CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Den Digitale Café


Åbningstider:
Hverdage: 10.00-16.00
Weekend: 11.30-16.00





Links
Busters hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
03-09-03:
BUSTER-program offentliggjort
24-06-02:
Sommerbio for børn
05-10-01:
BUSTERS børnepris til Min søsters børn
20-09-01:
BUSTER er tilbage
 
Artikler:
06-10-03:
Vinderne kåret på BUSTER 2003
03-10-01:
BUSTER 2001: Udfordringer
02-10-01:
BUSTER 2001: Sørøvere, prinsesse og gallaåbning
01-10-01:
BUSTER 2001: Børnefilm i voksealderen
 
BUSTER 2001: Den legesyge BUSTER
 
Børnefilmfestival
 
Skrevet den 4/10-2001 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Sideløbende med præsentationen af de mange spille- og kortfilm på BUSTER-festivalen er der også en chance for at de mere legesyge børn og voksne kan blive aktiveret.

Billede fra "Filmskatten"
Den digitale café er den interaktive del af BUSTER-festivalen, hvor man i Filmhuset i Gothersgade har indrettet et stort digitalt legeland. Målgruppen er skolebørn fra 3. klasse og opefter, og de mange computere er velegnet til besøg af hele skoleklasser.

Leg dig til filmviden
"Filmskatten" er et nyt projekt fra Det Danske Filminstitut, som efter lang tids arbejde får sin premiere på BUSTER-festivalen. Opbygget som et computerspil, hvor man render rundt i en gammel biograf og skal finde forskellige filmruller, bliver brugeren undervist i de forskellige stadier i proceseen med at lave en film - alt sammen pædagogisk præsenteret af en række betydelige danske filmfolk. Med udgangspunkt i de tre hovedtyper af film: fiktion, fakta og animation bliver brugeren udsat for indsigt i emner som filmatiseringer, animationsproces, klippeteknik og meget andet.

Billede fra "Filmskatten"
Erfaringerne med "Filmskatten" bliver også tydeligt understreget i Den Digitale Café, hvor børnene slet ikke oplever undervisningselementet, men føler det som ren leg. Ved at sidde flere sammen ved hver computer fremprovokeres diskussioner om emnet, og på den måde bliver programmet blot en katalysator til at lade brugeren selv finde svarene.

Efter dagene i Den Digitale Café kan "Filmskatten" findes på biblioteker og skoler, men der er endnu ikke planer om at sende den i almindelig handel.

Lego-animationer
Undervisningselementet er ikke så tydeligt og omfattende i den anden aktivitet på Den Digitale Café, men tiltrækningskraften fra Lego Studios-maskinerne er tydelig. Her kan man få chancen for at lave sin egen animationsfilm med udgangspunkt i Legos klassiske figurer. Man laver selv manuskript, vælger figurer og kulisser til fortællingen - og filmer det hele med Legos eget digitale kamera, som er forbundet med en PC. Herefter lægges der lyd på, og så er det personlige værk klart til at blive sendt ud via e-mail. Hver dag er der præmier til de bedste Lego-animatorer.

Åbningstiderne i Den Digitale Café er skolevenlige og i weekenden, som er BUSTER-festivalens to sidste dage, er der åbent hele eftermiddagen. Et besøg varer ca. 1½ time, men man kan sagtens bruge meget længere tid. Det lægger næsten op til et besøg med ungerne - og fordelen er, at de voksne skal være svært uinteresserede for ikke også at få noget med hjem.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet BUSTER 2001:
 
BUSTERS børnepris til Min søsters børn
BUSTER 2001: Udfordringer
BUSTER 2001: Sørøvere, prinsesse og gallaåbning
BUSTER 2001: Børnefilm i voksealderen
BUSTER er tilbage
BUSTER 2000

Quiz
Hvilken opera kører under Sean Connerys dødscene i The Untouchables?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google