CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Vinderne

Guldpalmen
Sønnens værelse af Nanni Moretti (Italien)


Juryens Grand Prix
La Pianiste af Michael Haneke (Østrig/Frankrig)


Bedste Skuespillerinde
Isabelle Huppert for La Pianiste


Bedste Skuespiller
Benoît Magimel for La Pianiste


Bedste Instruktør, delt mellem
Joel Coen for The Man Who Wasn't There (USA)
David Lynch for Mulholland Drive (USA)


Bedste Manuskript
Danis Tanovic for No Man's Land (Bosnien)

Juryens Tekniske Pris
Tu Du-Che for Millenium Mambo (Taiwan) og Ni Nei Pien Chi Tien (What Time is it there?) (Malaysia)

Links
Cannesfestivalens website

Læs også...
Nyheder:
11-05-05:
Nanni Moretti klar til Berlusconi-film
20-10-04:
Tanovic instruerer Kieslowskis Helvede
22-04-03:
Cannes-juryen 2003 på plads
18-04-02:
Bille August i Guldpalme-jury
04-04-02:
NatFilm 2002: Europa på NatFilm
25-03-02:
Oscar til Bosniens Ingenmandsland
02-12-01:
Amelie vandt stort ved EFA
07-11-01:
Italiensk til European Film Awards
21-05-01:
Lynch og Coen deler
19-05-01:
Billy Bob Thornton som Coen-Tarzan?
15-05-01:
Cannes’ første skandale?
14-05-01:
Lord of the Rings får Cannes til at summe
07-04-01:
Væsentlige roller udnævnt til Cannes
12-02-01:
Liv Ullman overtager Cannes
 
Anmeldelser:
03-12-04:
Hotel
24-02-03:
Mulholland Drive
31-01-03:
Sønnens værelse
16-12-02:
Kode ukendt
25-11-02:
Pianisten
25-06-02:
Ingenmandsland
 
Artikler:
23-05-01:
Portrætartikel: Coen-brødrene
14-05-01:
Cannes 2001
04-02-01:
Berlinale 2001
 
Cannes-vindere 2001
 
Prisvindere
 
Skrevet den 20/5-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
Det var en festival befolket med klassiske Cannes kæledægger, der afsluttedes søndag. En enkelt pris gik til en debuterende instruktør, og italienske Nanni Moretti løb med guldet, mens Coen og Lynch stod for det amerikanske comeback.

Nanni Moretti i sin egen Guldpalmevinder Sønnens værelse
Guldpalmen til italiener
Festivalens internationale jury med Liv Ullmann i spidsen lod den italienske instruktør Nanni Moretti forgylde med den eftertragtede Palme D’Or for filmen Sønnens værelse. Filmen, som Moretti udover at have instrueret også har skrevet manuskriptet til og spiller hovedpersonen som psykoanalytiker i, handler om et dødsfald i en lille italiensk familie og familiens efterarbejde med sorgen.
Filmen blev godt modtaget af kritikerne som en af overraskelserne i hovedkonkurrencens sidste dage.
Hele syv gange tidligere har Moretti været i Cannes som instruktør eller skuespiller. I 1994 vandt han instruktørprisen for filmen Kære Dagbog.

Michal Haneke tæt på guldet
Selvom Guldpalmen uden sammenligning er den største internationale anerkendelse, der kan tilfalde en instruktør, havde festivalen en anden og næsten ligeså stor vinder. For filmen La Pianiste vandt østrigeren Michael Haneke nemlig juryens Grand Prix, og dens to franske hovedrolleindehavere Benoît Magimel og Isabelle Huppert tog begge festivalens skuespillerpriser.
La Pianiste er en filmatisering af Elfriede Jelineks roman om en 40-årig kvindelig klaverunderviser ved konservatoriet i Wien, der får konfronteret sin ensomhed, da en af hendes elever beslutter sig for at forføre hende.
Hanekes film fik festivalens eneste nationale anerkendelse, idet den er fransksproget og delvist fransk produceret.
Michael Haneke har været i hovedkonkurrencen to gange før. I 1997 med Funny Games og sidste år med Code inconnu: Récit incomplet de divers voyages, som han vandt en mindre pris for.

Fra Danis Tanovics No Man's Land, som bragte ham prisen for Bedste Manuskript.
Amerikansk comeback
Allerede festivalens åbningsfilm, Baz Luhrmanns Moulin Rouge, imponerede publikum i en sådan grad, at de var overbeviste om, at det nok skulle blive til mindst en pris til amerikansk film i år. Den amerikanske overraskelse skulle imidlertid komme andetstedsfra.
Selvom de to amerikanske kultinstruktører Joel Coen og David Lynch nærmest ikke kan lave en film, uden den ryger i hovedkonkurrencen i Cannes, er der alligevel gået fem år siden Coen modtog prisen for Bedste Instruktion for Fargo i 1996. Begge instruktører har tidligere vundet Guldpalmen. Lynch i 1990 for Wild at Heart og Coen i 1991 for Barton Fink.
På dette års festival delte de instruktørprisen. Begge er de efter deres forrige film, hvor de forsøgte sig ad forskellige utraditionelle veje, tilbage på fast grund, hvor stilen er sikker og psykologien det modsatte. Coen med det inspirerede landsbydrama The Man Who Wasn’t There sat i 1949, og Lynch med Mulholland Drive, en surreel historie om en kvinde, der har hukommelsestab.

Pris til bosnisk debutant
Blandt de mange film af festivalveteraner var der en enkelt ung instruktør, der fra starten havde formået at fange den internationale filmpresses opmærksomhed.
Ikke nok med at den 32-årige bosniske instruktør Danis Tanovic ikke tidligere har været på den prestigefyldte festival som den eneste af prisvinderne, No Man’s Land er samtidig hans første spillefilm overhovedet. For den vandt han prisen for Bedste Manuskript. Filmen er en satirisk fortælling om to fjender, der mødes i en skyttegrav i ingenmandsland i Bosnien midt under borgerkrigen i 1993.

Teknisk pris til asiatisk nybrud
Den sidste pris, som blev uddelt ved festlighedernes afslutning søndag aften, og den eneste pris der endte i Asien, som har været repræsenteret med seks film i årets hovedkonkurrence, var juryens Tekniske Pris. Den gik til Tu Du-Che for sit arbejde med lyden i Hou Hsiao-Hsiens taiwanesiske Millenium Mambo og Tsai Ming-Liangs malaysiske Ni Nei Pien Chi Tien (What time is it there?). En pris, der kan ses som en hyldest til det æstetiske nybrud i østasiatisk film, der også blev belønnet på februars festival i Berlin, hvor filmene Betelnut Beauty og Beijing Bicycle, som Tu Du-Che også lavede lyd til, begge modtog priser.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Europæisk filmfest:
 
Amelie vandt stort ved EFA
Italiensk til European Film Awards
Iben Hjejle og Mads Mikkelsen som europaværter
Bænken
Italiensk for begyndere
Bridget Jones' Dagbog
Kidman og Amenábar godt modtaget

Quiz
Hvilken alsidig amerikansk skuespillerinde er Patrick Fugits mor i Almost Famous?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google