CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Jan Troell

Filmografi, kortfilm:

Sommertåg, 1961

Båten, 1962

De kom tilbaka, 1962

Nyårsafton på skånska slätten, 1962

Pojken och draken, 1962

En broder mer, 1962

Den gamla kvarnan, 1963

Johan Ekberg, 1963

Barnvagnen, 1963 - kun foto

Vår i Dalby, 1964

Porträtt av Åsa, 1965

Ophold i Myrlandet, 1965

Dansen, 1994

Læs også...
Nyheder:
23-02-04:
Zentropa bag stort Europa-filmprojekt
28-01-04:
Ondskaben Oscarnomineret og forgyldt med Guldbagger
15-09-03:
Ny Bergman-film får TV-premiere
13-08-03:
CIFF klar til åbning
09-09-02:
Danske biografer markerer 11. september
29-01-02:
Troell slog Bille August på Guldbagger
 
Anmeldelser:
24-02-05:
Hamsun
16-05-03:
Liv for enhver pris
17-04-02:
Så hvid som sne
 
Artikler:
13-08-03:
CIFF 2003: Juryen
06-08-03:
CIFF 2003: Fokus på Norden
 
Jan Troell – Et billede siger tusind ord
 
Portræt
 
Skrevet den 14/6-2001 af Tue Rye Christensen
 
 
Efter Wiederberg og Bergman er Jan Troell næste navn på listen. Manden, der har fortsat rækken af mestre, som har sat svensk film på verdenskortet. Med sit dybt personlige billedsprog og hans rolle som både instruktør, fotograf og klipper er han en person, om hvem man med rette kan bruge betegnelsen filmskaber.

Fra Nybyggerne
Fra klasseværelset til det store lærred
Jan Troell er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men efter 9 år i klasseværelset gik han over til at lave film på fuldtid. Han havde gennem hele sin karriere som lærer lavet en række kortfilm, og det endelige spring kom, da disse (især hans sidste kortfilm Ophold i Myrlandet) avlede en del ros.
Jan Troell var den komplette kunstner lige fra starten. Med eget navn på pladsen som instruktør, fotograf og klipper – og i nogle tilfælde også manuskriptforfatter – kan han bryste sig af at have lavet en lang række filmkunststykker, der er helt hans egne, og med en stil og stemning der er helt særegen. Han skaber med denne kontrol over samtlige kreative faser en stærk enhed mellem idé og billede.

Første spillefilm
Efter succesen med den stilsikre og meget symbolske kortfilm Ophold i Myrlandet kom hans første spillefilm – Her har du dit liv – i 1966. Og med ét blev den legende og eksperimenterende kortfilminstruktør til en fremtrædende spillefilminstruktør, spået som det nye svenske håb efter Ingmar Bergman.
Troells karriere fortsatte i opadgående retning. Med samme stilsikre filmsprog lavede han i 1968 Ole Dole Doff - et stærkt portræt af en person i forfald – der vandt Guldbjørnen i Berlin. Men det, der for alvor gjorde ham internationalt kendt, var de to film Udvandrerne og Nybyggerne (71/72). Baseret på Vilhelm Mobergs storsælgende serie på 4 bøger (49-59) fortæller disse episke film historien om en svensk bondefamilie, der emigrerer til USA. Filmene blev rost for mesterligt at balancere det socialrealistiske og naturlyrisk storslåede med et stærkt psykologisk nærvær. Udvandrerne blev nomineret til 4 Oscars for bedste film, skuespillerinde, instruktør og screenplay. Nybyggerne for bedste udenlandske film.

Fra Kaptajnen og hans kvinde
Hollywood - nej tak
Derefter blev Troell, som den første svensker siden stumfilmstiden, tilbudt at lave film i Hollywood. Han takkede nej til en kontrakt på 10 spillefilm for Warner Bros., men lavede alligevel Ægteskabsannoncen (74) i USA. Den og hans næste film Bang! blev dog ikke de store succeser, og det var først i 1982, Troell igen var på banen med Den umulige drøm om ballonskipperen Andrées farefulde færd til nordpolen i 1897. Endnu en Oscar-nominering. Men her på et nyt toppunkt i hans karriere valgte Troell at holde en pause fra fiktionen for tidstypisk for svensk film at koncentrere sig om at lave dokumentarfilm.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Jan Troell:
 
Så hvid som sne

Quiz
Hvem spillede ikke med i Black Hawk Down?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google