CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Gudny Halld贸rsd贸ttir

Instruktør, producer og manuskriptforfatter. Født 1954 i Reykjav铆k som datter af Nobelprisvinder i litteratur Halld贸r Laxness. Uddannet i Reykjavik og ved London International Film School. Gift med Halld贸r Thorgeirsson, producer.

Filmografi

Spillefilm, instruktion

Husets ære, 1999

Under gletceren, 1989

Herrekoret Hekla, 1992

L忙s ogs氓...
Nyheder:
21-10-03:
N贸i Albin贸i styrede islandsk Oscarshow
16-09-03:
Bergen vil være filmhovedstad
 
Anmeldelser:
26-12-03:
Havet
10-08-01:
Husets ære
 
Artikler:
10-08-01:
En smag af Island
 
Gudny Halld贸rsd贸ttir: Islandsk filmkvinde
 
Baggrundsinterview
 
Skrevet den 15/8-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
Det er eftermiddag og solen skinner. Der er stille og fredeligt i Husets Biograf i Københavns gamle hjerte. Foran mig sidder en venlig og farverig dame, der levende, men også med bekymring taler om hendes seneste film og islandsk filmproduktion. Gudny Halld贸rsd贸ttir hedder hun. Efternavnet dækker, som den islandske tradition byder, over hendes faders fornavn. Han blev bedst kendt under efternavnet Laxness, Islands store moderne prosaist, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1955.


Gudny fulgte i faderens kunstneriske fodspor. Da den danske instruktør Gabriel Axel var i Island for at optage Den røde kappe i 1967 fulgte den nu 47-årige instruktør interesseret med på sidelinien, og siden hun var 17 har hun arbejdet i filmbranchen. Hun er nu i Danmark i forbindelse med premieren på hendes spillefilm nummer tre, den anden filmatisering af en af faderens mange romaner, Husets ære.

Trekantsdrama
鈥滵e to af min fars sagaer, som jeg har filmatiseret, denne her og Under gletscheren (1989), var nogen han skrev, da han startede, og da han sluttede som forfatter,鈥 fortæller hun: 鈥滵e, der ligger imellem, tør jeg ikke røre ved. Det er hans bedste og største romaner, og jeg vil ikke, som hans datter, ødelægge, hvad hans læsere har forestillet sig. Det er ok, at andre gør det. For eksempel er der en sydamerikansk instruktør, Hector Babenco, som vil filmatisere 鈥滷rie mænd鈥, som er en af hans bedste og mest omfangsrige romaner. Men jeg tager kun begyndelsen og slutningen på hans forfatterskab.鈥
鈥滵enne her historie, som egentlig er en lang novelle interesserede mig meget,鈥 fortsætter hun: 鈥滺istorien om de to søstre, som blev født med sølvske i munden, men som ødelagde alt. Det er ikke nok at være født med sølvskeen, du må også have et humoristisk og positivt syn på livet.
Historien har utroligt mange sider, der er så mange ting, der står mellem linierne, som man kan tage væk eller bygge videre på. Som min far skrev den, er der meget ironi i den, men man kan også tage en alvorlig eller en sjov vinkel.
Jeg valgte så at bygge filmen på trekantshistorien om de to søstre, der elsker den samme mand i Danmark, og begge får et barn med ham.鈥


Husets ære
Filmens to søstre levede i en af det bedre borgerskabs familier i slutningen af 1900 tallet. Rannveig er omkring de tredive, men hun er endnu ikke gift og har ingen intentioner i den retning. Hun vil hellere gøre sig nyttig, og bruge tiden på at lave kunsthåndværk og hjælpe de fattige i den lille bygd. Det piner specielt storesøsteren Thurid, der sætter husets ære over alt andet. Da Rannveig endelig finder kærligheden i en charmerende, men gift skuespiller, der er ven af familien i København, ender det med graviditet og Thurid må dække over historien, ikke kun fordi den er en skamplet på familiens ære, men også fordi hun jaloux tænker tilbage på sin egen hede affære med danskeren.
Specielt Thurids karakter er midt i alvoren utrolig morsom. Hun er næsten skabagtig til tider. Det giver en vinkel på det historiske drama, som er ret anderledes end den traditionelle skandinaviske, hvor tingene som oftest er meget alvorlige og meget højtidelige.

Dobbeltmoralens ondskab
Dramatikken er bevidst overtonet. Instruktøren fortæller: 鈥 Det er SÅ alvorligt, at det vender hele vejen rundt, så det bliver latterligt. Det elsker jeg, alvorlige ting, der bliver så alvorlige, at de bliver latterlige.鈥
Hvordan mener du, at historien passer ind i nutiden?
鈥滼eg tror den passer fint ind i nutiden. Fordi vi lyver stadigvæk, vi stjæler stadigvæk og vi prøver stadigvæk at dække over tingene. Vi har stadigvæk den dobbeltmoral som filmen handler om. Det har ikke forandret sig de sidste hundrede år. Det er lidt som i Buckingham Palace, hvor der, hvis der sker noget slemt, så må det aldrig se ud, som det er. Det er bedre at dræbe personer og ødelægge deres liv, end at sige sandheden.鈥
鈥滵er er også en ting, jeg gerne vil sige, som er lidt politisk i Island. Det er at denne historie om en søster, som stjal et barn af en fin københavnsk herre og en kvinde fra en fin islandsk familie og sørgede for, at det forsvandt, er virkeligt sket i Island. Det fortalte min far mig. Så hvis der er nogen i Danmark, som har et hul i deres familiesaga, så kan det måske være, at man finder ud af det, når man ser filmen. Måske den tabte søn befinder sig i biografsalen,鈥 smiler hun med et skær af mystik. 鈥滵et er ingen dokumentarfilm, men det er sket. Og det skete mange gange på den tid, at børn, der blev født uden for ægteskabet, blev gemt væk.鈥
 
N忙ste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indl脙娄g:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


L忙s ogs氓...
I temaet Islandsk film:
 
En smag af Island
101 Reykjavik
Husets ære

Quiz
Roderick Jaynes er krediteret som klipper på intet mindre end 5 af Coen-brødrenes film. Men hvem er han?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
S鴊 p Google