CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
CinemaZone.dk - Foto: Carlos S. Álvarez
 
Mere info
Filmografi:

De tidlige kortfilm:
Bryderklubben 1969
Instruktion, produktion og fotografering

Udflugten 1970
Instruktion, produktion og fotografering

Kim G. - en cykelrytter på Ordrupbanen 1975
Instruktion, manuskript, produktion og fotografering

Som fotograf:
Jon Blå 1974

Hemåt i natten 1976

Män kan inte våldtas 1977

Kärleken 1980

Tomas - et barn du ikke kan nå 1980

Gräset sjunger 1981

Mördare, mördare 1981

Sova Ræv 1983


....fortsættes....

(Den amerikanske plakat fra Pelle Erobreren)

Læs også...
Nyheder:
13-05-05:
Bille Augusts HCA-film udskudt
20-01-04:
Bille August er tilbage
05-03-03:
Billes amerikanske drøm knust
27-02-03:
Problemer for Billy August
18-04-02:
Bille August i Guldpalme-jury
29-01-02:
Troell slog Bille August på Guldbagger
09-01-02:
Bille i Hollywood
09-01-02:
Bille dominerer svensk filmpris
16-07-01:
Jeunet vandt i Tjekkiet
 
Anmeldelser:
24-10-01:
En sang for Martin
 
Artikler:
24-06-05:
Premiereinterview: Bille August
 
Bille August
 
Portræt
 
Skrevet den 22/3-2001 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Bille August blev født d. 9. november 1948. Efter en barndom i Rørvig, hvor en dominerende far ofte har fået skylden for visse spor i Bille Augusts film, påbegyndte han en uddannelse som filmfotograf i Stockholm. I 1973 blev den efter to års afsluttende studier færdiggjort på Filmskolen i København, og i årene efter arbejdede Bille August som fotograf på flere svenske projekter. Men en selvstændig historie pressede sig på, og det resulterede i 1978 i den afdæmpede Honning måne, der handler om livet i en tom og indholdsløs tilværelse. Inspireret af egne oplevelser fra en samlebåndsfabrik havde den unge Bille August et klart personligt sigte med historien om det monotone liv fra bunden af arbejderklassen. Honning måne blev et gevaldigt gennembrud for den debuterende instruktør, og da han året efter stod med en Bodil for bedste film i hånden, var en lang karriere på internationale prispodier blevet indledt.

Fra optagelserne til Les Misérables
Nostalgi og ungdom
Efter tv-filmen Maj fra 1982 kastede Bille August sig over 3 projekter på 2 år. Alle 3 var baseret på bøger af den folkekære forfatter Bjarne Reuter, og det første var en filmatisering af det nostalgiske 50’er-billede Zappa. Bille August har selv udtalt, at han ikke synes filmen ydede bogen fuld retfærdighed, men den er alligevel blandt hans største kommercielle succeser, og selv som eksportvare har fortællingen om Sten, Bjørn og Mulle og deres forsøg på at træde de første skridt som voksne haft stor succes. Det er en film om Bille Augusts egen generation, og det personlige aspekt forlader aldrig filmen, selvom den også har tendens til at søge ud i et ”effektjageri”, som han selv har beskrevet det. Samarbejdet var kommet i stand, da Bille August umiddelbart efter Honning måne havde lavet børneserien Et par dage med Magnus efter en historie af Bjarne Reuter, hvor han var blevet foreslået Zappa som det næste projekt. Efter 4 års tilløb blev det realiseret.

Åh, Buster
I 1984 kom der for alvor fart på karrieren. Med Busters verden skabte Bille August en mindeværdig figur for den yngste generation – først som tv-serie og siden i en sammenklippet form som spillefilm. Med Nannas landeplage af en titelsang, en dybt charmerende Mads Bugge Andersen i hovedrollen og et virkelig godt blik for at blande magi og virkelighed i historien om drengen Buster, der vil være tryllekunstner, stadfæstede Bille August sin position som den førende danske instruktør af børne- og ungdomsfilm. Senere på året fulgte Tro, håb og kærlighed - fortsættelsen til Zappa - hvor man følger Bjørns fortsatte problemer med kærligheden og overgangen fra barn til voksen. Dermed havde den 36-årige instruktør allerede etableret to markante spor i sin karriere. Det afdæmpede, indfølte og melankolske billede af samfundets laveste lag i Honning måne og tv-filmene Maj og Verden er så stor, så stor, samt de lettere tilgængelige og mere underholdende ungdomsfilm fra samarbejdet med Bjarne Reuter.


Pelle Erobreren
Efter den koncentrerede arbejdsindsats gik arbejdet på en af dansk films helt store satsninger i gang. Ved at kombinere de to spor i karrieren med Martin Andersen Nexøs monumentale roman om Pelle Erobreren skabte Bille August en af de bedste danske film nogensinde. Historien om den lille dreng Pelles liv med sin far på en fæstegård i slutningen af 1800-tallet er et gribende billede af det absolut nederste lag i et hårdt og nådesløst arbejdshieraki. Men samtidig også en viljefast fortælling om at kæmpe mod den påtvungne armod og holde fast i retten til også at være menneske. Priserne væltede mildest talt ned over filmen, kulminerende med to af den internationale filmverdens helt tunge hyldester – Oscar’en for Bedste fremmedsprogede film og De Gyldne Palmer i Cannes. Bille August havde taget ekspreselevatoren fra at være en ung, talentfuld dansk instruktør til at være et af de helt store internationale kort.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Daysia
25-10-2011 08:52
There's a srecet about your post. ICTYBTIHTKY

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilket filmselskab er Danmarks ældste?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google