CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Hannibal på film:

Manhunter 1986
Instruktør: Michael Mann
Medvirkende: Brian Cox, William L. Petersen, Joan Allen, Dennis Farina.

Ondskabens øjne 1991
Originaltitel: Silence of the Lambs
Instruktør: Jonathan Demme
Medvirkende: Anthony Hopkins, Jodie Foster, Scott Glenn, Ted Levine

Hannibal 2001
Instruktør: Ridley Scott
Medvirkende: Anthony Hopkins, Julianne Moore, Giancarlo Giannini, Gary Oldman, Ray Liotta

Læs også...
Anmeldelser:
05-03-02:
Manhunter
02-10-01:
Ondskabens øjne
 
Artikler:
07-05-05:
Baggrundsportræt: Pier Paolo Pasolini
10-05-01:
Den blodige arv
 
Så få dog de får til at holde op
 
- om forholdet mellem Hannibal Lecter og Clarice Starling
 
Skrevet den 12/3-2001 af Bo Rune Jørgensen
 
 
I filmatiseringen af Hannibal fremkommer pludselig, på foranledning af Mason Verger, et falsk postkort fra Hannibal til FBI-agenten Clarice Starling blandt hendes papirer om seriemorderen. Bureauet lader som om, at hun har villet skjule kortet, og hun bliver midlertidigt suspenderet fra tjenesten. Målet er at stimulere Hannibal Lecters sans for lidelse - og i denne forbindelse især for Clarice Starlings lidelser - og af den vej lokke ham frem i lyset, for derved at kunne fange ham og hævne den udåd som er overgået den eneste overlevende af Hannibals ofre: Mason Verger.
Iblandet den følelse af uro, som bærer filmen fremad, bliver det mindre væsentligt, at motivet på kortet er en reproduktion af et billede af den romantiske digter, grafiker og radikale tænker: William Blake (1757-1827). Selv om det ikke kommer til udtryk i andre henseender spiller William Blake en betydelig rolle i det fiktive univers, hvor Hannibal Lecter slår sine folder.


Hannibal Lecter optræder i hele romantrilogien, Den røde drage, Ondskabens Øjne og Hannibal, men har i de to første bind en underordnet status - delvist fordi han her sidder bag lås og slå på Baltimore Hospital for sindssyge kriminelle. I stedet er FBI-agenterne; Will Graham og Clarice Starling, hovedpersoner i hver deres grusomme fortælling, hvor de, med hjælp fra den intelligente Dr. Lecter, skal fange hver deres seriemorder. Will Graham skal fange Francis Dollarhyde og Clarice Starling skal, som de fleste biografgængere sikkert allerede er bekendt med, fange Jame Gumb, bedre kendt som Buffalo Bill, et tilnavn han har fået, fordi han fjerner huden fra de kvinder han bortfører og myrder.

I Hannibal rettes opmærksomheden ikke mod FBI-agenten, Clarice Starling, men i stedet mod den flygtede seriemorder, der har bosat sig i Firenze. Det er ingen tilfældighed, men Thomas Harris vil mere end blot at skabe et eksotisk blikfang til sidste del af hans trilogi. For der er vel ingen tvivl om, at det er vanskeligt er skrive en værdig opfølger til en Oscar-vindende filmatisering. Men forfatteren forbrændes dog ikke af Hollywoods rampelys som en anden natsværmer og forbliver tro mod sit litterære projekt med at afsøge ondskabens ontologiske status, hvorunder det også diskuteres, hvad ondskab egentlig er.


Forandring
At seriemorderen Hannibal Lecter selv bliver hovedperson i fortællingen skyldes den radikalitet, hvormed Thomas Harris angriber sit emne. I de to første dele af trilogien, Den røde drage og Ondskabens øjne, vil seriemorderne forandring. Naturligvis sker denne forandring på en særdeles bestialsk måde, hvor i det ene tilfælde familier, og i det andet tilfælde unge kvinder, bliver ofre for seriemorderens trang til forandring. For både Francis Dollarhyde og Jame Gumb gælder det, at det er deres fysiske fremtrædelsesform, de vil forandre. Francis Dollarhyde genskaber sig, gennem udryddelsen af to middelklassefamilier, som en stor rød drage. Denne figur stammer fra et maleri af William Blake: The Great Red Dragon and the Woman Clothed with the Sun, på den anden side tror Jame Gumb, at han vil være kvinde, og syr sig derfor en fashionabel garderobe af hud fra overvægtige kvinder. Her er således ikke tale om drab i simpel juridisk forstand, men om en forandring af kroppens tilstand, både hos ofrene og hos misdæderne. I stedet for at bruge begreberne levende og død til at skille de to kropstilstande fra hinanden er det mere vigtigt at fastholde, at der først og fremmest er tale om en forandring af tilstand.

Når Thomas Harris vælger at lade sin seriemorder være inspireret af et maleri af William Blake er det givetvis ingen tilfældighed. Hos den engelske digter findes en radikal forestilling af dikotomien god og ond, der kan sammenlignes med centrale aspekter af tænkningen hos Friedrich Nietzsche og Marquis de Sade. Hos alle, men som her er vigtigt, også hos William Blake, finder der en revurdering af de gældende værdier sted. Et centralt element i hans tænkning bliver at forstå det gode som det onde og omvendt. Det gode er frigørelsen og den skabende energi i mennesket, helvedes ild, så at sige, mens ondskaben er begrænsning af menneskets skaberkraft og forestillingsevne, den statiske himmelhvælving. I hovedværket Ægteskabet mellem Himmel og Helvede (1790) formulerer han det således i helvedes ordsprog: "Forvent gift af stillestående vand". Forandringer er således af det gode, og begge seriemorderes excesser er en indfrielse af et andet ordsprog: "Den der begærer, men ikke handler, avler pest". Ud fra dette tankesystem betragtet er både Francis Dollarhyde og Jame Gumb i deres gode ret til at udføre disse forandringer på deres ofres kroppe for derigennem at transformeres til noget større end den usle selvperception, som ligger begge seriemordere til last.

 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Massemordere:
 
Den blodige arv
Edderkoppens spind
Hannibal
Bret Easton Ellis - American Psycho
American Psycho

Quiz
Hvordan ender Disneys syrede tegnefilm Alice i Eventyrland?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google