CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Filmografier i udvalg:

Manuel Gutiérrez Aragon
f.1942
International anerkendt instruktør, der spænder vidt i sine udtryk; fra naturalisme til fantasy og symbolsk snørklet billedsprog, dog altid med et humanistisk livssyn. Hans hovedværk er Dæmonerne i haven fra 1982. Hans El rey del rio blev vist i DK under Copenhagen Film Festival 1995.

Things I left in Havana,1997
El Rey del rio, 1995
The Long Winter 1991
Demons in the Garden, 1982
Corazón del bosque, 1979

Carlos Saura
f.1932
Inspireret af Buñuel regnes Saura for den førende repræsentant for den spanske kunstfilm siden 60’erne. Har instrueret 34 film og arbejdet som manuskriptforfatter, skuespiller, producer og fotograf. Samarbejdede og levede sammen med Geraldine Chaplin indtil 1980.

Goya in Bordeaux, 1999
Tango, 1998
Ay, Carmela, 1990
El Dorado, 1988
Carmen, 1983
Blodbryllup, 1981
Los Golfos, 1962

Jose Luis Garci
f.1945
Fire gange nomineret til Oscars og modtager af mere end hundrede priser. Garci er en af Spaniens vigtigste instruktører - i udlandet. I Spanien betragtes han ofte, og ikke altid med rette, som reaktionær og gammeldags. Selv betragter Garcí filmen som en religion og sig selv som dens profet.

Une historia de entpnces (You’re the One), 2000
El Abuelo, 1998
Casablanca revisitada, 1992
Starting Over, 1982
The Crack, 1981
My Marilyn, 1974

Pedro Almodóvar
f.1951
Symbolet på den moderne spanske film og foregangsmand for den spanske postmoderne bevægelse ’la movida’. Selvlært instruktør og manuskriptforfatter der startede med at provokere alt, hvad der kunne blive det og senere har vist sin fantastiske evne til at fortælle og finpudse historier uden at glemme sit ophav og idealer.

Alt om min mor, 1999
Carne Tremula, 1997
min hemmeligheds blomst, 1995
Kika, 1993
High heels, 1991
Bind mig, elsk mig, 1990
Kvinder på randen af et nervøst nervesammenbrud, 1988
Law of desire, 1987
What have I Done to Deserve This?, 1984

Læs også...
Nyheder:
07-03-05:
Cinemateket fortæller spansk filmhistorie
31-01-05:
14 priser til Amenábar i Spanien
18-03-04:
Almodóvar slæbes i retten af konservative
02-03-04:
Filmhistorien fra a–z i Cinemateket
23-02-04:
Almodóvar åbner årets Cannes-festival
13-05-03:
København klar til ny filmfestival
03-02-03:
Almodóvar ramt af mandagssolen
09-12-02:
Almodóvar blev årets Europamester
04-11-02:
Juan Antonio Bardem død
11-10-02:
Almodóvars næste film anti-kirkelig
30-09-01:
Lille pris til Et rigtigt menneske i San Sebastian
20-08-01:
Don Quijote rider igen
12-06-01:
Filmfolk fordømmer det amerikanske overherredømme
 
Anmeldelser:
10-12-07:
Tapas
23-03-06:
Ta' mine øjne
06-05-05:
Spis mig
08-04-05:
Dårlig dannelse
14-03-05:
El Bola - Kuglen
01-10-04:
Ta' mine øjne
21-01-03:
Sex & Lucia
22-11-02:
El Bola - Kuglen
18-11-02:
The Others
11-10-02:
Tal til hende
15-08-01:
Living It Up
 
Artikler:
10-10-03:
Premiereinterview: Fernando León de Aranoa
21-11-02:
Premiereinterview: Achero Mañas
11-10-02:
Premiereportræt: Pedro Almodóvar
31-05-02:
Premiereportræt: Alejandro Amenábar
08-04-02:
NatFilm 2002: Euro-tips, del #2
 
Spansk film: Diktatur, identitet, transvestit
 
Spansk film efter Franco
 
Skrevet den 7/3-2001 af Kasper Christoffer Larsen
 
 
Man siger, at mens den første franske film var social (Lumière: Arbejdere forlader fabrikken1895), var den spanske religiøs. Den første produktion i nabolandet til filmpionererne fandt nemlig sted i 1897 og lød den klingende titel Folk forlader 12-messen fra Pilar Kirken i Zaragoza. Selvom vi mest af alt kan trække på smilebåndet over sammenligningen, fortæller den måske alligevel noget om arven i et land med en indflydelsesrig katolsk kirke, der blev underlagt et fascistisk styre. Hvordan kan netop sådan et land blive Europas kulturelle fanebærer for de homoseksuelles frigørelse? Et af svarene er Almodóvar. Men der er også andre.

Spanien var under diktatur i næsten 40 år. Fra borgerkrigens afslutning 1939 til Francos død i 1975. Selvom censuren var brutal i perioden, lykkedes det alligevel enkelte kunstnere at undslippe sig den. Fx skriver Klaus Rifbjerg i sit essay om spansk film i antologien ”Film og fin de siècle” om sine oplevelser i Cannes 1961: Dagen før prisuddelingen kom Buñuels filmruller med Viridiana i ekspresfart til festivalen, smuglet over grænserne fra et land under diktatur. Ikke alene publikum blev overvældet af mesterværket, også juryen belønnede dagen efter filmen med de Gyldne Palmer. I Spanien havde styret svært ved forholde sig til den prestigefyldte internationale anerkendelse af en film, der stod i åbenlys kontrast til hyklerisk forstillelse og religiøs undertrykkelse. Man endte med at takke og pakkede filmen af vejen med samme fart, som den var kommet til Cannes.

Fra El crimen de Cuenca
Censuren afskaffes
Censuren afskaffedes officielt i 1977, to år efter diktatorens død, der offentliggjordes af journalisten Arias Navarro, mens tårerne trillede ham ned ad kinderne, i et mindeværdigt tv-øjeblik for alle spaniere. Men Spanien var stadig påvirket af den fascistiske kultur, og selvom spanske skraldemænd hævdede aldrig at have set så mange tomme champagneflasker i gaderne den efterfølgende dag, var det langt fra alle, der jublede over den nye frihed. Heriblandt Spaniens militær, der så sent som i 1980 trak instruktøren Pilar Miró i militærdomstol, i henhold til en lov af 1898, for at have fornærmet civilgarden i hendes film El Crimen de Cuenca.

Almodóvar
Har man sagt film efter Franco, kommer man ikke uden om den talentfulde provokatør, musiker og instruktør Pedro Almodóvar, der boltrede sig i 80’ernes nyvundne frihed. Han var en af hovedmændene bag det, man kalder ’La Movida’ i 80'ernes Madrid. En kulturel strømning, en kunsterisk bevægelse – en kultureksplosion - i postmodernistisk æstetik: Transvestitter, design, ironi, seksuel frigørelse, rockmusik, undergrund, pop-art og tegneserieverdener blev leveret så højt og hæsblæsende som muligt – det havde været holdt tilbage i mange år.
Almodóvar fødtes 1951 i en lille landsby i Don Quixotes egen provins, La Mancha. I 1968 flyttede han til Madrid, hvor han hurtigt sparede sammen til et Super 8-kamera og begyndte at lave kortfilm med en lille skare af nærmeste venner (Film Político 1974, Dos putas, o historia de amor que termina en boda fra samme år, hvis titel siger noget om, hvad der allerede dengang optog den unge Almodóvar (da: ”To ludere, eller en kærlighedshistorie, der ender med bryllup.). Hans første spillefilm kom i 1980, Pepi, Luci, Bom y otras chicas del montón (da.: Pepi, Luci, Bom og andre piger fra slummet). Almodóvar kom hurtigt i internationalt søgelys. Hurtigere end han bliver rigtigt populær i hjemlandet, selvom han så ofte betegnes som Spaniens filmambassadør. Han var også manden, der startede karrieren for Hollywood-stjernen Antonio Banderas, der derfor i starten af 80’erne med andre kollegaer delte titlen ’Chico Almodóvar’. Bl.a. kan han opleves i glimrende samspil med Victoria Abril i Bind mig, elsk mig fra 1990, en film som undersøger begærets kraft og fordrejer realismen til det groteske. Almodóvars univers er ofte det melodramatiske; de skæve figurer er i centrum i en spansk storby, og det er ofte de abstrakte begreber, kærlighed, begær, identitet, der er selve filmens hovedpersoner. Cocktailen er skildret med lige vægt af inderlighed og ironi - og altid serveret i popkulturens eksploderende farver.

Plakat fra Almodóvars debutfilm
De lumre
Selvom Almodóvar er kommet til at stå som et symbol på spansk film i Europa, er han langt fra det eneste, der kendetegnede perioden efter Franco. Af andre sjælebrødre fra tiden kan nævnes Fernando Colomo, der med sin kultklassiker Bajarse al moro fra 1988 (da.: At tage ned til maurerne) efter José Luis Alonso de Santos’ teaterstykke af samme navn, skrev sig direkte ind i hjertet på Spaniens ungdom med skildringen af samfundets rodløse unge fra forskellige sociale lag, der alligevel samles om ’uskyldig’ hash-smugling fra Marokko. Antonio Banderas optræder også her, denne gang som forvirret politimand i et hippie-kollektiv.
Men ikke alt var postmodernisme og ungdomsoprør i 80’ernes Spanien. En ny bølge af kunstnerisk ligegyldige, men enormt publikumsvenlige, halvlumre og stadigt mere dristige erotiske komedier opstod. Udgangspunktet var den lille, naive spanier (Skuespilleren Alfredo Landa har lagt ryg til rollen adskillige gange), der møder frisindede nordeuropæiske blonde kvinder, inspireret af Nordeuropas stigende interesse for Spaniens turistvenlige sol og ’costas’.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Kaptajn Bob
7-10-2005 09:07
Hvor kan man skaffe Torrente filmene?

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Mandage i solen:
 
Premiereinterview: Fernando León de Aranoa
Mandage i solen
Living It Up

Quiz
Hvem lægger stemme til den vise kung fu-mester Shifu i Kung Fu Panda?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google