CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Filmografi for Coen-brødrene:

Fear No Evil, 1981
- Joel Coen var assisterende klipper

The Evil Dead, 1982
- Joel Coen var assisterende klipper

Blood Simple, 1984

Crime Wave, 1985
- kun manuskript

Raising Arizona, 1987

Miller's Crossing, 1990

Barton Fink, 1991

Det store spring (The Hudsocker Proxy), 1994

Fargo, 1996

The Big Lebowski, 1998

The Naked Man, 1998
- Ethan Coen skrev manuskript

O Brother, Where Art Thou?, 2000

The Man Who Wasn't There, 2001



Faste skuespillere i Coen-brødrenes film:

Frances McDormand
Blood Simple
Raising Arizona
Miller's Crossing
Fargo
The Man Who Wasn't There

Steve Buscemi
Barton Fink
Miller's Crossing
Det store spring
Fargo
The Big Lebowski

John Goodman
Raising Arizona
Barton Fink
Det store spring
The Big Lebowski
O Brother, Where Art Thou?

Jon Polito
Miller's Crossing
Barton Fink
Det store spring
The Big Lebowski
The Man Who Wasn't There

John Turturro
Miller's Crossing
Barton Fink
The Big Lebowski
O Brother, Where Art Thou?

Links
En glimrende uofficiel hjemmeside
"You know, for kids!" - en virkelig informativ side om br&oslash

Læs også...
Nyheder:
02-10-03:
Norge ophæver filmforbud
26-04-02:
Seneste nyt fra Hollywood
10-03-02:
Turturro tager hovedrollen for Winding Refn
16-10-01:
Clooney & Coen-brødrene
21-05-01:
Lynch og Coen deler
 
Anmeldelser:
06-01-03:
The Man Who Wasn't There
06-06-01:
O Brother, Where Art Thou?
23-05-01:
O Brother, Where Art Thou?
25-04-01:
The Naked Man
 
Artikler:
16-02-04:
Interview: Frances McDormand
06-05-02:
Dariusz Steiness: Død over socialrealismen!
23-05-01:
John Turturro
20-05-01:
Cannes-vindere 2001
14-05-01:
Cannes 2001
06-05-01:
Filmens forfattere
 
Portrætartikel: Coen-brødrene
 
De uadskillelige brødre
 
Skrevet den 23/5-2001 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
I det befolkede vadested mellem independent film og store studieproduktioner befinder sig også et af de mest markante brødrepar i amerikansk film. I næsten 20 år har de været en væsentlig faktor bag kameraet på en lang række meget personlige film.

Joel Coen
Tæt samarbejde
Bedst kendt som Coen-brødrene har Joel og Ethan udgjort et sjældent harmonisk makkerpar – altid sammen om deres film, og altid med en helt fast rollefordeling. Storebror Joel krediteres som instruktør, lillebror Ethan som producer. Det fasttømrede samarbejde har været på plads lige siden deres debut, som fandt sted i 1984. De er født med 3 års mellemrum i Minneapolis, Minnesota i midten af 50’erne og efter lidt blandede universitetsstudier fandt de sammen om at skrive manuskripter. Sideløbende med det ambitiøse hobbyarbejde hjalp Joel Coen vennen Sam Raimi med hans indledende forsøg med filmmediet, The Evil Dead. Joel Coen var assisterende klipper, og oplevelsen satte så meget skub i brødrenes eget skriveri, at de umiddelbart efter The Evil Dead kastede sig ud i arbejdet med debuten Blood Simple.

Når volden bliver kryptisk
Blood Simple havde premiere i 1984 og markerede med det samme brødrenes store force; evnen til at kombinere deres egne nøje udregnede historier med specifikke perioder fra amerikansk filmhistorie. Historien var i ægte Film Noir-stil kompliceret og snirklede sig drilsk rundt om sine personer, hvor især M. Emmet Walsh gjorde sig bemærket som privatdetektiven, der bliver hyret af en mand til at udspionere konen, som mistænkes for utroskab. Selvom der tidligt i 80’erne havde været gjort forsøg på at genoplive noir-genren, bl.a. med Bob Rafelsons lige lovligt dampende genindspilning af Postbudet ringer altid to gange med Jack Nicholson og Jessica Lange, landede Blood Simple med et brag på det amerikanske independent-marked. Lavet på et beskedent budget havde den svært ved at trække de store publikumsmasser, men dem, der så den, var ikke i tvivl om, at her var tale om noget usædvanligt. Deriblandt var naturligvis en del kritikere, og de øjnede et nyt sæt darlings bag kameraet.

Plakaten fra Barton Fink
Komik i højt tempo
Allerede året efter leverede Coen-brødrene manuskript til vennen Sam Raimis CrimeWave og sideløbende vandt de lidt forsinket Jury-prisen på Sundance-festivalen 1985. Næste projekt var en komedie, mindre alvorlig og voldsom end Blood Simple, men alligevel med en del klassiske Coen-træk. Raising Arizona var titlen på denne ganske indviklede sag om et par, der beslutter sig for at stjæle et barn, da de finder ud af, at de ikke selv kan få et. Ofrene er et rigmandspar, som netop har fået firlinger, og så er der jo en form for skæv logik i, at de godt kan undvære et. Men naturligvis går alt galt. Visuelt var tempoet meget højt, skuespillet overgearet og båret af to fremadstormende navne, den unge Nicolas Cage (der bl.a. havde imponeret i onklen Francis Ford Coppolas Rumble Fish og The Cotton Club) og Holly Hunter, der virkelig slog igennem her. Nu begyndte man at kunne sætte helt præcise mærkater på brødrenes kendetegn: billedsiden, genrebevidstheden og den skæve humor. Billederne stod den talentfulde fotograf Barry Sonnenfeld for på begge de første film, og det samarbejde fortsatte i endnu en film – brødrenes favntag med gangstergenren.

O Danny Boy
1990 var et år, hvor det myldrede med gangsterfilm i biograferne. Mest markant var naturligvis mesteren Martin Scorseses bedste film i mange år, GoodFellas, men mange andre bød sig til, og i den sammenhæng druknede Coen-brødrenes meget ambitiøse forsøg noget i mængden. Og det er en frygtelig skam, for det er reelt sammen med GoodFellas den eneste af stakken, der har overlevet. Miller’s Crossing er en utrolig flot, meget intens – men også nærmest publikumsfjendsk film, der virker fint tilfreds med at eksistere for sig selv og en lille kreds af indviede. Endda kritikerne begyndte at dyppe pennene i et skrappere blæk og anklagede brødrene for at være prætentiøse og eksklusive. Det ændrer dog ikke ved, at de på meget elegant vis fik drejet gangsterfilmen til at passe på deres historie, som var løst baseret på Dashiell Hammett bøgerne ”The Glass Key” og ”Red Harvest”. Den lille fisk Tom bliver fanget i en bandekrig som håndlanger for den gammeldags boss Leo. Pludselig skal der vælges side, og det kan være svært, når der både er loyalitet, penge og villige kvinder på bordet. Undervejs i arbejdet med at få det utroligt indviklede plot til at passe sammen, gik Coen-brødrene i stå med arbejdet – og i ren desperation satte de sig ned og skrev et manuskript om en forfatter med skriveblokering. Det blev opkaldt efter Miller’s Crossing-figuren Toms bopæl, The Barton Arms. – og det var ikke noget helt dårligt valg.

Det første gennembrud
Med manuskriptet til Barton Fink liggende klart, gik det hurtigt med at få sat produktionen i gang. Skuespillerholdet bestod efterhånden udelukkende af kendinge, som brødrene havde samlet sammen undervejs i de tre første film. Navne som John Goodman, Jon Polito, John Turturro og Steve Buscemi havde efterhånden fået fast plads i brødrenes film. Barton Fink fremstår som lidt af en éner i Coen-brødrenes produktion. Primært fordi, den ikke umiddelbart er en direkte hyldest til en gammel filmgenre, men snarere skal ses som en kommentar til selve filmprocessen. Som terapi betragtet hører den til blandt det mest interessante og vellykkede af sin art. I 1941 kommer Barton Fink, en intellektuel manuskriptforfatter, til Hollywood som bliver et regulært Helvede på Jord for den nervøse og usikre Barton. Filmen blev brødrenes indiskutable gennembrud. Den fik æren af at blive optaget på filmfestivalen i Cannes – og Coen-brødrenes position som kritiker-yndlinge blev reetableret, da den i et historisk øjeblik snuppede en enstemmigt valgt Guldpalme for bedste film, samt hovedpriser for instruktion og John Turturros indsats i hovedrollen. Derefter var det næsten umuligt for Det Amerikanske Filmakademi at overse filmen til årets Oscar-uddeling, men de gjorde deres bedste, og Barton Fink måtte noget ufortjent nøjes med 3 nomineringer.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Smithf380
23-4-2014 06:44
This design is wicked! You obviously know how to keep a reader entertained. Between your wit and your videos, I was almost moved to start my own blog well, almostHaHa! Wonderful job. I really enjoyed what you had to say, and more than that, how you presented it. Too cool! ckcafeaafbfeafkf

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet O Brothers:
 
O Brother, Where Art Thou?
John Turturro
George Clooney
The Naked Man

Quiz
Hvilket land er Jean Claude Van Damme fra?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google