på romanen Bones obres af Baulenas.
Skuespillere: Rosa Maria Sardá, José Coronado, María Barranco m.fl.


Ventura Pons. Født 1945 i Barcelona.
Tidligere teaterinstruktør og filmskribent i aviser og tidsskrifter som Serra d’Or, Destino og Preséncia.

Filmografi:

Anita perd el tren, 2001
Morir (o no) , 1999
Carícies, 1998
Actrius, 1997
What it’s all about, 1995
Rosita, please! , 1993
Esta noche o jamás, 1991
Qué te juegas, Mari Pili? , 1990
Puta miseria, 1988
La rubia del bar, 1987
El Vicario de Olot, 1980
Ocaña, un retrato intermitente, 1978

(Billede fra filmen Anita....)

Læs også...
Nyheder:
17-10-02:
Gay & Lesbian Film Festival
15-02-02:
Små Ulykker solgt vidt omkring
15-05-01:
Katalaner filmer på engelsk
 
Anmeldelser:
09-07-04:
Food of Love
 
Artikler:
04-02-01:
Berlinale 2001
 
Berlinale 2001: Ventura Pons - Fri og ukonventionel
 
Interview fra Berlin
 
Skrevet den 14/2-2001 af Karsten Christian-Laursen
 
 
Den katalansk/spanske instruktør Ventura Pons er snart biografaktuel med Morir (o no) (da: At dø eller ikke) i Danmark. Han er manden bag 12 spanske spillefilm og har vundet adskillige priser på hjemlandets Goya Film Festival. Hans film tager ofte udgangspunkt i minimalistiske skildringer af storbymiljøer og menneskelige relationer. På Berlin Festivalen er han sammen med sin seneste Anita perd el tren officielt repræsenteret udenfor konkurrencen i den sideløbende ‘Panorama’-sektion. CinemaZone.dk mødte den katalanske instruktør til en snak om hans egne og spansk film.

Ventura Pons
Anita perd el tren
Filmen er historien om den 50-årige Anita, der arbejder i billetlugen i en mindre biograf i Barcelona. En dag sælges stedet til et større biografkompleks og Anita fyres da den nye biografs image ikke stemmer godt overens med hendes alder. Rystet, ensom og fuld af selvmedlidenhed besøger hun hver dag byggepladsen, hvor den nye biograf opføres. Efterhånden bliver hun så gode venner med konstruktionsarbejderne, at de stiller et bord med parasol op til hende, så hun kan følge arbejdets gang fra nært hold. Anita er dog mere interesseret i gravkoføreren Antoni, som hun, trods hans unge alder, indleder en affære med i byggepladsens skur. For en gangs skyld er Anita ikke længere alene, og affæren bliver hendes nye mulighed for stadig at føle sig i live.
Pons’ stil kan betegnes som realistisk minimalisme og kan for en nordeuropæer lede tankerne hen på landsmanden Pedro Almodóvar. Pons er tidligere teaterinstruktør og fortiden kan ses i Anita, der blander flashbacks med nutid samt monologer af hovedpersonen.

“Denne film er ukonventionel, fri og personlig som resten af mine film”
- fortæller Hr. Pons mig og tager føderne ned fra skrivebordet. Jeg har mødt ham på spansk films salgskontor, der har til huse i Det Europæiske Filmmarked, tæt ved festivalcentret. Pons er en midaldrende mand med rolige og fremskudte øjne, som er det første, man lægger mærke til. Det næste er hans konstante trang til ironi, der ikke ligner en typisk 57-årigs.

Anita perd el tren
Kan man tale om en typisk spansk, eller måske endda katalansk, instruktør? Og ser du dig i så fald som en sådan?
“Næ, det betyder ikke noget for mig. Altså film er film og skal fungere som sådanne. Derimod om de er kinesiske, spanske, katalanske eller danske betyder intet. Når vi snakker om den slags film, som man finder i Europa og kun meget lidt fra USA, er det vigtige, om de har noget at sige. Mine film bliver ikke vist i verden, som de gør lige nu, fordi de er katalanske. Nej, de bliver vist fordi de har noget som folk kan genkende”.

Men er det ikke en barriere for filmen at den er på katalansk overfor det spanske marked?”
“Det burde ikke være sådan... Men det er det. Spanien er centralistisk. I konstitutionen står der, at det er et land af selvstyrende regioner. Men praktisk...er det blot et stykke papir.”

Men katalansk film støttes mere end spanske af staten...
“Hvad ved jeg?...Men jo, sådan er det formentlig, fordi kulturen er højt prioteret i Katalonien. Men spørgsmål om støtte interesserer mig ikke. Hvad der betyder noget for mig er en films sandhed. Alle regioner og lande har en forskellig kultur, sprog, mentalitet og...livsfarve eller hvad ved jeg?... Jeg synes, at jeg som instruktør er meget eurpæisk”.

Hvordan har du og dine film udviklet sig siden dokumentardebuten Ocaña, un retrato intermitente i 1978?
“Jamen, vi har forandret os som alle ting forandrer sig. Som du også forandrer dig. Mine film er sikkert blevet mere sofistikerede og udviklede, som det er normalt når kunshåndværkere arbejder“.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
For at leve sig ind i rollen som surferen Jeff Spicoli slukkede han en cigaret i sin håndflade. Hvem er han?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google