CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Knut Erik Jensen

Filmografi:

Heftig og begejstret, 2001 (dok.)

Når mørket er forbi, 2000

Brent av frost, 1997

Stella polaris, 1993

Læs også...
Nyheder:
20-09-01:
Opfølger til Norsk kæmpesucces
10-04-01:
Nordmænd strømmer til norske film
 
Anmeldelser:
25-12-02:
Heftig og begejstret 2: På sangens vinger
02-11-01:
Heftig og begejstret
 
Artikler:
06-01-02:
Dobbeltinterview: Norske ællinger
09-11-01:
Sami Saif: At lade virkeligheden tale til publikum
06-11-01:
Knut Erik Jensen: Fra terror i USA til kunst i Norge
 
Knut Erik Jensen: Et heftigt og begejstret liv
 
Premiereinterview, del 1
 
Skrevet den 6/11-2001 af Mikkel Andersen
 
 
På en dag, hvor årets første efterårsstorm begyndte at vise tænder, satte Cinemazone.dk den norske instruktør Knut Erik Jensen stævne i Vester Vov Vovs hyggelige cafe. Den midaldrende mand viste sig med en entusiastisk og glad fremtoning trods en hektisk periode. Han var næsten lige kommet tilbage fra USA, hvor efterfølgeren på hans succesfilm, Heftig og begejstret, blev optaget færdig. Med sine 700.000 solgte billetter i Norge er Heftig og begejstret Knut Erik Jensens første folkelige succes. Filmen er bemærkelsesværdigt også slået igennem i USA, hvor han mente, den kom med de rette budskaber på det rette tidspunkt efter terroren d. 11. september.
Knut Erik Jensen var glad for at møde en repræsentant for den yngre presse, og han snakkede meget og intenst om alt fra Elvis og kommunisme til kunst og fiskere. Hans film snakkede han selvfølgelig også lidt om. Bl.a. benægtede han enhver antydning om et muligt slægtskab med Buena Vista Social Club.


Den globale finmark
Heftig og begejstret foregår i det nordligste af Norge, Finnmarken. Du har i to af dine tidligere produktioner, Stella Polaris og Når mørket er forbi, også beskæftiget dig med dette område. Hvad er din fascination af stedet?
”For det første er jeg selv derfra og har dermed mine rødder der. Jeg finder det naturligt at man beskæftiger sig med noget, man har et forhold og et kendskab til. Samtidig har jeg været overalt i verden i min studietid, hvor jeg bl.a. har studeret i Oslo, Rusland, Frankrig og England. Men jeg er altid kommet tilbage til mit lokale udgangspunkt for at tage de erfaringer, man får fra livet og verden, tilbage til et ståsted – til en base.”

Kunne du ikke være interesseret i at skildre storbyens kultur og mangfoldighed?
”Jeg skildrer det indirekte i mine ting. Hvis man ser på området omkring Berlevåg, og hvor jeg kommer fra, så er der i hele min barndom kommet engelske, tyske, franske, spanske og portugisiske trawlere ind i havnen. Nordkap er et af de største rejsemål i hele Skandinavien med turister fra hele verden. Samtidig havde den kommune, jeg kommer fra, den højeste procentdel af surfere, som rejste verden rundt, men blev ved at komme tilbage til dette lille sted.
Baskerne, der var de bedste fiskere i sin tid, opdagede Cape Cod og New Foundland. De drev hvalfangst oppe i disse områder. Barents drev sin største opdagelser på Spitsbergen (ø nord for Norge, red.), hvor der er også er russiske landsbyer. Du kan snakke russisk, finsk, svensk og samisk i Finnmarken. Så det er et sammensat, internationalt område. Kultur skabes jo mellem mennesker.


Du kan sidde her som en passiv konsument og høre DR og drømme dig bort i den store by. Du kan rejse verden rundt og opleve store ting. I dag stod jeg op klokken seks og stod klokken halv elleve her i en af Europas store byer. Så besøgte jeg min gode veninde fra Skt. Petersborg, der er gift med en dansker. Hvis du lærer en fisker at kende vil du opleve mere kultur, mytologi og filosofi, end du vil opleve som konsument ved et kulturelt arrangement.
Det er altid et spørgsmål om, hvordan du oplever det. Hvis du laver en film, som jeg har gjort nu, så kan en ungdom som dig sidde i København og blive slået af denne kultur og disse rare mennesker. Så tager du til Berlevåg for at opleve dem, men finder ud af, du hellere ville være taget til Spanien, Filippinerne eller Sydamerika. Men her finder du samme slags mennesker som i Berlevåg.”

Livets uforudsigelighed
Hvad synes du Hefig og Begejstret drejer sig om?
”Et vældigt enkelt, fundamentalt og intelligent spørgsmål. For hvis jeg vidste det, ville den allerede være kedelig at snakke om. Det som gør, at filmen har en slagkraft er, at den har flere dimensioner i sig. Vi er klar over, at filmen tilsyneladende handler om et mandskor, om nogle gamle mænd, der synger, men den handler også om andre ting. Lidt mytologi, lidt om havet, vejr og vind og om mennesker og deres plads i elementerne. Her begynder du at komme ind på mere komplicerede ting. Også de følelsesmæssige ting. Vi ser dumme ting, morsomme ting, de drikker lidt for meget, de står pludselig ude i en snestorm og synger osv. Det kunne være mere interessant at spørge: Hvad synes du den drejer sig om?”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Musikumentar:
 
Heftig og begejstret
Knut Erik Jensen: Fra terror i USA til kunst i Norge
Buena Vista Social Club

Quiz
Joel Schlesinger instruerede i 1971 den første større film, hvor de mandlige hovedpersoner kysser hinanden på læberne – hvad hedder filmen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google