CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
SF Film
 
Mere info
Stine Stengade

Dansk skuespillerinde. Uddannet fra Statens Teaterskole i 1998. Fik sit gennembrud i Danmarks Radios TV-serie Edderkoppen, om det kriminelle miljø i efterkrigstidens København, der blev vist på TV i foråret 2000.

Filmograf:

En kærlighedshistorie, 2001
Langt fra Las Vegas, 2001 (TV-serie)
Zacharias Carl Borg, 2000 (novellefilm)
Edderkoppen, 2000 (TV-serie)
Den Attende, 1996

Fra 22. november spiller hun overfor Peter Gantzler i Lars Noréns stykke ”Rumænere” på Folketeatret.

Fra 20. januar 2002 spiller hun hovedrollen som Frankrigs berømteste kurtisane i ”Kameliadamen”, baseret på Alexander Dumas’ romanklassiker, på Gladsaxe Teater.

Læs også...
Nyheder:
24-09-02:
Italienske priser til En kærlighedshistorie
03-03-02:
Bodilpriserne 2002
03-02-02:
En kærlighedshistorie blev den store Robert-vinder
05-08-01:
To dogmefilm til canadisk filmfest
 
Anmeldelser:
23-04-02:
En kærlighedshistorie
 
Artikler:
28-10-01:
Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie
28-10-01:
Ole Christian Madsen: Nye tider
28-10-01:
Lars Mikkelsen: Usikkerheds-momentet
 
Stine Stengade: Intensitet og afveksling
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 28/10-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
I En kærlighedshistorie spiller den 29-årige skuespillerinde Stine Stengade hovedrollen. Hun blev kendt som den billedskønne Lisbeth Gordan i DRs TV-serie Edderkoppen og som den yndige sygeplejeelev Anne fra Viborg i TV2 ZULUs sitcom Langt fra Las Vegas. Siden afgangen fra Statens Teaterskole i 1998 har hun desuden spillet på flere københavnske teatre, herunder Det Kongelige Teater. Sidste år modtog hun en Talentpris ved Reumert-uddelingen.
Med En kærlighedshistorie, instrueret af Ole Christian Madsen, kan hun også skrive dogmefilm på sit allerede lange cv. Her spiller hun Kira, en kvinde i midten af 30’erne, der længe har været lykkeligt gift med Mads (Lars Mikkelsen), som hun har to sønner sammen med. Da historien starter, bliver Kira udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, hvor i hun længere tid har været indlagt for depression. Filmen følger hendes kamp for at finde tilbage til kærligheden og livet, som det var før. Men hendes ægteskab er sat på en hård prøve.

Stine Stengade i En kærlighedshistorie
Ingen betænkeligheder
Du har jo haft lidt af en lynkarriere, hvor du har prøvet mange meget forskellige ting. Havde du nogen betænkninger ved at sige ja til rollen som Kira?
”Nej overhovedet ikke. Det var Ole Christian Madsen, der kontaktede mig i første omgang, fordi han skulle lave en dogmefilm. Det var det eneste han vidste. Vi kendte hinanden fra Edderkoppen, og han ville gerne arbejde sammen med mig igen. Han spurgte om jeg kunne reservere min tid, uden han vidste, hvad filmen skulle indeholde. Det ville jeg meget gerne, fordi jeg ville meget gerne fortsætte samarbejdet. Det var først senere, at han helt fik klargjort ideen og skrevet manuskriptet, men jeg havde på intet tidspunkt betænkeligheder ved det.”

Ikke en case
En kærlighedshistorie er gennemgående realistisk og usentimental, og rollen som Kira skulle fremstå så realistisk som mulig. Det var en kæmpe udfordring, fortæller Stengade: ”Selvom det jo ikke er en sygdomshistorie, men en kærlighedshistorie, er det klart, at rollen skulle have en høj grad af troværdighed. Jeg synes selv, hvis man ser skuespillere, der skildrer enten sindslidende eller retarderede, at det nogen gange rammer virkeligt skævt. Hvor det bare lugter dårligt.
Den udfordring var enormt spændende, men også noget, hvor man skulle tage mod til sig, for jeg var godt klar over, hvor jeg gerne ville gå hen med det. Det skulle heller ikke være en kopi af en eller anden case, jeg læste om. Jeg lavede en masse research, hvor jeg også har været et par dage på besøg på en psykiatrisk afdeling, for at fornemme atmosfæren og snakke med nogle af beboerne. Så jeg vidste en masse ting om det. Den form for research har jeg lavet, og resten har så været indlevelse og personlig investering.”

Stine Stengade og Lars Mikkelsen i En kærlighedshistorie
Udviklet under optagelserne
Én ting i historien ærgrede mig lidt. Kira peger på et tidspunkt direkte på en årsag til sin sygdom. Men man kan sagtens forstå hendes tilstand uden en forklaring.
”Ja, det kan man diskutere. Vi var også meget i tvivl om det. Om man har brug for en årsag eller ej. Det kan jeg stadig diskutere med mig selv. Nogen synes, som du siger, at det slet ikke er nødvendigt, eller måske næsten ærgerligt. Og andre går helt på der og synes, at nu går alting op.”
Var det noget, som var planlagt fra starten, noget du havde at spille efter?
”Nej, det var det sådan set ikke. Vi havde talt om det. Men det var ikke noget, vi havde besluttet fast. Det var en film, som udviklede sig meget under optagelserne. Der lå selvfølgelig et fuldstændig færdigt manuskript, og det er ikke sådan, at det udviklede sig vildt og blev noget helt andet end vi troede. Men man bliver alligevel klogere og klogere dag for dag. Også fordi, det er optaget kronologisk, som er en dogmeregel. Det er en ret god måde at arbejde på, men man bliver simpelthen klogere på både historien og på figurerne. Så det var til sidst, hvor vi optog de sidste scener på Marienlyst i Helsingør, det opstod, og det valg blev taget.
Jeg har det selv sådan, at nu kommer der en form for ekstra forklaring, men jeg synes ikke, det er hele grunden.”

Intens oplevelse
Filmen blev til i et meget intenst forløb. Efter en måneds prøver fulgte seks ugers optagelser, hvor det kun var filmen, det gjaldt.
”Vi investerede meget alle sammen, og i særdeleshed jo Lars Mikkelsen og jeg,” fortæller Stengade: ”Jeg havde det personligt sådan, at jeg lavede ikke andet i de seks uger. Jeg havde ikke andet arbejde og sørgede for at have weekenden fri. Og få min nattesøvn. Det var KUN det. Det var en meget intens oplevelse at lave filmen, og jeg tør da godt selv sige, at man kan mærke den intensitet, når man ser filmen. Så meget kan jeg da selv se, selvom jeg selvfølgelig ikke kan se den med det uskyldige blik, som andre kan. Så det kostede nogle kræfter. Men det var en udfordring, som vi tog op.
Der er ikke på noget tidspunkt noget ’comic relief’, eller noget om helst. Det var vi da fristet af nogen gange. Det var ikke sådan, at vi gik rundt og var tunge i hovederne. I virkeligheden lavede vi en masse, som var fuldstændig crazy også, men som bare ikke hørte til. Fordi det skulle være en konsekvent film. Det er instruktørens valg, og jeg synes det er rigtigt. Jeg er glad for, at den ikke lefler på noget tidspunkt.”
Du har tidligere arbejdet sammen med Lars Mikkelsen i Edderkoppen og på teatret. Hvordan var det at arbejde sammen med ham her, hvor det var så tæt?
”Det var en udelt fornøjelse. Jeg synes Lars er en fantastisk spiller, og han er fantastisk at arbejde sammen med. Vi var godt klar over begge to, at vi gerne ville tage et skridt videre som skuespillere, netop i forhold til den der ekstreme troværdighed, som vi begge to gerne ville opnå. Det var vi ligesom sammen om. Det kræver også et vist mod, og det kræver, at man har en at gøre det med.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet En Kærlighedshistorie:
 
En kærlighedshistorie
Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie
Ole Christian Madsen: Nye tider
Lars Mikkelsen: Usikkerheds-momentet
Bodilpriserne 2002
En kærlighedshistorie blev den store Robert-vinder

Quiz
Hvilken skuespiller er berømt, især fra MTV, for sine Tom Cruise-parodier?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google