CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Årets vindere:

Bedste film:
Gladiator

Bedste instruktør:
Steven Soderbergh for Traffic

Bedste skuespiller:
Russell Crowe, Gladiator

Bedste skuespillerinde:
Julia Roberts, Erin Brockovich

Bedste birolleskuespiller:
Benicio Del Toro, Traffic

Bedste birolleskuespillerinde:
Marcia Gay Harden, Pollock

Bedste originale manuskript:
Almost Famous

Bedste manuskript baseret på andet medie:
Traffic

Bedste Art Direction:
Tiger på spring, drage i skjul

Bedste fotografering:
Tiger på spring, drage i skjul

Bedste kostumer:
Gladiator

Bedste klipning:
Traffic

Bedste fremmedsprogede film:
Tiger på spring, drage i skjul

Bedste underlægningsmusik:
Tiger på spring, drage i skjul

Bedste originale sang:
Things Have Changed, Bob Dylan fra Wonder Boys

Bedste lyd:
Gladiator

Bedste lydeffekter:
U-571

Bedste makeup:
Grinchen

Bedste visuelle effekter:
Gladiator

Bedste dokumentarfilm:
Into the Arms of Stangers: Stories of the Kindertransport

Bedste korte dokumentarfilm:
Big Mama

Bedste animerede kortfilm:
Father and Daughter

Bedste kortfilm:
Quiero Ser


Læs også...
Nyheder:
04-09-03:
Björk vender tilbage til filmen
26-09-02:
Traffic for tredje gang
20-02-02:
Hallström opgiver USA
18-11-01:
Michael Jackson debuterer som instruktør
09-06-01:
Steve Martin back to the roots
01-05-01:
Crowe og Roberts som Hollywood-filmpar
 
Anmeldelser:
23-10-02:
Novocaine
15-10-01:
Traffic
15-10-01:
Traffic
24-09-01:
Chocolat
 
Oscar 2001 - set fra sidelinien
 
Oscar 2001
 
Skrevet den 26/3-2001 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
I et historisk kort show førte en veloplagt Steve Martin 800 millioner tv-seere og en festklædt samling Hollywood-celebrities gennem Akademiets årlige uddeling af filmpriser.


3 timer og 30 minutter tog det at bygge spændingen op, og Michael Douglas udløste som sidste oplæser et helt års opsparede forventninger ved at udnævne Ridley Scotts imponerende Gladiator til årets bedste film. Inden den sidste - og mest prestigefyldte kategori - stod 3 film fuldstændig lige med 4 Oscars hver. Traffic, Tiger på spring, drage i skjul og Gladiator havde på det tidspunkt domineret i hver deres afdeling af kategorierne. Gladiator havde hentet et par tekniske priser for bedste lyd og bedste visuelle effekter, samt den forventede pris til Russell Crowe for bedste mandlige hovedrolle og en hæder for kostumerne. Tiger på spring, drage i skjul havde ryddet bordet i de kunstneriske kategorier som art direction, fotografering og underlægningsmusik, samt modtaget den helt oplagte pris for bedste fremmedsprogede film.
Lige inden Michael Douglas åbnede den sidste konvolut, tydede meget på, at Steven Soderberghs intense Traffic kunne snuppe topprisen. Efter tidligt i showet at have hentet to hurtige priser, gik der lang tid, før vi hørte mere til Traffic, men den endte med priser for klipning, manuskript, birolleskuespiller og instruktør.
Med en småtvær instruktør, Ridley Scott, som tilskuer kunne forhåndsfavoritten Gladiators tre producere hente statuetten hjem.

Gladiators endelige triumf satte et fuldt fortjent punktum for en aften, hvor overraskelserne var i undertal. Blandt de mest opsigtsvækkende priser var den overraskende pris til underlægningsmusikken i Tiger på spring, drage i skjul på bekostning af Hans Zimmer og hans forførende score til Gladiator, der havde lignet en sikker vinder lige siden nomineringerne. Tilsvarende måtte Goldie Hawns datter, Kate Hudson, se en meget sikker pris for bedste kvindelige birolle gå til Marcia Gay Harden for den ganske ukendte Pollock.

Hollywood-darlingen Julia Roberts stod med sin 3. nominering meget stærkt til Oscar'en for bedste kvindelige hovedrolle i Steven Soderberghs Erin Brockovich - og hun hentede helt efter planen den eneste pris hjem til den charmerende fortælling om advokatsekretæren, der tager kampen op mod en stor virksomhed. Prisen lå som en af de sidste i programmet, og takketalerne havde indtil dette punkt været præget af høflige fraser og kedelige hilsener til alt fra forældre til advokater. Men Julia Roberts præsterede "Gwyneth Paltrow"-tricket og gik totalt i opløsning på scenen. Oscar-orkestrets dirigent havde hidtil været hurtig med taktstokken, når der var et hul i vindernes taler, men Julia Roberts startede med at advare ham mod at spille, før hun var færdig - og så tog tårerne ellers overhånd. Der var ikke mange kloge ord blandt strømmen af snøft og suk - men meningen var ikke til at tage fejl af. Anderledes cool var Bob Dylan, da han for næsen af vores egen Lars von Trier (og hans tro væbner Björk) snuppede Oscar'en for bedste originale sang. Things Have Changed endte med at blive eneste hilsen til Curtis Hansons finurlige Wonder Boys, som var en smule savnet i årets felt.

Knapt så sikre, men mindst ligeså fortjente Oscars, gik til Cameron Crowe for det personlige manuskript til Almost Famous og veteranen Rick Baker for det omfattende makeuparbejde på Ron Howards kulørte udgave af Dr. Seuss' Grinchen.

Betragter man hele aftenen som en samlet pakke, så var det lidt overraskende, at Gladiator ikke dominerede mere end den gjorde. Med 12 nomineringer lå chancen for, at den blev forvandlet til en decideret Oscarsluger lige for, men Akademiet lod sig heldigvis også betage af Ang Lee's flotte Tiger på spring, drage i skjul og Steven Soderberghs seriøse Traffic. At sidstnævnte skulle skabe så megen spænding var uventet men kan ses som et tiltrængt tegn på, at Hollywood godt kan kapere mere seriøse film. Efterladt i kulissen uden noget som helst står svenske Lasse Hallström og hans Chocolat, men udover marketingsfolkene hos Miramax har der heller ikke været mange, som har forstået, hvad den lavede i Oscars selskab.

Selve showværdien af nattens transmission lå helt klart i Steve Martins hænder og Jennifer Lopez' luftige kjole. Med køligt overblik og en befriende frækhed gik Steve Martin fra første sekund i kødet på de tilstedeværende, og især Russell Crowe fik et par rap over fingrene fra den grovere ende af Martins repertoire. Han leverede en af de skarpeste og mest underholdende værtspræstationer i mange år, og ham ser vi gerne tilbage på pladsen næste år. Ellers var de eneste showindslag præsentationen af de 5 nominerede sange i kategorien Bedste Originale Sang. Her var Björks fremførelse af I've Seen It All fra Dancer in the Dark imødeset med stor spænding fra dansk side, men desværre havde den islandske trold tabt modet i Hollywood, og hun virkede både usikker og fraværende på scenen. Et voldsomt antiklimaks, og da den eneste anden interessante sang - Bob Dylans vindermelodi - blev opført via satellit fra Australien, kneb det med at holde interessen fanget i pauserne mellem prisuddelingerne. Men besparelsen på de irrelevante indslag afspejlede sig på længden af showet - og med en samlet spilletid på lige over 3 ½ time hører det til det korteste i lang tid.

Gladiator som bedste film, Traffic og Tiger på spring, drage i skjul som ligeværdige udfordrere og kun ganske få gedigne overraskelser var resultatet af en Oscar-nat, som næppe går over i historien, men som tegnede et billede af et Hollywood i vadestedet mellem tradition og fornyelse. Det bliver spændende i de kommende år at se, om Oscar bliver ved med at være den samme.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Stephen
17-3-2012 08:34
Rf8rvig er et dejligt sted det kan man altse5 ikke ge5 galt med. Husk celkyr hvis I har mulighed for det for det.Rf8rvig Kro er stedet hvis det skal ve6re se6rlig le6kker frokost, isen spises ved havnen hvor man kan fiske efter krabber, fiskehandleren pe5 havnen stiller lokkemad frem til krabber og net kan lejes/le5nes, Selv samme fiskehandler er lidt af en institution og kf8en er ofte lang man kan ogse5 spise frokost der gode fiskefrikadeller, rf8get sild og makrel. Stranden er fantastisk og man kan nemt komme dertil pe5 cykel hvis det er i bil er tilkf8rslen pe5 Telegrafvej der er ogse5 livredder, kiosk og offentlige toiletter. Rigtig god ferie!/Lise

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Oscar 2001:
 
The Academy Awards
Betydningen af en Oscar
Oscar-odds
Dødt Oscar-løb

Quiz
Hvem spiller ikke en af Jack Lemmons yngre kolleger i Glengarry Glen Ross fra 1992?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google