CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
Sandrew Metronome - Britta Krehl
 
Mere info
Ole Christian Madsen

Danske Filminstruktør. Uddannet ved Den Danske Filmskole 1993.

Siden afgangen fra filmskolen i 1993 har Ole Christian Madsen været en af vores mest aktive instruktører. Efter et mindre gennembrud med novellefilmen Sinans Bryllup i 1996 spillefilmdebuterede han med Pizza King i 1999. Efterfølgende har han instrueret Danmarks Radios kæmpesatsning, den seks timer lange TV-serie Edderkoppen om Københavns kriminelle underverden efter 2. verdenskrig. Han har desuden instrueret afsnit af både Taxa og Rejseholdet.

Sinans Bryllup og Pizza King er de første to film i en planlagt trilogi om det københavnske indvandrermiljø.

Ole Christian Madsen er desuden medstifter af Nimbus Film.

For Pizza King modtog han "Guldmånen" i år 2000 på Valencias Internationale Filmfestival.

Filmografi:

En kærlighedshistorie, 2001
Edderkoppen, 2000 (TV-serie)
Pizza king, 1999
Sinans bryllup, 1997 (novellefilm)
Stormfulde hjerter, 1994 (TV-film)
Lykkelige Jim, 1993 (afgangsfilm)
Kun for forrykte, 1988 (dokumentar)

Har desuden instrueret afsnit af:
Rejseholdet, 2000
Taxa, 1997

Læs også...
Nyheder:
08-11-05:
Kærlighed fra Madsen og Malmros
18-03-04:
Ole Christian Madsen filmatiserer Nordkraft
21-05-03:
Winding Refn samarbejder med Abel Ferrera-forfatter
20-05-03:
Nyt om Per Flys film om middelklassen
28-03-03:
Danske film i Rom
05-02-03:
Winding Refn på vej med nyt projekt
24-09-02:
Italienske priser til En kærlighedshistorie
03-03-02:
Bodilpriserne 2002
03-02-02:
En kærlighedshistorie blev den store Robert-vinder
22-12-01:
Statens Kunstfond præmierer Ole Christian Madsen
05-08-01:
To dogmefilm til canadisk filmfest
29-06-00:
Pris til Ole Christian Madsen
 
Anmeldelser:
06-10-05:
Nordkraft
23-04-02:
En kærlighedshistorie
 
Artikler:
28-10-01:
Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie
28-10-01:
Stine Stengade: Intensitet og afveksling
28-10-01:
Lars Mikkelsen: Usikkerheds-momentet
19-09-01:
Integration på plakaten
 
Ole Christian Madsen: Nye tider
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 28/10-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
Med En kærlighedshistorie har den 35-årige instruktør Ole Christian Madsen lavet sin anden spillefilm. Her fortæller han om den nye bølge i dansk film, den teknificerede filmarv, nye projekter og om det at lave film om besættelsestiden.

Fra Pizza King
Essensen i det er den samme
Dine tidligere ting som Sinans bryllup, Pizza King og Edderkoppen har været meget forskellige, men også meget stiliserede. Har du også brugt dogme som en form for renselsesproces, som nogle af de andre dogmeinstruktører har talt om?
”Nej, det var historien og karaktererne, der var det primære. Jeg har det sådan, at jeg kommer til at lave mange forskellige slags film. Jeg tror, der er et tema i dem, som er gennemgående, men jeg synes det er interessant, at lave forskellige ting. Edderkoppen krævede et stiliseret univers i al sin kulørthed. Men arbejdet med den var meget som arbejdet med En kærlighedshistorie. Det at få scenerne til at fungere, det at få skuespillerne til at give mening. Det er det samme arbejde. Skuespillerne har haft stort set samme frihed på Edderkoppen som de har haft i En kærlighedshistorie. På Edderkoppen var der en strammere plan, der skulle nås mere. Kameraet skulle kunne bevæge sig på en eller anden måde i forhold til dem, men indtil da havde der været den samme frihed til at udvikle karaktererne. Så så stor forskellighed er der ikke for mig. Det er to forskellige historier, som kræver nogle forskellige ting. Men selve essensen i det er det samme.

Det, dogme giver mulighed for, er, at man kun beskæftiger sig med essensen. Alt andet er skrællet bort. Det giver en proces, som har mulighed for at blive mere intens.
Edderkoppen var genre. Det var film-noir med de fortælleregler, som skal overholdes. En kærlighedshistorie er ikke en genrefilm, men den har udfra de to karakterer nogle andre regler, som skal overholdes i fortællingen. Så det er det samme arbejde på to forskellige måder.
Pizza King var en lang improvisation, så på den måde minder den også meget om arbejdet En kærlighedshistorie, samme måde at gribe det an på. Så jeg har ikke oplevet det som en renselse.”

Ole Christian Madsen
Moderne avantgarde
Du har kaldt Dogme for et dansk bud på moderne avantgarde. Man må også sige, at det er dogmefilmene, der har stukket frem og været andet end feel-good film
”Ja, det er jo interessant, at den opskrift fungerer. Det er jo det eneste bud på avantgarde, vi har haft i mange år indenfor film. Det er interessant, at folk også kommer og ser filmene.

Det er også noget, der kunne pege på, at man i mange, mange år har undervurderet publikum afsindigt meget. Man har været præget af en professionalisme og en teknificering af sit udtryk, fordi man troede, at det var det, folk gerne ville have. Man kan sige, at hele den store danske filmarv vi har fra 50’erne, den har været med til at fastlåse dansk film i allerhøjeste grad. Når man ser den ene røvsyge komedie efter den anden, hvor de spiller ad Helvedes til, og hvor historien er det rene lort, så bliver man jo lidt flov over, at det rent faktisk er den arv, vi har. Erik Balling stikker ud som en, der kunne forene folkekomedien og den gode fortælling, men ellers er der jo meget lort. Vi skal bare tilbage til 40’erne for at se, at dansk film virkelig har noget. Der er selvfølgelig den store tradition med stumfilmene, men i 40’erne blev lavet nogen af de bedste danske film overhovedet. Der blev lavet store film som Otte Akkorder (1944, Johan Jacobsen), John og Irene (1949, Asbjørn Andersen og Anker), Soldaten og Jenny (1947, Johan Jacobsen), Bundfald (1957, Palle Kjærulff-Schmidt) og Unge piger forsvinder i København (1951, Aage Wiltrup). De var en slags socialrealistiske film-noirs, som var helt på højde med det amerikanerne lavede på det tidspunkt. Johan Jacobsen lavede nogle fantastiske film dengang.

Men da 50’erne kom var det glemt. Det var ikke noget, man trak videre på. Man troede ikke, folk ville have det. Olsen-Banden var toppen af dansk folkekomedie. Men det har præget vores måde at tænke på for meget og har givet en opfattelse af, hvordan film skal være. Man mærkede det tydeligt, da jeg kom ud af Filmskolen og begyndte at arbejde for Danmarks Radio. Der var en helt klar teknificering, som lå til grund for, hvad man troede folk ville se, og hvad de ikke ville se. Det var en pest at arbejde under. Det har så ændret sig fuldstændigt i løbet af de sidste seks-syv år. Der er komme en ny bølge af måder at fortælle på, TV-serierne er blevet bedre, Taxa, for eksempel. Det var med til at bryde hele den måde at tænke på.”

Filmskolen og Taxa
Hvad tror du er hovedårsagen til det nybrud? Du kom ud af Filmskolen i 1993 sammen med bl.a. Thomas Vinterberg og Per Fly. Det er også instruktører som virkelig vil noget andet, og gør noget andet
”Vi er meget præget af Mogens Rukow og Lars Kjeldgaard, der var vores lærere på Filmskolen. Især Mogens, der fra starten af virkelig godt kunne lide os og brugte meget tid på vores årgang. Så vi blev proppet med dramaturgi og strukturforståelse, og vi blev simpelthen, igennem ham, meget bedre til at se film, til at sanse film. Og til at forstå, hvad denne her meget enkle fortælling kan, hvis man tager den alvorligt. Den enkle fortælling, som man ser i næsten alle de nye danske film, som så har en rigdom ovenpå.
Da vi kom ud, tror jeg, tiden var ved at være moden. Forinden var der gået et meget langt og sejt arbejde fra Filmskolens side i forsøg på at få skubbet tingene i den retning. Og så var der også Pusher (1995, Nicolas Winding Refn), som bare kom ud af ingenting og også fortalte, at der kunne ske noget andet.
Tingene var jo gået i stå siden Strømer (1976, Anders Refn), Slægten (1978, Anders Refn) og Johnny Larsen (1979, Morten Arnfred), som virkelig var gode film. Det var som om, at der kunstnerisk set ikke skete en skid.

Taxa demonstrerer også en meget vigtig ting. Det at lave film er en meget angstpræget proces. Instruktøren er meget bange. Man filmer noget, klipper det sammen og venter på, at der kommer premiere på det. Det er jo en angstprovokerende proces. Tit kan man blive lammet. Der har været en slags lammelse i forhold til det at lave film.
På den måde har Taxa betydet enormt meget for danske filminstruktører. Fordi det var muligt at gå ud og filme på den måde, man gjorde, og opdage, at det ikke var så svært alligevel. Man skulle lave noget, der fungerede, ikke nødvendigvis noget, der var stor kunst. Den oplevelse har betydet meget for mange instruktører. Så kommer man så til spørgsmålet om, hvad det er, man vil fortælle. Hvis man kan kombinere de to ting, kan det jo blive rimeligt stærkt.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michael hansen
16-2-2005 21:23
Jeg er 51 år nu, altså født efter krigen. Jeg mistede en farbror i krigens slutning, han var modstandsmand og blev siden begravet i Mindelunden. Men det gjorde at min fader ikke ville tale om krigens og dens følger. Da jeg var barn blev der altid lukket af når talen faldt på besættelsestiden, derfor er min nuværende viden kun hvad jeg har kunnet læse mig til. Desværre tog min far sinviden med i graven i 1998. Jeg tror mange på min alder har oplevet noget lignende. Man vil altid være skeptisk over hvad man læser om krigen, var det en glorie-tid eller hvordan var virkeligheden.

M.G.
23-4-2004 14:46
Det var vel kun et spørgsmål om tid før Citronens, Flammens og Ellen Christensens historie blev til en film. Herligt. Om Ole Christian Madsen er mand for opgaven genstår at se - Edderkoppen var jo desværre noget hø.

Christian Treu
17-2-2003 11:07
Jeg synes Ole Christian Madsen er en dygtig instruktør med jeg synes det var plat bare at springe med på dogmebølgen. Det er på tide de danske instruktører gør op med dogmereglerne fra 95. Det er på tide at se fremad og finder nye bølger der er uprøvede og som igen kan bringe Danmark tilbage på toppen af europæisk filmkultur. Ole Christian er en af dem som burde gå forrest i betræbelserne på at skabe en ny stil.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet En Kærlighedshistorie:
 
En kærlighedshistorie
Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie
Stine Stengade: Intensitet og afveksling
Lars Mikkelsen: Usikkerheds-momentet
Bodilpriserne 2002
En kærlighedshistorie blev den store Robert-vinder

Quiz
Hvilken film er ikke baseret på et værk af Philip K. Dick?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google