CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
De sidste 20 års vindere af Bodil-prisen for Bedste danske film:

1982: Gummi-Tarzan, Søren Kragh-Jacobsen

1983: Der er et yndigt land, Morten Arnfred

1984: Skønheden og Udyret, Nils Malmros

1985: Forbrydelsens element, Lars von Trier

1986: Manden i månen, Erik Clausen

1987: Flamberede hjerter, Helle Ryslinge

1988: Pelle Erobreren, Bille August

1989: Skyggen af Emma, Søren Kragh-Jacobsen

1990: Dansen med Regitze, Kaspar Rostrup

1991: Lad isbjørnene danse, Birger Larsen

1992: Europa, Lars von Trier

1993: Kærlighedens smerte, Nils Malmros

1994: De frigjorte, Erik Clausen

1995: Riget, Lars von Trier

1996: Menneskedyret, Carsten Rudolf

1997: Breaking the Waves, Lars von Trier

1998: Let's Get Lost, Jonas Elmer

1999: Festen, Thomas Vinterberg

2000: Den eneste ene, Susanne Bier

2001: Bænken, Per Fly

2002: En kærlighedshistorie, Ole Christian Madsen

Links
Bodils hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
08-03-04:
Bodilpriser til Dogville, Lykkevej og Arven
19-01-04:
Bodil-nomineringerne 2004
04-02-03:
Bodil Kjer er død
13-01-03:
Årets Bodil-nomineringer offentliggjort
03-03-02:
Bodilpriserne 2002
27-02-02:
Verdensstjernen Bacall til Bodil-fest
 
Artikler:
22-02-02:
Konkurrence om årets Bodil-priser
04-03-01:
Bodil, Bænken og Zentropa 2001
 
Bodil - Dansk films førstedame
 
Baggrund
 
Skrevet den 13/1-2003 af Jesper Vestergaard
 
 
Bodil, den mest eftertragtede dame i dansk film, blev født i 1948. Filmmedarbejderforeningen, en sammenslutning af filmanmeldere og filmjournalister ved de københavnske dagblade, stod bag Bodilfesten, som på trods af flere år med modvind har været en årlig tilbagevendende begivenhed siden.

Bodil-statuetten
Første gang i 1948
Bodilprisen, som er Danmarks ældste filmpris og en af Europas ældste kritikerpriser, blev for første gang uddelt ved et storstilet arrangement på restaurant Ambassadøren i København den 29. april 1948. Priskategorierne var dengang: Bedste danske film, bedste instruktør, bedste skuespiller, bedste skuespillerinde, bedste mandlige og kvindelige biroller, bedste dokumentarfilm, bedste europæiske film og bedste amerikanske film. Statuetten, som følger med priserne, er skabt af Bing og Grøndahl og har fået sit navn fra to af dansk films største personligheder: Bodil Kjer og Bodil Ipsen.

Kritisk frem for populistisk
Allerede de første år var der stor publikumsinteresse for festlighederne. I 1950 flyttede man festen fra Ambassadøren til en biograf, hvor underholdningsprogrammet blev nedtonet og tilføjet visningen af en ny film. 1950 var også et år, hvor det skinnede igennem, at Filmmedarbejderforeningens overvejelser var kritiske frem for populistiske. Der var ikke fundet nogen kvalificerede kandidater til hverken bedste kvindelige eller mandlige biroller, så der blev ingen priser uddelt i de kategorier. En politik, der ikke sjældent har skinnet igennem senere.

Bodil Kjer og Poul Richard, der vandt de første Bodil-priser for bedste hovedroller, i Johan Jacobsens Soldaten og Jenny, der også vandt Bodil-prisen for Bedste danske film i 1948.
Dalende interesse
I starten af halvfjerdserne var der opstået en noget negativ stemning om prisuddelingen. Publikum savnede festlighederne, som var blevet en mindre del af arrangementet, og flere mente, at filmene, der modtog priserne, var for kedelige. I 1974 forsøgte man ihærdigt at bringe festen på sporet igen med underholdning af prominente navne som brødrene Olsen, Poul Dissing, Birte Tove og Dirch Passer. Men lige meget hjalp det. Dommerne havde i det forgange år ikke fundet det mindste festlige ved de danske film, og de valgte for første og foreløbigt eneste gang ikke at præmiere nogen film med en Bodil for Bedste danske film.

Bodils skæbne blev ikke meget bedre af, at Jens Okking nægtede at modtage sin Bodil i 1975 for bedste mandlige birolle i Nitten røde roser, med begrundelsen, at han ”…blot som enhver anden her i landet har passet sit arbejde, og det kræver ingen belønning.”
Der kom lidt mere liv i festlighederne igen i slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne, men i 1985 gik det helt galt. Her blev var én dansk film nomineret, og kun prisen for Bedste danske film blev uddelt. Og så prisen blev ikke engang afhentet. Det var Lars von Trier, der havde gjort sit indtog på den danske filmscene med Forbrydelsens element.

Den mest eftertragtede
På trods af den generelt dalende interesse for dansk film, lykkedes det dog Bodilfesten at samle interesse igen de følgende år. Fra 1991 er festen blevet afholdt i Imperial Biografen, der som Danmarks største har kunnet huse både almindelige publikummer og festklædte kändisser.
I kraft af sin alder er Bodilprisen blevet den mest eftertragtede og betydningsfulde filmpris i Danmark. Først i 1982 fik Bodil selskab af en anden filmpris, Det Danske Filmakademis Robert, der er en pendant til den amerikanske Oscar. Det har flere gange været på tale, at et lille land som Danmark ikke kunne bære to store prisuddelinger. Oftest har det været i de år, hvor det har været svært i det hele taget at finde film at prise. I lyset af de senere års fornyede energi i dansk film er der igen masser at vælge imellem og publikumsinteressen omkring Robertuddelingen og DR2’s direkte transmission fra Bodilfesten synes i høj grad berettige til bevarelsen af begge.

Læs mere om Bodils historie på www.filmkritik.dk
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Steffie
28-10-2011 04:32
Nothing I could say would give you undue crdeit for this story.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken film foregår ikke i USAs hovedstad, Washington DC?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google