CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Close Up 2001

Reglerne for deltagelse i konkurrencen:

- Filmen skal forholde sig til temaet ”ved et vendepunkt”

- Filmen må maksimalt vare otte minutter

- Filmen må ikke være et eksternt finansieret bestillingsarbejde

- Filmen skal være produceret inden for perioden 15. marts 2001 - 15. oktober 2001.

- Filmens instruktør og producent skal være bosiddende i Danmark.


Årets vinderfilm:

Nr. 1: 2 minutter af Jacob Tschernia

Nr. 2: En streg af Christina Rosendahl

Nr. 3: Va snakker du om? af Kristian Krysfeldt Hansen og Lukas Noerbel

Nr. 4: Plan B af Thomas Fink, Rune Sørensen, Asger Kjær og Niki Vraast-Thomsen


Nr. 5-8 (vilkårlig rækkefølge):

Blow Job af Klaus Messerschmidt Hjuler

Har mor ikke vundet af Espen Tønnesen

Manden og træet af Christian Møller

S af Espen Sørensen

Links
CloseUp

Læs også...
Nyheder:
10-09-03:
Group 101 - ny undergrundsfilm-gruppe i København
01-07-03:
Ny 'queer' manuskript-konkurrence
19-05-03:
Dream Come True - ny kortfilm-konkurrence
 
CloseUp 2001: Stjerner fra undergrunden
 
Kortfilmkonkurrence
 
Skrevet den 19/11-2001 af Jesper Vestergaard
 
 
Otte danske filmhold var stjerner for en aften, og et af dem får nu lov til at lyse videre et godt stykke ind i fremtiden. Det var grundsubstansen, da cremen af danske amatørfilmskabere, branchefolk og andre filmfans søndag aften var stimlet sammen i Store Vega i København til prisuddelingen i Danmarks største kortfilmkonkurrence CloseUp.

Publikum venter i spænding (Foto: Mads Bang Pedersen)
Finalegalla
Med et show, der kunne slå benene væk under enhver Bodil-fest, var glasset skinnende rent i det største udstillingsvindue for talenterne fra dansk films underskov af håbefulde unge filmskabere.
Komiker- og instruktørparret Wikke & Rasmussen bandt aftenen sammen med slap-stick og filmklip fra deres egen storhedstid.

Konkurrencens tema var i år ”ved et vendepunkt”, og de indsendte film måtte højst vare otte minutter. De otte film, der var udvalgt blandt 182 indsendte, skulle endeligt bedømmes af juryen, der talte de professionelle filmfolk manuskriptforfatter Kim Leona, instruktør Ole Christian Madsen, leder af Filmværkstedet Prami Larsen, skuespillerinde Sofie Gråbøl og filmproducent Kim Magnusson.

Den begejstrede jury (Foto: Mads Bang Pedersen)
Højt niveau
Arrangørerne havde på forhånd annonceret, at niveauet i denne fjerde udgave af kortfilmkonkurrencen havde været utroligt højt. Og allerede fra aftenens første film skulle det vise sig, at juryen stod overfor en stor udfordring, når valgene om den endelige fordeling af den store præmiesum på i alt 230.000 kr. skulle træffes.

Har mor ikke vundet?, instrueret af tidligere filmstuderende nu freelance scenografassistent Esben Tønnensen, slog tonen an med en knivskarp og fantasifuld fotografering og en på en gang krævende og givende fortælling om en drengs forsøg på at forholde sig til, at hans mor ligger i respirator.
Folkene bag betegnede filmen som et hyggeprojekt, hvor man havde taget sig god tid.

Gang i filmproduktionerne
CloseUp-konkurrencen har gennem de sidste fire år sat ekstra gang i mange mindre filmproduktioner, og på landets større og mindre film- og medieskoler har konkurrencen og drømmen om hæderen optaget mange, når der skulle laves eksamens- og afgangsprojekter.

Således også for de fire mediestuderende fra Århus Universitet Thomas Fink, Rune Sørensen, Asger Kjær og Niki Vraast-Thomsen, der som udgangspunkt blot havde det, at de ville lave en film, hvor de kunne bruge dåselatter. Dåselatteren lagde bunden, men var langt hen af vejen ganske overflødig, da deres absurde sitcom Plan B skabte bred begejstring blandt publikum. Filmen handler om en mand, der skal til jobsamtale på planlægningsafdeling B, hvor man nyder kaffen fra tomme krus, hvor der er musik i dørene og hvor chefen bruger sin tid på at løse korthusets problem.

Professionelt udtryk
Forudsætningerne for at deltage i en konkurrence som Close Up vil naturligvis altid være forskellige. Kontakter i filmbranchen og til steder, hvor man kan låne det rette udstyr, vil uundgåeligt være en fordel, når billederne, der skal appellere til arrangørernes sanser, skal skabes. I løbet af aftenen blev det da også mere og mere svært at retfærdiggøre betegnelsen ’amatørfilm’ om de deltagende projekter.

Aftenens tredje film S, lavet af tre unge fra reklamebureauet Grey med Espen Sørensen i spidsen i et ønske om at lave noget seværdigt, der varede mere end de 30 sekunder, de til dagligt arbejder med, havde således også professionelle skuespillere som Torben Zeller og Michael Carøe på rollelisten. I centrum for den også smukt fotograferede fortælling var en dreng, der kæmpede med at lære at sige s.

Forskellighed
Med den næste film Va snakker du om? var fokus igen vendt mod den originale idé, energien i processen og et knapt så teknisk kontrolleret filmsprog.
Kristian Krysfeldt Hansen og Lukas Noerbels film om en ung fyr, der gerne ville være lidt alene og en kammerat, der tager det som en personlig fornærmelse, var derfor også et forfriskende indslag blandt aftenens overvejende dybsindige og professionelt udseende film.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilke 2 ingredienser er ifølge Godard "alt hvad du har brug for at lave en film"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google