CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info


Læs mere på : www.filmivast.se

Læs også...
Nyheder:
18-11-03:
Filmsamarbejde på tværs af Øresund
21-06-02:
FilmFyn uden EU-midler
20-05-01:
Kulturministeriet bakker op om regionale filmfonde
 
Svensk filmfond har succes
 
Baggrund
 
Skrevet den 21/3-2001 af Mikael Kristensen
 
 
Den svenske filmfond Film i Väst har i løbet af otte år sat området omkring Trollhättan på landkortet, som Nordeuropas mest attraktive sted for filmproduktion. Også danske instruktører myldrer over sundet.

Til maj starter optagelserne til Thomas Vinterbergs 80 mio. kroner dyre spillefilm It´s all About Love. Produktionen foregår med støtte fra den svenske filmfond Film i Väst ved Trollhättan.
Den otte år gamle filmfond har lynhurtigt skabt et dynamisk centrum, der tiltrækker produktioner fra hele Nordeuropa. I øjeblikket produceres over halvdelen af alle svenske spillefilm med Film i Väst som medproducent
Konceptet går ud på, at man investerer i de enkelte filmproduktioner, imod at optagelserne foregår i området. Dermed skabes der økonomisk vækst, og for hver krone, der er givet ud, har man fået tre igen i form af øgede indtægter i området som helhed.
Fonden blev oprettet i 1992 med hjælp fra EU's regionsstøtte under det såkaldte Mål 2-program. I løbet af de otte år, der er gået, er der skabt flere hundrede nye arbejdspladser, og en snes nye produktionsselskaber har set dagens lys i regionen.

Oven i den økonomiske gevinst har en lang række af filmene været en succes i biograferne - nationalt og internationalt.
Alene Lukas Moodysons svenske Tilsammans, fik 850.000 svenskere i biografen. Den blev dermed den mest sete film i Sverige i 2000. FIV kan desuden prale af, at fire ud af ’deres’ syv svenske film i 1999, var nomineret til det Svenske Filminstituts Guldbagge-pris. Også ved den amerikanske Oscaruddeling har den svenske fond haft film repræsenteret. Under Solen af Colin Nutley var sidste år nomineret til bedste udenlandske film. Senest har Film i Väst lagt locations og professionel ekspertise til Bille Augusts nye film En sang for Martin, der kan ses i de danske biografer fra på fredag. Lars von Triers kommende film Dogville har planlagte optagelser i Sverige, hvor også størstedelen af Dancer in the Dark blev optaget.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvem debuterede som instruktør i 1978 med ungdomsfilmen Vil du se min smukke navle??
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google