CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Nominerede til Guldløven i kategorien Venezia 58:

Fra Europa
The Others (Spanien)
Instruktør: Alejandro Amen√°bar

Quem és tu? (Portugal)
Instruktør: Jo√£o Botelho

Lunarossa (Italien)
Instruktør: Antonio Capuano

The Triumph of Love (Italien/England)
Instruktør: Clare Peploe

Luce dei miei occhi (Italien)
Instruktør: Giuseppe Piccioni

Hundstage (Østrig)
Instruktør: Ulrich Seidl

Loin (Frankrig)
Instruktør: Andr√© T√©chin√©

Sauvage innocence (Frankrig/Holland)
Instruktør: Philippe GarreL

The Navigators (England)
Instruktør: Ken Loach

How Harry Became a Tree (Irland)
Instruktør: Goran Paskaljevic

L'Apr√®s-midi d'un tortionnaire (Rumænien)
Instruktør: Lucian Pintilie


Fra Asien
Hollywood Hong Kong (Hong Kong)
Intruktør: Fruit Chan

Eden (Israel/Frankrig/Italien)
Instruktør: Amos Gitai

Address Unknown (Korea)
Instruktør: Ki-Duk Kim

Monsoon Wedding (Indien)
Instruktør: Mira Nair

Secret Ballot (Iran)
Instruktør: Babak Payami


Fra Amerika
Bully (USA)
Instruktør: Larry Clark

Waking Life (USA)
Instruktør: Richard Linklater

Y tu mamá también (Mexico)
Instruktør: Alfonso Cuaron

Behind the Sun (Brasilien)
Instruktør: Walter Salles

Læs også...
Nyheder:
04-08-03:
Von Trier og Leth-film til Venedig
09-07-03:
Ken Loach vender tilbage til Spanien
31-05-02:
Østrigske hundedage i Cinemateket
04-04-02:
NatFilm 2002: Europa på NatFilm
22-11-01:
Ny jurypræsident i Berlin
08-09-01:
Venedigs guldløve til indisk film
 
Anmeldelser:
15-03-04:
Dobbeltliv
11-04-03:
Hundedage
21-02-03:
The Navigators
17-01-03:
Mine øjnes lys
05-10-01:
A.I.
 
Artikler:
28-03-03:
Natfilmfestival 2003
27-12-02:
Interview: Ulrich Seidl
15-03-01:
Portræt: Ken Loach
 
Venedig 2001: Festival for stærke visioner
 
Venedig 58. International Film Festival
 
Skrevet den 7/9-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
Konkurrenceprogrammerne er afsluttede på den 58. udgave af den internationale filmfestival i Venedig. En festival, der med et bredt felt af film på højt niveau, tilføjelsen af et nyt konkurrenceprogram og sideløbende præsentation af en række store amerikanske titler har formået at komme det meste af vejen rundt om tidens filmudbud.

Festivalens mest opsigtvækkende film Hundstage var af den østrigske instruktør Ulrich Seidl (Foto: MAds Bang Pedersen)
Forsoning og demokrati
Festivalens hovedkonkurrence, Venezia 58, hvor dysten om Guldløven finder sted, har de senere dage fået tilføjet flere stærke film til sit vidt spændene felt. To underfundigt samfundskommenterende film er blevet tilføjet rækken af både tematisk alvorlige og effektivt underholdende bidrag, der har præget årets festival. Lucian Puntilies rumænske L'apr√®s-midi d'un tortionnaire (da. En torturbøddels eftermiddag)", om en tidligere politisk fange og en ung kvindelig journalists møde med en af fortidens kommunistiske bødler, fremstiller på stilfærdig og næsten absurd humoristisk vis det nødvendige opgør med fortiden.
I Babak Payamis iranske Secret Ballot er tilgangen til det stadige forsøg på at introducere demokratiet ligeledes humanistisk og lys med sin gribende humor. I filmen følger man en ung kvindelig valgtilforordnet i sit engagerede forsøg at få distriktets beboere til at stemme.

Kampen om Løverne
Udover det iranske og rumænske bidrag, må det stærkeste Guldløve-bud stadig være den underfundigt skæve og rå Hundstage fra Østrig, der adskilte sig markant fra resten af kategorien og på trods af sine ligheder med Andersons Sange fra anden sal udgør en af tidens mest originale film. Også den romantiske komedie Monsoon Wedding fra Indien vil formentlig kunne forvente ikke at blive overset ved prisuddelingen i morgen aften, forudsat juryen ikke vil afvise genren, som det heller ikke var tilfældet på dette års Berlin Film Festival, da Italiensk for begyndere sikrede sig en Sølvbjørn. I den anden ende af spektret finder vi en outsider som Linklaters Waking Life, der uden tvivl har imponeret og vil blive husket for sit banebrydende visuelle udtryk, men hvis amerikanske tilgang på indholdssiden formentlig vil afskærme den fra Guldløven.

Fra Linklaters visuelt nyskabende Waking Life
Veteranerne
Festivalens 'Grand old men' som Ken Loach og Andr√© Techin√© har begge levet op til deres velrenommerede navne uden at imponere. Hverken den engelske socialrealists The Navigators eller franskmandens Loin har markeret sig stærkt nok til at kunne løbe med de største priser. Begge film er absolut seværdige og velfortalte, men ikke visionære nok til at overraske eller imponere. Ligeledes forholder det sig med Behind the Sun af den brasilianske instruktør Walter Salles (Central Station), hvis fabel om en familiefejde i Brasilien omkr. århundredeskiftet nok er smuk og veldrejet, men på indholdssiden ikke synes at være en festivalvinder. Filmatiseringen af en klassisk roman om gamle æresbegreber og storslået romantik kan ikke leve op til programmets ellers stærke visioner og vil tage sig alt for traditionel ud ved deres side, når det gælder priserne. Festivalens største veteran-skuffelse var dog Amos Gitas stilrene og vage Eden om en jødisk familie i Palæstina under 2. verdenskrig.

Teater på film
Tre film har skilt sig ud fra begge kategorier med egentlige filmatiserede teaterstykker. I den ironiske ende finder vi Claire Peploes The Triumph of Love, der sætter det klassiske teaterstykke på spidsen med karikerede figurer og en tyk understregning af dets universelle gyldighed. Det diametralt modsatte er tilfældet i portugiseren Jo√Ęo Botelhos Quem √©s tu?, som i ekstrem grad dvæler ved middelalderens malende udtryk og præsenterer en helt igennem klassisk fortolkning af teater på film. Sidst og også mindst vigtigt, finder vi den jævnt mislykkede Luna Rossa af Antonio Capuano fra festivalens værtsland. Det tandløse drama, der udspiller sig i en dekadent mafiafamilies hus, er af hovedprogrammets laveste kvalitet.

Cinema del Presente
I modsætningen til hovedkonkurrencens brede felt af film med stærke visioner og som regel også tilsvarende evner, stod det generelt mindre godt til med intentionerne for det nye konkurrenceprogram Cinema del Presente. Bortset fra enkelte stærke bidrag, har der været flere stiløvelser end egentlige stilbrud, og det nye program har først og fremmest fået status som en supplementskategori, for film, der ikke blev plads til i hovedkonkurrencen. Et muligt bud på en vinder af kategoriens "Årets løve" kunne være Laurent Cantets L'emploi du temps, der med en stram historiefortælling om en mands deroute på arbejdsmarkedet og i familien igen har vist at instruktøren kan fortælle vedkommende historier om nutidens samfund med delikat sans for det menneskelige udgangspunkt. Cantets forrige film var den biografaktuelle Human Resources. Det vil dog være svært at kalde franskmandens bidrag for nyskabende og genrebrydende som kategorien var tilsigtet. Set fra denne vinkel vil Bertoluccis roste L'amore Probabilmente være et mere oplagt løvebud. En tredje mulighed er den både morsomme og alvorlige albanske Tirana Year Zero, der fortæller en lille skæv historie fra dagens Albanien, der på en gang fascineres og frastødes af den amerikanske påvirkning.

Kærlighed og kunstig intelligens
De store amerikanske titler har stjålet en stor del af billedet. Flere vises uden for konkurrence, og festivalen benyttes i stedet som første led i lanceringen på det europæiske marked. Det gjaldt også den film, der på forhånd havde samlet sig størst interesse omkring. Steven Spielbergs A.I. Artificial Intelligence, baseret på den afdøde mester Stanley Kubricks forarbejde, tager forskud på et af fremtidens helt store moralske spørgsmål: "Hvis vi laver robotter, der ikke alene har kunstig intelligens, men som også er i stand til at elske menneskeheden, er vi så også moralsk forpligtet til at elske dem?"
Med vanlig sans for spektakulære scenarier og storladen sentimentalitet bliver visionen i Spielbergs film til en 2000-talsmyte, hvor eventyrformen sætter flere begrænsninger end den giver muligheder. Hvor Kubrick havde blik for det psykologisk forstyrrende ved dobbeltheden i menneskets ondskab og godhed, ser Spielberg først og fremmest underholdning, og filmen bliver dermed mere udglattende end debatskabende.

Ingen oplagte vindere
De vidt forskellige stilarter de 41 film i de to konkurrencer gør det umuligt at pege direkte på oplagte vindere. Juryen vil være tvunget til at tage markante smagsvalg, når de i morgen aften uddeler de eftertragtede priser. Men at bidragenes mangfoldighed lever i bedste velgående må bestemt betragtes som et sundhedstegn for den ældste af de traditionsrige festivaler, der har vist sig både at have øje for både bredden og kvaliteten på den internationale filmscene.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Venedig 2001:
 
Venedigs guldløve til indisk film
Walter Salles tilbage
Venedig 2001: Midt i festen
Ken Loach på skinner
Specielt Hong Kong-bidrag
Banebrydende animation i Venedig
Scorsese præsenterer restaurerings-samarbejde
Tavs Allen udebliver fra Venedig
Kidman og Amen√°bar godt modtaget
Kids-instruktøren er tilbage
Frustration og fremmedgørelse i Venedigs udspil
Venedig 2001: Festen er i gang
Cecilia Roth i Venedig-jury
Ny Hong Kong-film med på Venedig
Venedig 2001: Filmfest og fornyelse
Hæder i Venedig

Quiz
I hvilken film hører man følgende citat:

"I feel just like Julia Roberts in Pretty Woman, ya know, except for the whole hooker thing!"
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
SÝg pŚ Google