CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Dinosaurer på film
 
Hvorfor fascinerer fortidsøgler?
 
Skrevet den 10/8-2001 af Bo Rune Jørgensen
 
 
”Stod alle Konger frem på rad,
i deres magt og vælde.
De magtet ej det mindste blad,
at sætte på en nælde.”


Nej, men det ændrer ikke ved, at det er sjovt at rive bladet af nælden. Ikke nødvendigvis af nogen grund, mest bare for at gøre det. Sagt på en anden måde: monsterfilm er er sjove, og nu er Jurassic Park 3 på vej til de danske biografer. For tredje gang har ingen af ekspeditionens deltagere lært nogen som helst, men de er igen sikre på, at dinosaurerne ikke gør dem noget – og det gør de jo nok.

Videnskab og mytologi
Med Jurassic Park 3 bliver spørgsmålet ”Hvad er en dinosaurus?” igen relevant. Et forsigtigt svar kunne være, at dinosauren er skabt af lige dele videnskab og mytologi. Forestillingen om dinosaurer er til dels dannet af de forstenede knoglerester, som forskere fra tid til anden støder ind i og som meget konkret udgør skelettet i den videnskabelige diskussion om kæmpeøglernes liv og levned.
Den anden del af foretagendet er mytologisk. Det er den vesteuropæisk overleverede forestilling om dragen – et skælklædt, ildspyende og flyvende væsen, der bevogter sit guld i dybe bjerghuler og fra tid til anden flyver ud og hærger de nærliggende landsbyer. Disse drager er onde, begærlige og snu – og forbandet fascinerende. Udseendet har forbundet dragen med dinosaurer, hvorfor vi kunne forledes til at tro, at det også gælder for dens adfærd. Og det har man så valgt at gøre, og der er for mig at se heller ingen grund til at gøre andet.


Kødædere og planteædere
I de to foregående film om den forhistoriske dyrepark har de planteædende dinosaurer domineret billederne i filmens første del, men jo længere ekspeditionen trænger ind i parkens hemmeligheder, jo nærmere kommer vi på de kødædende af slagsen. De er i Jurassic Park et menneskeskabt led i fødekæden, hvor deres intelligens ikke står mål med den placering i indtager. Dette kendes også fra science fiction-film som The Matrix og Terminator I & II, hvor menneskeheden har undermineret sin egen fremtid ved at skabe så intelligente robotter, at de har tænkt sig selv som næste led i evolutionen. Moralen i disse film er, at vi enten ikke er intelligente nok i forhold til vores placering i fødekæden, eller at den intelligente robot er det næste skridt i evolutionen som Malcolm McLuhan forudså det.
I Jurassic Park-filmene indtager dinosaurerne, som mytologiske drager eller som menneskeskabte monstre, den øverste plads i det evolutionære hierarki, og har i samme forstand fået tildelt den fornemme opgave at udslette menneskeheden. Derfor bliver ekspeditionen på Isla Sorna også udsat for de kødædende katastrofer og løber skrigende gennem junglen, da det står klart, at ikke alle på øen er planteædere.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Dinoerne er tilbage...igen:
 
Jurassic Park 3
Dinosaurerne
The Lost World

Quiz
Hvem passer ikke ind?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google