CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Odense Internationale Film Festival afvikles fra 13. til 18. august.

Alle filmvisninger foregår i Café Biografen, BioCity og i Magasinet ved Brandts Passage.

Der er gratis adgang til alle filmvisninger. For program og yderligere informationer se festivalens website.

Links
Festivalens website

Læs også...
Nyheder:
05-07-05:
Anders Matthesen på det store lærred
15-03-04:
Tæl til 100 vandt hovedpris i Malmø
12-01-04:
Tilmelding til Odense Film Festival '04
18-12-03:
Nye børnefilm på vej (igen)
17-08-03:
Odense Film Festival 2003: Vindere
02-08-02:
Odense Internationale Filmfestival 2002
23-08-01:
Cecilia Roth i Venedig-jury
 
Anmeldelser:
22-09-04:
Tæl til 100
 
Artikler:
06-08-03:
Odense Film Festival 2003
17-08-01:
Odense Film Festival 2001: Vinderne
16-08-01:
Odense Film Festival 2001: Frihed og ensomhed
 
Odense Film Festival 2001
 
Festivalfilm
 
Skrevet den 13/8-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
Landskaber af sølvpapir, thrillerportræt af en guldaldermaler, Kim Bodnias instruktørdebut og det første kys. Eventyrbyen Odense er endnu en gang klar med en imponerende portion film, der giver glimrende bud på alternativer til de traditionelle biografoplevelser.


150 film
I år har man måttet tage endnu en biograf i brug for at have lærred til filmene og plads til publikum til den 16. udgave af den internationale begivenhed. Hele 150 animations-, kort-, novelle- og dokumentarfilm er der på programmet på årets festival, der strækker sig over seks dage fra den 13. til den 18. august.

Super16 igen
Det nationale program, der består af 42 film, er specielt interessant, idet der her er god mulighed for at spotte de nye talenter, der disse år strømmer ud fra diverse filmskoler og produktionsmiljøer.
Allerede sidste år viste den selvbestaltede filmskole Super16, for instruktør- og producer aspiranter, sig som et glimrende alternativ til Den Danske Filmskole, hvis nåleøje de ikke var sluppet igennem.

Fra Linda Krogsøe Holmbergs Kus kys
To film
Ikke mindst Linda Krogsøe Holmberg, der sidste år imponerede med kortfilmen Den jyske forbindelse er et bud på en instruktør, der er værd at lægge mærke til. Hun har to kortfilm med i den nationale konkurrence i år. Tro, håb og Batman koncentrerer sig på en gang realistisk og fantasifuldt om en 7-årig drengs bearbejdelse af sin fars kræftsygdom og død, mens den ikke helt så stramme, men mindst ligeså charmerende Kys kys i et næsten grotesk univers fortæller historien om pigen Merle, der, mens alle andre omkring hende ikke laver andet end at kysse, venter på at kunne placere sit det første på den helt rigtige.

Filmskolen repræsenteret
Den Danske Filmskole er repræsenteret med afgangsfilm af Martin Strange Hansen og Christopher Boe. Specielt Boes mesterligt klippede Anxiety, der har Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som en ung fyr, fanget i jalousiens og angstens mareridt, har chancer for at gøre sig.
Ved siden af konkurrencefilmene vises desuden de seneste kollektioner af afgangsfilm fra såvel Filmskolen som fra Super16-projektet

Bodnias instruktørdebut
Flere unge instruktører melder sig på banen. På forhånd knyttes naturligt store forventninger til skuespilleren Kim Bodnias instruktørdebut Escape. Bodnia ser ud til at fortsætte ud ad de på en gang rå og realistiske tangenter, som han spillede med på i Nicholas Winding Refns Pusher og Bleeder. Escape har Dejan Cukic (I Kina spiser de hunde) i hovedrollen. Han konfronteres pludselig med sin ensomhed i en hverdag der består af karriere, technofester, Playstation og telefonsex.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Filmfest i Odense 2001:
 
Odense Film Festival 2001: Vinderne
Odense Film Festival 2001: Frihed og ensomhed
Portræt af Gud
Slottet i Italien
seasons of Blood and Hope
På Ama'r

Quiz
Hvad handler Lucky Number Slevin om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google