CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Knut Erik Jensen

Filmografi:

Heftig og begejstret, 2001 (dok.)

Når mørket er forbi, 2000

Brent av frost, 1997

Stella polaris, 1993

Læs også...
Nyheder:
20-09-01:
Opfølger til Norsk kæmpesucces
10-04-01:
Nordmænd strømmer til norske film
 
Anmeldelser:
25-12-02:
Heftig og begejstret 2: På sangens vinger
02-11-01:
Heftig og begejstret
 
Artikler:
06-01-02:
Dobbeltinterview: Norske ællinger
09-11-01:
Sami Saif: At lade virkeligheden tale til publikum
06-11-01:
Knut Erik Jensen: Et heftigt og begejstret liv
 
Knut Erik Jensen: Fra terror i USA til kunst i Norge
 
Premiereinterview, del 2
 
Skrevet den 6/11-2001 af Mikkel Andersen
 
 
Den norske filminstruktør Knut Erik Jensen har lige været i USA for at promovere sin succesfilm Heftig og begejstre og lave optagelserne til en opfølger.


På turne i USA
Du har lige været på turne med Berlevågs mandskor i USA. Hvordan er det gået?
”En sammenhængende succes. Vi kom i rette tid med filmen og koret. Vi sang på Ground Zero, hvor tårnene havde stået (World Trade Center, red.). Vi sang der og på en brandstation. Brandmændene græd og koret græd, og alle udefra sagde; »det er sådan noget, vi trænger til. Lidt ægte omsorg«.
Filmen fik en god anmeldelse i New York Times. Og det samme i New York Post, Time Out, og vi var på CNN og sang der.”
Filmens budskaber er altså alment menneskelige?
”Ja, det kan du sige. Samtidig kan du sige, at dette lille sted (Berlevåg, red.), er et slags mikrokosmos på en verden. De står jo og er ved at miste udgangspunktet, altså grunden til de slog sig ned der, fiskeriet. Det samme gælder for hele verden. Hovedproblemet i verden er mad. Alle deler samme skæbne som folkene i Berlevåg. Tager man fiskene væk fra dem, kan de ikke overleve. De store kapitalinteresser fjerner fiskene og fører dem til udlandet og fjerner dermed det eksistentielle grundlag.”

Heftig og begejstret 2
Du er i gang med en opfølger?
”Ja. Vi drog til USA for at promovere nummer et. Vi er nomineret til en oscar. Så vi laver en toer og viser den samtidig som oscaruddelingen foregår. Og der viser vi den amerikanske virkelighed. Al galskaben. Vi tog fra New York i de her store, vanvittige busser med ti til tolv mand i hver bus, tre busser med fantastisk komfortable forhold, til Chicago, hvor filmen vandt en international pris ved en filmfestival, til Los Angeles og Hollywood med fly og til Memphis, hvor vi besøgte Graceland. En i koret indspillede en sang i det studie, hvor Elvis indspillede sin første sang. Og vi hørte originaloptagelserne.”


Hvad nyt er der at fortælle om Berlevågs Mandskor i en toer?
”Jeg har været lidt ambivalent ved at starte på en toer. Men med det, der skete i New York fik filmen pludselig andre dimensioner. I den første film endte koret jo i helvede, så at sige, i Rusland. Men i USA viser det sig endnu værre. Der er flere arrestationer end i Sovjetunionen, og der var det kun politik. I USA er det kun penge. Politik drejer sig kun om penge. Alt drejer sig om penge. Og samtidig er madportionerne så store. Vi var tre, der spiste af en portion, og alle blev mætte. En stor del af befolkningen er overvægtige. Du har aldrig set så store mennesker. Det er en hån mod sulten i verden og de fattige.”
Hvornår kommer opfølgeren?
”I marts. I Norge i første omgang. Og så sikkert på en del festivaler eller sådan noget. Det er vigtigt at se hvor god den bliver.”

Det religiøse mørke
Der antydes en mørk side af tilværelsen i filmen. Hvorfor kommer den aldrig rigtigt frem?
”Det er nok bare det materiale, jeg fik. Jeg havde bestemt at lave en positiv film. Men samtidig snakkes der, som et anslag i filmen, om, hvordan der var mange arbejdspladser engang, og hvordan der ingenting er nu. Men livet går videre. Man må prøve at gøre sit bedste.”
Vi præsenteres bl.a. for en agnostisk organist og en kommunist. Jeg undrede mig over, hvor det religiøse var henne i filmen?
”Det er ikke så specielt ude ved kysten. Religionen ligger i oplevelsen af naturen. De står med ryggen mod kameraet og synger mod havet til fiskene eller til dem, der er omkommet og ligger på bunden af havet som Kursk. Filmen begynder jo med, at sangen kommer fra havet, før de kommer. Det er en slags ærbødighed over for naturens love.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Musikumentar:
 
Heftig og begejstret
Knut Erik Jensen: Et heftigt og begejstret liv
Buena Vista Social Club

Quiz
Hvem spiller Oscar Wilde i filmen Wilde?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google