CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info

Søren Fauli
Født: 24. oktober, 1963, København, Danmark
Uddannet som filminstruktør på Den Danske Filmskole, årgang 1989.

Filmografi, instruktør:

Spillefilm
Grev Axel, 2001

Kort- og novelle film
Antenneforeningen, 1998

Den Store Kultur, 1996

Forsmåelse, 1995

Supermaterialisme, 1995

Portræt af kulturministeriet, 1994

Påvirket, 1994

Tvangsritualer, 1993

De Skrigende halse, 1992

Just in time, 1990

Guitarracisten, 1990

Kløver film "Det er naturligt", 1989

Dagens helt, 1989

Livet med Lukkede Øjne, 1987

Børnelokkeren, 1987

Toppen af Isbjerget, 1986

Sommetider kan jeg li´ dig, 1985



Læs også...
Nyheder:
15-11-05:
Søren Faulis dokumentar vinder pris i Spanien
12-03-02:
Polle kører ind på en tredjeplads
03-02-02:
En kærlighedshistorie blev den store Robert-vinder
 
Anmeldelser:
19-11-04:
Min morfars morder
02-07-02:
Polle Fiction
28-11-01:
Grev Axel
 
Artikler:
19-03-03:
Premiereinterview: Anders Thomas Jensen
25-06-02:
Premiereinterview: Peter Bay
08-03-02:
Total olympisk: Provinsen narrer storbyen
05-04-01:
Peter Frödin: Den komiske greve
30-10-00:
Anders Thomas Jensen: I instruktørstolen
 
Søren Fauli: Den første spillefilm
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 6/4-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
En scene fra Grev Axel: Selveste Sofie Gråbøl står med sin hele sin opsparede uskyld og tilbyder den til Peter Frödin, som svarer hende: ”Hold nu op Elinor! Du er jo ikke ung, du har jo appelsinhud over det hele!”
…forestil dig en verden uden Søren Fauli! Som en af Danmarks sjoveste og alligevel stadig halvvejs hemmelige filminstruktører er han nu, 12 år efter han forlod Filmskolen, klar med sin første spillefilm, en periodekomedie fra 1700 og hvidkål om Axel som den falske greve, der stjæler et gods.


Den første spillefilm
Din første spillefilm, har været ventet i lang tid. Hvorfor kommer den først nu?
”Jeg har haft enormt mange ambitioner om, hvordan min spillefilm skulle være og været bange for, om det nu var godt nok. Det er en del af grunden til, at der er gået så lang tid. Men nu har jeg til sidst sagt, at nu springer jeg ud i det og laver den. Det har altid været min drøm at lave en fortidsfilm. Det blev så Grev Axel.
Det har været en stor udfordring. Grev Axel er jo bare en film. Det er ikke en film, der som sådan kan repræsentere hele mig, det er der jo ikke nogen film, der kan.”
Hvordan har det været at gå fra novellefilmene og de senere års reklamefilm til din første spillefilm?
”Der er helt klart mere, man skal overskue. Det har krævet stor koncentration, og jeg har skulle presse mig selv. Men det har været skønt, fordi når man kommer og er velforberedt, så er det så meget sjovere at lave. Til sidst med novellefilmene havde jeg det sådan lidt, ”nå, nu må jeg også hellere se at få lavet den.”
”En anden ting er, at en novellefilm er enormt svær at omsætte. En spillefilm har automatisk en lang levetid. Hvis du går ned i TP’s musikmarked i dag, så står der film fra 1975, der lige er kommet på DVD, og det er blot fordi, det er spillefilm.”

1700 og hvidkål
Hvad er grunden til, at du har valgt 1700 og hvidkål som baggrund?
”Jeg er blevet tudet ørene fulde med ’stråhattefilm’. Op igennem min opvækst har jeg set den ene film efter den anden, der handler om, hvor hårdt de har haft det i fortiden. Det har været helt modsætningsløst beskrevet: ”Se de her mennesker, de har ofret hele deres liv for, at I i dag kan have det godt.” Filmene har lidt slået os i hovedet med, at vi har det godt i dag på bekostning af, at de kæmpede. Det er jo selvfølgelig også rigtigt, det gjorde de. Det ved vi godt. Men samtidig var de jo også bare nogle idioter. Ligesom når man laver en film om nutiden, så handler den jo også om, hvad vi ikke kan finde ud af, og om hvor åndssvage vi er. Den måde altid at skulle tage det alvorligt, at ”se hvor de lider”, gjorde, at jeg fik lyst til bare at sige: ”Ja, se hvor de lider. Hæ hæ hæ!”,” gnækker han: ”Lidt i stil med at slå på nogen, der ligger ned.”
”Filmen er så udfra den tanke et møde mellem et menneske med nutidsbevidsthed og de her tilbagestående mennesker, der slet ikke har nogen fri vilje endnu. Igennem historien giver hovedpersonen, Axel, dem nogle muligheder og en frihed. Så snart, det er sket, begynder de også selv at ville noget. Så på den måde er filmen et møde mellem en fortid, hvor man ikke har haft nogen jeg-bevidsthed, og en egoist, som alle jo er flest i Danmark i dag. ”


En folkelig film
Du har i dine tidligere film leveret stærke satirer, hvor du ganske præcist har indfanget noget af det, som er typisk dansk. Grev Axel er i højere grad en ren komedie.
"Satiren i Grev Axel er jo bondesamfundet. Bønderne er skildret som nogen, det er latterligt synd for. Det var jo også rigtig synd for dem, de var jo undertrykte af stavnsbåndet og så videre.
”Jeg har egentlig aldrig decideret forsøgt specielt at lave satire eller komedie. For eksempel den første film, som jeg lavede på filmskolen (Dagens helt, 1989 med Peter Belli i hovedrollen som buschauffør, red.), den var jeg ikke klar over var en komedie, før den blev vist, og folk grinede af den.”
”Jeg har altid lavet film i det sprog, jeg kunne, og aldrig tilstræbt at lave noget bestemt. Ikke før jeg begyndte at lave reklamer, hvor det er mere klart, at man skal forholde sig til, hvad det er, man griner af. Det er jo vidt forskelligt fra en Kims reklame til en Mazda reklame for eksempel, fordi publikum er vidt forskellige. Det, vi har prøvet med Grev Axel, er at have flere forskellige slags humor i den. Der er både nogen, der slår nogle prutter, som er en helt speciel form for humor. Der er også andre, kønsrollehumor for eksempel, bondesatiren, egoisten og der er nogle klassiske komedieforviklinger. Det har været vores ambition at lave en bred og folkelig film. Derfor har vi prøvet at lave flere forskellige humorniveauer i den.
Det er en måde at reflektere over, at der er nogle mennesker, der skal sidde og se på den. En ting jeg måske ikke har gjort så meget tidligere. Med De skrigende halse for eksempel, den lavede jeg mere som, jeg synes, den skulle være.”
Der har også været et element af samfundskritik tidligere i dine film, hvor du har udstillet nogle personer, som man kunne grine af, men samtidig også se noget af sig selv i.
”Det sker der jo også her. Du griner blot af nogle personer, som du ikke har noget irriteret forhold, nemlig de fattige bønder, som man har for eksempel til nogle kulturfolk i forbindelse med Kulturby '96. Det en fortidsfilm, og som sådan forholder den sig til vores historie og ikke til konkrete ting eller begivenheder i nutiden.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Danske instruktører:
 
Sami Saif: At lade virkeligheden tale til publikum
Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie
Den venlige diktator
Gert Fredholm: På banen igen
Martin Schmidt: Den selvlærte instruktør
Åke Sandgren: Et rigtigt menneske
Kristian Levring - Ørkenvandring

Quiz
Hvordan ender Disneys syrede tegnefilm Alice i Eventyrland?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google