CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Læs også...
Anmeldelser:
26-04-05:
Bagdad Cafe
 
A Jack of all times - Den filmiske Jack the Ripper
 
"He's a god, he's a man, he's a ghost, he's a guru. They're whispering his name through this disappearing land, but hidden in his coat is a red right hand" - Nick Cave, Red Right Hand.
 
Skrevet den 10/1-2002 af Felix Drott
 
 
1888 var et mørkt år, i mere end én forstand. Samtidige beskrivelser melder om en usædvanlig mangel på lys, og der rapporteres om besynderlige vejrfænomener såsom en blodrød himmel, på tidspunktet tilskrevet Krakatoas udbrud i 1885. 1888 var året Adolf Hitler blev undfanget. Det var året, hvor Augustin Le Prince gjorde sine eksperimenter med filmkameraet, en opfindelse han formentlig i dag ville være krediteret for, hvis ikke han var forsvundet under mystiske omstændigheder under en togrejse. Og det var året, hvor en ganske særlig person dukkede ud af London-tågen.

I efteråret, nærmere bestemt fra 31. august til 9. november, blev fem prostituterede i London-bydelen Whitechapel på bestialsk vis myrdet og deres lig skamferede, nærmest dissekerede. Gerningsmanden blev aldrig fundet, men alligevel står han lige så stærkt i den kollektive bevidsthed som to af sine samtidige, men fiktive, monstre, Stevensons Mr. Hyde (1886) og Stokers grev Dracula (1897). De kalder ham Jack, Jack the Ripper.

Lulu og Jack
Skyggen af Jack
Mord, vanvid og lange skygger var hovedingredienser i 1920’ernes tyske filmekspressionisme, som det kan ses i f.eks. Dr. Caligaris kabinet (Wiene, 1919) og Orlac's Hände (Wiene, 1924). Og det er næppe tilfældigt, at Jack the Ripper fandt en plads i dette germanske rædselskabinet. I Wachsfigurenkabinett (Leni, 1924) spiller Werner Krauss The Ripper, der forfølger det unge par gennem et stiliseret tivoli i det sidste af filmens tre afsnit, en sekvens filmteoretikeren Siegfried Kracauer beskriver som "one of the great achievements in film art".
Måske kan man kalde denne Jack en forfader til 1970’erne og 80’ernes slasher-helte Michael Myers, Freddy Krueger og Jason Vorhees, for ligesom dem ville han straffe de unge for deres usanktionerede seksualitet. Måske ligesom den virkelige Ripper, der, mente nogle, ville straffe Whitechapels ludere for deres brud mod den Victorianske kønsmoral. Det er denne Jack vi ser i Die Büchse der Pandora (Pabst, 1928), baseret på Frank Wedekinds skuespil af samme titel fra 1902, der senere kom til at danne grundlag for Alban Bergs opera Lulu (1937). Den udsvævende vamp Lulu, der samvittighedsløst fører mænd i fordærv, er i filmens slutning på flugt fra loven, og må ty til prostitution i Londons gader. Juleaften møder hun en mystisk fremmed, som hun, skønt han indrømmer han ingen penge har, fører til sit kammer. Vi ser noget glimte i hånden bag hans ryg, et knivblad, der synker ind i Lulus krop, idet hun omfavner ham. Lulu bliver Jack the Rippers sidste offer, og hun dør som hun levede, et offer for fatal erotik.

Den mystiske lejer
De tidlige fremstillinger af The Ripper på film bærer præg af morderens spøgelsesagtige karakter. Han er en ansigtsløs arketype, et symbol snarere end en person. Teorier om morderens sande identitet og hans motiver var i højere grad rygter end fakta. Historier om Jack cirkulerede i flere versioner, og en af disse var en anekdote, som kunstmaleren Walter Sickert yndede at fortælle ved selskaber i 1890’erne. Det var vandrehistorien om en tidligere lejer, der viste sig at have været Jack the Ripper, en historie, der inspirerede Belloc Lowndes roman The Lodger (1911), filmatiseret af Alfred Hitchcock i 1926. Hitchcocks udgave af Ripper-myten var en stumfilm, der stilistisk lånte fra ekspressionismen og forbilleder som Murnau og Lang. Det er fortællingen om en hemmelighedsfuld mand, der af underboerne mistænkes for at være Jack the Ripper. Hitchcock betegnede filmen som sin første rigtige 'Hitchcock-film', i den forstand, at det er den første af hans film, der behandler temaet 'den forkerte mand'. For lejeren viser sig at være ganske uskyldig, men først efter, at han er blevet forfulgt, lænket og næsten lynchet af en vred folkehob, ikke ulig morderen i Fritz Langs M (1931). The Lodger blev genfilmatiseret adskillige gange, dels under samme titel i 1932 og 1944 og dels som Man in the Attic (Fregonese, 1954) med Jack Palance i hovedrollen. Interessant i den amerikanske version fra 1944 (instrueret af John Brahm) er, at denne lejer faktisk viser sig at være Jack the Ripper. Og denne frådende galning lader sig ikke fange, men kaster sig istedet gennem et vindue for at drukne i Themsen?
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (23 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Mor
28-11-2013 21:16
Overvej hvis han var Prins Albert?

Vakser
4-2-2008 16:18
Kan i ikkke komme med lidt tydeligere indlæg, for jeg har en engelsk opgave, 5 stile, 7 geografi opgaver og og bla,
når hvis jeg vælger at fortsætte så hen t lige et sovedyr, for det her er bare indledningen.

Anja Rulsted
25-5-2007 13:39
Efter at have læst lidt i alle jeres indlæg, må jeg konstatere at min mulige tanke, ville være at Jack the Ripper var præst. Den idé synes jeg lyder realistisk. INGEN ville mistænke en præst. Samtidig kan jeg sagtens se det med at han måske også var skizofren...

Simon
10-5-2007 09:42
Jeg tror at det var kongen der havde været i seng med en luder og gjordt hende gravid og så ville hun sladre til dronningen men kongen betalte en lejemorder og bad ham om at myrde hende. Og så tror jeg at luderen havde fortalt det til sine venner. Og så blev kongen også nød til at få lejemorderen til at dræbe dem.

Matias Skødt
7-5-2007 08:22
Jeg tror jack the ripper var en sindsyg hvis mor boede på et plejehjem for sindsyge. han var blevet træt af livet en dag, så han fyldte sine lommer med sten, og smed sig selv i floden. efter manden døede stoppede morene. da politiet fandt ham, sagde de til alle at det var ham.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet From Hell:
 
From Hell
Johnny Depp
Heather Graham

Quiz
På samme tidspunkt, som Godard var i færd med at skyde À bout de souffle (Breathless) var en amerikansk film med samme titel på vej – hvad blev dennes titel i stedet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google