CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 

Læs også...
Nyheder:
23-11-04:
TV3 går ind i dansk filmproduktion
03-09-01:
Tekster på dansk film
18-12-00:
Publikum nu i gang med at lave plakat for Jonas Elmer
10-10-00:
Monas Verden er i kassen
04-08-00:
Bliv medspiller på Jonas Elmers kommende film!
 
Anmeldelser:
07-09-01:
Monas verden
 
Artikler:
07-09-01:
Nettet og Mona
 
Den venlige diktator
 
Om improvisation, arbejdsprocesser og alt andet mellem himmel og jord i instruktøren Jonas Elmers verden
 
Skrevet den 7/9-2001 af Kim Dorff Hansen
 
 
Mandag eftermiddag i København. Krydser staden på cykel, tværs gennem sollommer og oceaner af jernheste, redet af nystartede universitetsstuderende. Det lune septemberspotlight indhyller Istedgade i gyldne farver og slipper en funklende ild løs i min mødekontakts røde hår, idet han træder gennem døren og ind i Café Bang & Jensen. Navnet er Jonas Elmer, der efter 4 år uden for mediernes søgelys har været et stormomsust emne i ugerne op til premieren på filmen Monas verden.


Efter drømmedebuten i 1997 med lowbudget-filmen Let’s Get Lost, der samme år gav Elmer en Robert såvel som en Bodil for bedste film, forsvandt han stille og roligt ud i glemslens søgelys.
Hvad skete der?
Jonas Elmer: Jeg havde et roadmovie-projekt, som jeg brugte halvandet år på, men som jeg desværre ikke kunne få finansieret på det tidspunkt. Det var en forholdsvis dyr film, og den måde, jeg ville arbejde med historien på, faldt ikke i specielt god jord med de finansieringsmuligheder, der var på det tidspunkt. Derefter brugte jeg også tid på andre projekter, der var svære at få til at lette.

Igen rent økonomisk?
Det økonomiske kombineret med måden, jeg gerne ville lave det på, ja. Dem, der betaler for det - og der er jo ikke så mange kombinationsmuligheder i Danmark - har ikke følt, de har fået de garantier, de normalt får hos de projekter med færdige manuskripter.


Var du ikke overrasket over den manglende opbakning efter den store succes med Let’s Get Lost?
Det var jeg da. Ikke at jeg regnede med, at jeg bare ville få alt, hvad jeg pegede på, men jeg var overrasket over, at det var så tungt at komme igennem med noget. Men det ser ud som om, der nu er åbnet lidt mere op for posen i forhold til at aflevere alternative oplæg til en film.

Alternative?
Film er jo mange ting. Det er først og fremmest noget, der foregår i en firkant med nogle skuespillere og noget lyd på - det er altså ikke noget, der nødvendigvis skal stå på 120 sider papir. Og det kan man jo også se med Dogme-filmene - de er jo ikke blevet godkendt af nogen som helst. De har bare gået ud og lavet noget, de har troet på.

I forhold til Let’s Get Lost, der kun tog 12 dage at skyde, så har arbejdsprocessen med Monas verden været langt mere omfattende. Hvorfor?
Processen har været langt mere omhyggelig og besværlig af forskellige grunde. En af grundene var, at jeg ønskede at fortælle en anden slags historie, fortælle den i et andet visuelt sprog og også i et andet tempo, fordi det passede godt til det univers, vi ville arbejde med. Derfor fik jeg meget tidligt Nikolaj Peyk på som manuskriptforfatter, efter at Sidse Babett og jeg havde fået nogle grundlæggende idéer til hendes karakter. Derefter lavede vi så en grundhistorie på 14-15 sider, som dannede baggrund for de prøver, som var over 6 uger med alle skuespillerne. Dem optog jeg på video, og udfra de videooptagelser skrev Peyk så de enkelte scener, hvorefter vi så dem igennem hver aften, lagde en strategi - og så skrev han derudaf.

Er det en normal arbejdsproces? Ofte bliver skuespillerne præsenteret for et færdigt manuskript, de kan forholde sig til.
Min idé var, at grundhistorien skulle udstikke de tematiske retningslinier, hvor man så i prøveforløbet skulle gøre figurerne og relationerne mellem dem flerdimensionelle. Så det er måske ikke en normal arbejdsproces, men den er ret interessant, fordi jeg vidste, at når jeg var færdig med prøverne, kunne jeg sætte skuespillerne i en hvilken som helst situation, hvis jeg havde behov for det. Så ville de simpelthen vide så meget om deres figurer, fordi vi havde været så vidt omkring i prøveforløbet. Så det gav også dem en helt anden sikkerhed i deres orientering, om hvilken vej det skulle gå, når kameraet kom på.

Og mod til at gøre deres figur mere stiliseret?
Ja. Jeg ville også gerne - udover at gøre det visuelle udtryk lidt mere stiliseret end jeg havde prøvet før - så ville jeg også gerne have, at de enkelte karakterer havde en spillestil, der var en anelse mere stiliseret end jeg havde arbejdet med før. Og det er bl.a. inspireret af - om end ikke i de seneste par film (og dog) - Coen-brødrenes karakterer, som har det der lidt ’twistede’ over sig, som jeg synes er fantastisk, når det lykkes.

Det gælder vel især for filmens omdrejningspunkt, hovedpersonen Mona - hvad var det I havde lyst til at skildre med hendes figur?
Det, der fascinerede både Sidse og mig, var at forsøge at skabe en person, der havde helt vildt høje idealer til, hvordan livet og kærligheden skulle være - og hvis de idealer ikke blev indfriet, så valgte hun alting fra. Så ville hun hellere være i sin egen fantasiverden. Samtidig ville jeg gerne gøre hende til en regnskabsdame, så hun rent faktisk havde styr på nogle ting og havde nogle meninger, men hun kommer bare aldrig rigtig ud med dem. Så hun er ikke noget ’normalt offer’. Et af den slags usynlige mennesker, der er over det hele, men som bare ikke investerer sig selv, ikke træder i karakter og ikke satser.
Jeg tror meget på, at forudsætningen for, at man opnår noget som helst i sit eget liv, er, at man nogen gange træffer nogle forkerte beslutninger og kommer ud for en katastrofe - det hænger sammen. Mona vælger altså at gå på den her snævre sti, hvor hun ikke træder forkert, men heller ikke oplever noget.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Danske instruktører:
 
Sami Saif: At lade virkeligheden tale til publikum
Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie
Gert Fredholm: På banen igen
Martin Schmidt: Den selvlærte instruktør
Åke Sandgren: Et rigtigt menneske
Søren Fauli: Den første spillefilm
Kristian Levring - Ørkenvandring

Quiz
Hvem spiller familieoverhovedet der myrdes i Gosford Park?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google