CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Ælling havde premiere i Norge i 16. marts 2001.

Forfatteren:
Manden bag de 4 bøger om Elling er forfatteren Ingvar Ambjørnsen, der er født i Larvik, men nu bosat i Hamburg. Efter debuten i 1981 har Ambjørnsen skrevet 16 romaner og en stribe noveller, men det er bøgerne om Elling, der har vakt mest opmærksomhed. De er: "Utsikt til Paradiset", "Fugledansen", "Brødre i blodet" og "Elsk meg i morgen".

Instruktøren:
Petter Næss debuterede i 1999 med filmen Absolutt Blåmandag, som modtog Amandapriser til skuespillerne, og Ælling er hans anden spillefilm. Han er ellers primært kendt for teater- og revyarbejde, hvor han både skriver, instruerer og spiller med. Siden 1997 har han været tilknyttet Oslo Nye Theater som instruktør, hvor han også instruerede forestillingen "Elling og Kjell Bjarne".

Skuespillerne:
Per Christian Ellefsen (Elling) er ansat på Nationaltheatret i Oslo og har tidligere arbejdet i 16 år på Oslo Nye Theater. Han har tidligere samarbejdet med Petter Næss i debutfilmen Absolutt Blåmandag, og sideløbende med teaterkarrieren har han lavet en del radioteater, bl.a. titelrollen i Ibsens "Peer Gynt".

Sven Nordin (Kjell Bjarne) har haft et par væsentlige roller i store tv-serier, men er også en erfaren teaterskuespiller. Spillede, ganske som Ellefsen, også med i teaterversionen af "Elling og Kjell Bjarne" på Oslo Nye Theater.

Læs også...
Nyheder:
12-10-04:
Tredje Elling film i rap
15-03-04:
Tæl til 100 vandt hovedpris i Malmø
11-06-03:
Ælling-instruktør til Hollywood
07-05-03:
Elling på Mallorca
12-06-02:
Ælling igen igen
17-04-02:
Ælling goes Hollywood…too!
25-03-02:
Oscar til Bosniens Ingenmandsland
 
Anmeldelser:
06-10-04:
Mors Elling
10-02-04:
Himmelfald
12-06-02:
Ælling
02-11-01:
Heftig og begejstret
 
Artikler:
06-11-01:
Knut Erik Jensen: Fra terror i USA til kunst i Norge
06-11-01:
Knut Erik Jensen: Et heftigt og begejstret liv
 
Dobbeltinterview: Norske ællinger
 
Premiereinterview med Petter Næss og Sven Nordin
 
Skrevet den 6/1-2002 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
I det norske bio-hit Ælling, der netop er rykket ind i de danske biografer, følger man den neurotiske Elling, som efter at have boet hos sin mor til han fyldte 40 og et længere ophold på psykiatrisk institution netop er blevet sluppet ud i virkeligheden igen sammen med sin kammerat Kjell Bjarne. Det er deres skæve forsøg på få virkeligheden til at passe ind i deres indesluttede verdener, der skaber de mange komiske situationer, som filmen lever højt på.

Elling og Kjell Bjarne på vej ud i den store, farlige verden
CinemaZone.dk mødte instruktøren Petter Næss og skuespilleren Sven Nordin, der lægger krop til Kjell Bjarne, til en snak om teaterstykker, tvangsneuroser og situationen i norsk film netop nu.

Den litterære baggrund
Ælling er oprindeligt en bogserie på 4 udgivelser skrevet af den norske forfatter Ingvar Ambjørnsen. Han bor i Hamburg, har været kendt for et massivt stof- og alkoholmisbrug og ikke mindst en omfattende litterær produktion, som både inkluderer noveller, krimier, børnebøger og de 4 kendte og elskede bøger om Ellings skæve livsopfattelse.

Petter Næss (th.) under optagelserne
CZ: Hvad er det præcist, der tiltaler dig ved Ambjørnsen?
Petter Næss: Ingvar Ambjørnsen bor i Hamburg, skriver bøger om Norge – og i den måde han bor og lever på er han en ægte outsider. En freak.
Han er en vældig god observatør, ser utroligt mange ting og situationer, som folk kan genkende. Sådan er det jo også med Elling-figuren, som har så mange facetter og sider, han er så kompleks i sin sammensætning, at man kan genkende sig selv på forskellige planer. Elling har en klar plan for sit liv, som han forsøger at følge – og han er bange for at afvige fra den plan. Det tror jeg, mange kender til fra deres eget liv.
Ambjørnsen som forfatter er en absurd humorist. Han besidder en mørk, melankolsk humor, som appellerer direkte til mig. Han formår at blande alvoren og latteren, og grunden til at han er så fremtrædende figur i moderne norsk litteratur, er til dels, at folk elsker den måde, han får dem til at grine af alvorlige ting.

CZ: Hvor meget har Ambjørnsen været med i arbejdet med filmen?
Sven Nordin: Han er den type, der ikke blander sig, når han først har sagt ”go” til projektet.
Petter Næss: Ja, han læste manuskriptet igennem og fik foretaget et par rettelser, og så så han en råklippet udgave af filmen.

Til teatret
Efter den store succes med bøgerne blev det besluttet at flytte Elling-figuren til teatret, og det blev netop Petter Næss, der fik ansvaret for at iscenesætte forestillingen. De to centrale roller blev også på teatret spillet af Per-Christian Ellefsen (Elling) og Sven Nordin (Kjell Bjarne). Derfor blev en del ting også lettere, da man efterfølgende valgte at lave en filmversion med samme instruktør og skuespillere.

CZ: Hvor godt kendte I bøgerne, inden I gik i gang med teater-versionen?
Petter Næss: Jeg havde et kendskab til dem, og vi fandt ud af, at det var den 3. bog – ”Brødre af blodet” – hvor Elling og Kjell Bjarne bliver lukket ud fra institutionen, der var den bedste at bruge. Den havde en meget præcist plot.
Sven Nordin: Jeg læste bøgerne i den rækkefølge de udkom, og for at være ærlig, så har jeg aldrig tænkt på dem som hverken teaterstykke eller film. Men det er jo fantastisk farverige bøger med den type karakterer, som skuespillere altid drømmer om at komme til at spille – roller, hvor man skal prøve at finde en balancegang mellem det komiske og det psykologiske. For Kjell Bjarnes vedkommende ligger udfordringen i at finde den enfoldige skikkelse, som kan vække sympati hos tilskueren. Og det har været en utrolig proces i hele denne Elling-tid med teater og film.

CZ: Fortæl om arbejdet med teater-versionen?
Petter Næss: Ham, der har skrevet filmmanuskriptet, skrev også teater-udgaven, og vi startede prøverne med et meget filmisk manuskript med mange scener på forskellige lokationer – altså meget lig filmen – men vi fandt hurtigt ud af, at man mistede fokus på den måde, så vi skar en masse scener fra og reducerede teaterstykket til at handle om to mænd i en lejlighed. Alt det, der foregik udenfor lejligheden, blev fortalt med Ellings fortællerstemme. Derfor kom der også en masse gratis ting, da vi skulle lave filmen, hvor vi bare kunne genindføre scenerne, der foregik udenfor lejligheden som f.eks. hytteturen og begivenhederne i Alfons’ lejlighed. Vi fik muligheden for at fortælle historien bredere, bedre og mere nuanceret. Så jeg synes filmen er væsentligt bedre end teaterstykket.
Sven Nordin: Som skuespiller har man større mulighed for at nuancere, fordi kameraet går tættere på. I modsætning til teatret, hvor man ser hele stykket i total, så har vi brugt en del lange kamerature i filmen, hvor man som skuespiller får lov at spille længere forløb. Det er en helt anden temperatur, et andet indre tryk, man arbejder med på film – og når vi arbejder med så ekstreme karakterer, så er risikoen for at komme til at overspille også stor, men der var Petter god til at gribe ind, hvis det var ved at ske. Især med Kjell Bjarne var det en svær balance, fordi hans eneste måde at udtrykke sig på var gennem fysiske udbrud, som f.eks. at banke hovedet ind i en væg.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Ælling:
 
Ælling

Quiz
Hvem debuterede som instruktør i 1978 med ungdomsfilmen Vil du se min smukke navle??
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google