CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Martin Schmidt:


Efter endt gymnasietid havde han forskelligt arbejde i filmbranchen.


Toneassistent på spillefilm og reklamefilm.






Musikkonsulent på:

Pelle Erobreren, 1987
Instruktør: Bille August

Åndernes hus, 1993
Instruktør: Bille August

Frk. Smillas fornemmelse for sne, 1997
Instruktør: Bille August






Filmografi:

Sidste time, 1995
Medvirkende:
Lene Laub Oksen,
Thomas Villum Jensen,
Karl Bille,
Rikke Louise Andersson,
Laura Drasbæk,
Mette Bratlann,
Ken Vedsegaard



Mørkeleg, 1996
Medvirkende:
Line Kruse,
Karl Bille,
Mari-Anne Jespersen,
Christian Grønvall



Afmagt, 1998
Medvirkende:
Puk Scharbau
Jens Jørn Spottag
Peter Mygind
Keijo Salmela



Kat, 2001
Medvirkende:
Liv Corfixen,
Charlotte Munck,
Søren Pilmark,
Martin Brygmann



Afsnit til Skjulte spor, TV3



Afsnit til Rejseholdet, DR







Som forfatter:
Short Cues - samtaler om filmmusik, 1999
Samtaler med bl.a. John Carpenter, Gary Chang, Hans Zimmer, Christopher Young, Mark Isham og Harry Gregson-Williams.


Klar til optagelser - en guide til filmproduktion, 2000
Introduktionsbog til filmoptagelser baseret på hans egne erfaringer.




Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
25-09-02:
Digital pris til Gamle mænd…
28-09-01:
Kat scorer Digi@ward
17-09-01:
To danskere dyster om Digi@ward i Hamborg
22-10-00:
Zentropa vil lave skræk-film
30-08-00:
Riget 3 undervejs
 
Anmeldelser:
28-11-05:
Bag det stille ydre
05-12-01:
Kat
05-12-01:
Kat
 
Artikler:
06-06-01:
Danske gys gennem tiderne
30-05-01:
Vittorio Storaro – Lysets mester
 
Martin Schmidt: Den selvlærte instruktør
 
Portræt-interview med Martin Schmidt
 
Skrevet den 6/6-2001 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Martin Schmidt er om nogen manden, der har været med til at genoplive den slumrende danske gyser. Med biografgyseren Kat er det 3. gang, at han sætter kursen direkte mod det danske biografpublikums struber – og skrigene skal såmænd nok holde deres indtog i landets biografer. Vi mødte den sympatiske instruktør til en snak om danskere, gys og fordomme.

Starten på det hele - ungdomsgyseren Sidste time
Uden nævneværdig opvarmning bliver fordomme netop det første snakken falder på. For tanken om at præsentere en vaskeægte gyser i danske klæder tiltaler ikke størstedelen af de kulturelle meningsdannere her til lands. Den oprigtige ros for at have modet til at kaste sig ud i endnu en gyser bliver modtaget med en salut, man gentagne gange har kunnet høre Martin Schmidt levere i det sidste stykke tid:
”Så er du i givet fald en af de eneste, der giver os bare en smule ros”, lyder det let opgivende svar: ”Det er jo en udskældt genre, og jeg kan jo stort set ikke andet end at forholde mig til det og sige, ”nå, ja – hvad så?”. Det skal jo ikke forhindre mig i at lave det og folk i at se det – det er måske bare en anelse skuffende, at der ikke er en større tolerance for at holde liv i sådan en lille genre, som næsten ikke bliver dyrket herhjemme.”

Autodidakt i gys
Men inden problemerne med at overbevise pressen om sit forehavende begyndte var Martin Schmidt blot en helt almindelig ung mand:
”Det begyndte, da jeg gik ud af gymnasiet. Jeg vidste, at jeg ville lave film – og jeg vidste, at jeg ville instruere dem. Men jeg vidste jo også, at jeg ikke bare kunne komme ind fra gaden og få 5 mio. til at lave film for. Så jeg rendte studierne på dørene og fik noget filmerfaring som runner og chauffør. Så fandt jeg ud af at specialisere mig en smule og gik meget op i at lave lyd. På den måde lærte jeg en masse ved at omgås de store drenge og se, hvordan de behandlede holdet, når de instruerede – hvad der gik godt, og hvad der gik dårligt. De penge, jeg tjente ved det, gik jeg så og brugte om aftenen på at lave amatørfilm med mine venner. Små gyserfilm, som jeg selv skrev, instruerede og fotograferede. De to ting kombineret – bilder jeg mig ind – var min egen lille filmskole.”

Monsteret lurer et sted i mørket
Da chancen bød sig
1994 var et afgørende år for danske bio-gys, da Ole Bornedal og Lars von Trier stod for årets sikreste succeser:
Nattevagten åbnede døren for mig – det er der ingen tvivl om. Den beviste, at man kunne tjene penge på danskproducerede gyserfilm. Publikum synes, det var fedt, at dem, der plejede at tale amerikansk i gyserfilm, pludselig talte, som de selv taler. Og det gav så mig muligheden med Sidste time, som jeg tog i en lidt anden retning. I stedet for at lave Nattevagten 2, så lavede vi en anderledes gyser – hvor vi helt klart kammede over et par steder.”
Netop effekterne i Sidste time fik visse moralske pegefingre i vejret, men Martin Schmidt affejer kritiken:
”Splatterfilm har aldrig sagt mig noget. Jeg har set et par stykker, og jeg kan ikke lide det. Og jeg føler mig ked af det og misforstået, når man kategoriserer mine film som splatterfilm. De har enkelte effekter, som lægger sig op af det – men vi snakker altså ikke om en splatterfilm.
Ligeså lidt giver han for tendensen til at kombinere humor og gys – også selvom det i et vist omfang optræder i hans egne film:
”De nye såkaldte ”gyser-komedier” har jeg aldrig forstået. Jeg har jo lænet mig lidt op af det, i kraft af at Dennis (Jürgensen, forfatter – red.) har været inde over både Sidste time og Mørkeleg. Der er jo masser at grine af, men vi har hele tiden forsøgt at holde en balance, der siger – enten er det gys eller også er det sjovt. Man kan ikke lave begge dele. Folk vil gerne vide, hvilket signal de modtager, inden de går ind og ser det. Jeg kan ikke nævne en film, som har formået at kombinere de to ting. I Mørkeleg havde vi optaget 15 minutters færdig film, som vi tilsidst besluttede at tage ud, fordi vi synes, det var for sjovt i forhold til de gys, vi forsøgte at bygge op.”

Venskab og samarbejde
Både Sidste time og den efterfølgende Mørkeleg er lavet i tæt samarbejde med vennen og forfatteren Dennis Jürgensen:
”Dennis har fuld frihed til at skrive, hvor jeg selvfølgelig blander mig så meget jeg kan, og jeg har frie hænder til at instruere, hvor han ikke blander sig – vi har en helt klar opdeling. Man siger jo ofte, at forfattere og instruktører skal holde sig langt væk fra hinanden, og det er der også meget sandt i, men jeg har kun gode erfaringer med det modsatte.”

Inspirationskilden
Inden snakken når frem til den aktuelle Kat, runder vi Martin Schmidts store forkærlighed for genren generelt. Det kan ikke skjules, at gyset er hans sikre hjemmebane:
”Det begyndte helt tilbage med John Carpenters film. Han har virkelig været en inspirationskilde. Jeg blev nærmest ramt af lynet, da jeg så en spøgelseshistorie, han havde lavet, der hed Tågen i 1979, hvor jeg sad og tænkte: ”Hold da kæft, hvor er det effektivt, det her! – Det vil jeg altså også lave”. Jeg så pludselig ingen anden vej. Nu er jeg så blevet sådan en halvgammel fætter, så jeg vil også gerne lave andre ting, men jeg vil bestemt hele tiden gerne søge tilbage og lave gys.”
Og hvor ser du Kat i den udvikling?
”Ja, den søger snarere tilbage til det mere traditionelle gys og væk fra teenage-gyset. Selvom det så viser sig, at det åbenbart er de unge, den tiltaler, specielt fordi der ikke kommer et hav af danskproducerede gyserfilm.”
”Har du andre inspirationskilder?
”Jeg bliver som sådan kun inspireret af Carpenter. Nu har jeg mødt ham et par gange, og han har hjulpet mig med rådgivning på bl.a. Sidste time - og den måde, han nærmer sig tingene på, den totalt afslappede holdning han har til det hele, den appellerer meget til mig. Han er ikke verdens bedste filmmand, men han er en dygtig håndværker, som leverer en vare – og sådan betragter jeg egentlig også mig selv. Vi har et trofast publikum til de ting, vi helst vil lave – og hvem er mere glad, når vi går på arbejde, end John Carpenter og mig.”

Katten fødes
Glad i sindet har Martin Schmidt også været under arbejdet på Kat:
”Zentropa havde erhvervet sig rettighederne til flere af Steen Langstrups bøger, og inden jeg læste bogen ”Pyromania”, ville jeg lægge billet ind hos Peter Aalbæk. Men så synes jeg, der var for mange mennesker med, løseligt mindede den for meget om Sidste time, og jeg ville hellere lave noget mindre. Så jeg gik tilbage til Peter Aalbæk, og han foreslog mig så at læse ”KAT”. Jeg lånte hans kopi, som jeg tog hjem og læste – og den kunne jeg bedre lide.
Det er en lille horror-film uden de store armbevægelser. Vi holder uhyggen på det mentale plan et langt stykke af vejen – og til sidst foregår det stadig indenfor hjemmets 4 vægge. Det synes jeg på sin vis er mere fedt end det store, hvor der går Godzilla i det.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Danske instruktører:
 
Sami Saif: At lade virkeligheden tale til publikum
Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie
Den venlige diktator
Gert Fredholm: På banen igen
Åke Sandgren: Et rigtigt menneske
Søren Fauli: Den første spillefilm
Kristian Levring - Ørkenvandring

Quiz
Hvem kaldte Arnold Schwarzennger for "the most perfectly developed man in the history of the world"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google