CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Wise Guys Production
Det unge produktionsselskab Wise Guys Production blev grundlagt i 1996 og har nu til huse i Filmbyen i Avedøre. Ud over Shaky Gonzalez’ første spillefilm Nattens Engel fra 1998 har selskabet stået bag en række kortfilm og musikvideoer til bl.a. Baals ”Karaoke” og Miss Makupas ”Poplife 2000”. I øjeblikket arbejdes der på at gøre filmatiseringen af kult-tegneserien Slim, Slam, Slum: La F. Movie færdig.

Go Johnny Go, en actionkomedie, der skulle blande Hip Hop og Country & Western til en eksplosiv cocktail, med bl.a. Den Gale Poses Jokeren i en hovedrolle, som vi tidligere har nævnt, ligger foreløbigt stille pga. arbejdet med One Hell of a Christmas.

Læs også...
Nyheder:
10-06-03:
Anja og Viktor i gangsterhistorie
11-01-01:
Dansk kulttegneserie filmatiseres
04-12-00:
Pris til dansk vampyrgyser
25-09-00:
Dansk film om gangster-rapper
 
Anmeldelser:
04-06-03:
Nattens Engel
04-06-03:
One Hell of a Christmas
 
Artikler:
06-06-01:
Danske gys gennem tiderne
 
En helvedes jul på vej fra Shaky Gonzalez
 
Undervejs
 
Skrevet den 11/6-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
Shaky Gonzalez er i øjeblikket i USA for at afslutte optagelserne til One Hell of a Christmas, hans første film siden den prisbelønnede vampyrfilm Nattens engel om den udødelige blodsuger Rico Mortis.

Shaky Gonzalez vender tilbage!
Den stadig trængte situation for gyset og de blodige effekter i den danske filmbranche havde i første omgang nedtonet ambitionerne for projektet. Ideen var først at lave en novellefilm, der skulle udkomme sammen med en DVD-udgivelse af Nattens Engel.
Som de første optagelser i januar skred frem, var der dog ingen tvivl om, at det var et projekt, der skulle gå hele vejen til spillefilmformatet.

Zombier og uovervindelighedspulver
One Hell of a Christmas kommer til at fremstå som amerikansk, men er dansk produceret. Marcella Lindstad, der er produktionskoordinator ved Wise Guys Production, betegner den som en ”rigtig Shaky Gonzalez film”. Den handler om Carlitos, der bliver løsladt fra fængslet og drømmer om at vende tilbage og blive den perfekte far for sin søn. Det går dog ikke så let. Carlitos løber ind i sin gamle ven Mike, og sammen finder de noget pulver, der, når de sniffer det, gør dem uovervindelige. Og historien stopper ikke der. I filmen vil man bl.a. komme til at møde zombier, og også djævelen kigger forbi for at hente sit pulver.
Mike spilles af det unge talent Thure Lindhart, og Carlitos af Tolo Mesquida. Også Zlatko Buric er med i filmen.

Tolo Mesquida som Carlitos (Fotos: Mauricio Vega)
Low-budget
Shaky Gonzalez og en del af holdet er i øjeblikket i Los Angeles, USA dels for at lave de afsluttende optagelser on location, og dels for at slappe lidt af efter den hårde produktion. ”Det er en næsten ekstrem low-budget produktion, hvor de fleste har arbejdet uden løn,” fortæller Marcella Lindstad.

Den første del af filmen er allerede færdigklippet, og klipperen arbejder i øjeblikket på højtryk med de seneste optagelser. Forventningen er, at filmen er færdig hen på sensommeren, ifølge Marcella Lindstad er det dog endnu uvist om filmen kommer op i biograferne: ”Det er svært med denne her type film, først når den er færdig, kan vi sige noget,” fortæller hun.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken tegner stod for tegneserien 'X-Men'?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google