CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
P.O.V. - Point of View

Filmen handler om den unge danske Kamilla, der sammen med sin kæreste er taget til Las Vegas, USA for at blive gift i en fart. I sidste øjeblik fortryder hun og kaster sig op bag på enspænderen Rocks motorcykel. Modvilligt tager han hende med, og den lidt naive og letlevende Kamilla og den dystre, indelukkede Rock udvikler en form for venskab. De fortsætter sammen på vejene ud igennem Los Angeles, forbi Big Sur og San Francisco. Deres historie ender fatalt i Seattle.



T贸mas Gislason

Født i 1961.

Uddannet som filmklipper ved Den Danske Filmskole i 1982.

Gislason modtog i 1984 en Robert for sin klipning af Lars von Triers Forbrydelsens element, som han også var medforfatter på. Han har desuden arbejdet sammen med Niels Vørsel og Lars von Trier om manuskriptet til Riget og klippet flere af Lars von Triers tidlige film.

Gislason har med sin subjektive tilgang og meget personlige stil markeret sig som en af Danmarks mest billedstærke og visionære dokumentarister i løbet af halvfemserne og har vundet flere danske og internationale priser. Hans dokumentarfilmproduktion består af portrætfilmen Fra hjertet til hånden (1994) om digteren og filmmageren Jørgen Leth; Patrioterne (1997) om højreekstremister i USA og Den højeste straf (2000) om politikeren Ole Sohns rejse til Rusland i sporet på to danske kommunister, der forsvandt i Stalintiden.


Filmografi, Instruktør:

P.O.V. - Point of View, 2001

Den højeste straf, Dokumentarfilm 2000

Patrioterne, Dokumentarfilm 1997

Onde år, Dokumentarfilm 1995

Fra hjertet til hånden, Dokumentarfilm 1994

Links
Filmens website

L忙s ogs氓...
Nyheder:
26-11-04:
To danske film i prisfinalen i Amsterdam
06-07-04:
Gislason på vej med Bjarne Riis-dokumentar
13-05-03:
鈥g en ny dokumentarfilm-festival
10-01-03:
Årets Robert-nomineringer offentliggjort
20-01-02:
Levende website til ny dansk film
20-11-01:
Succes over alle grænser
27-04-01:
Nordiske dokumentarfilm i Canada
29-11-00:
Hæder til T贸mas Gislason og Den Højeste Straf
27-10-00:
Verdens bedste dokumentarfilm i Amsterdam
24-08-00:
Prisbelønnet dokumentarfilm i biografen
 
Anmeldelser:
28-11-05:
Overcoming
27-06-03:
Dogville Confessions
15-07-02:
P.O.V. - Point of View
 
Artikler:
04-06-03:
Premiereinterview: Lars von Trier
05-11-02:
Von Triers Dogumentary-manifest
25-01-02:
Premiereinterview: Trine Dyrholm
25-01-02:
T贸mas Gislason: Subjektive penselstrøg, del 2
 
T贸mas Gislason: Subjektive penselstrøg, del 1
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 25/1-2002 af Jesper Vestergaard
 
 
På trods af sine kun 40 år har T贸mas Gislason befundet sig i filmbranchen i 23 år. Som 21-årig kom han ud af Filmskolen som filmklipper i 1982, og allerede to år efter modtog han sin første Robert for klipningen af Lars von Triers gennembrudsfilm Forbrydelsens element. I løbet af det sidste årti har han flyttet sin primære arbejdsplads fra klipperummet til optagelserne, hvor han med dokumentarfilm som Fra hjertet til hånden (1994), Patrioterne (1997) og Den højeste straf (2000) har markeret sig som en af Danmarks mest billedstærke og visionære dokumentarister. Nu er Gislason aktuel med sin første spillefilm, den på alle måder eksperimenterende roadmovie P.O.V. - Point of View, der handler om den lidt naive og letlevende danske Kamilla (Trine Dyrholm), der stikker af fra sit bryllup i Las Vegas og får et lift med den amerikanske enspænder Rock (Gareth Williams). På trods af deres forskelligheder følges de ad på motorcykel over Los Angeles, Big Sur og San Francisco til Seattle, hvor skæbnen indhenter dem begge.
T贸mas Gislason er en travl mand. Da jeg mødte ham i hans hjem i Brede ved Lyngby, havde han alligevel god tid til at forklare om baggrunden for filmen, der både eksperimenterer med perspektiver og improvisation og understreger den subjektivisme, som også har været grundlæggende i Gislasons dokumentariske arbejder.

Gareth Williams og Trine Dyrholm i P.O.V. - Point of View
Med kameraet som pensel
Improvisation og arbejdet i nuet har været en væsentlig del af arbejdet med filmen. Scenerne blev improviseret frem undervejs i løbet af de godt tre måneder optagelserne varede. Det resulterede i omkring 320 timers materiale.
Du har valgt at benytte forskellige typer kameraer under optagelserne, hvorfor det?
鈥滼a, der er Super8 og så har jeg optaget på forskellige typer DV-cams. Jeg har lavet nogle bevidste sammenstød af ting, og så processer jeg materialet bagefter med en processer-form, jeg har opfundet, så jeg påvirker billedet.
Det er fordi, jeg gerne vil have, at mine film er meget subjektive. Jeg er ikke bange for at gå ind og udtrykke det, som er mellem linierne, og på den måde hoppe ind i hovedet på folk og lave det meget subjektivt, så man kan se, at det er mig, der går ind og kommenterer. For eksempel, hvor de i filmen er nede på stranden (ved Big Sur), der hopper jeg ligesom ind i dem for at skildre det indre, der sker, i forhold til det de siger. Det er meget ofte, når man snakker med hinanden, at man siger noget andet, end det man egentlig mener, for i virkeligheden at opnå det, som man gerne vil.
Super 8 har en meget stor mindeværdi. Det kan man også se i, jeg tror det er en reklamefilm for Star Tours, som er skide sjov, hvor de også har brugt Super 8 for at udtrykke en fornemmelse: mindet om ferien. Det har sådan en, ja, stoflighed vil jeg kalde det, som har en mindekarakter eller en karakter af noget underbevist, som er sindssyg lækker. Og så kan man sige, at brugen af forskellige materialer hele tiden holder det subjektive ved lige. På den måde at filmen ikke prætenderer at være historiefortællende, men hele tiden gør opmærksom på sig selv som et udtryk. Altså som et menneske, der gerne vil udtrykke sig. Når man ser tingene støde sammen, så kan man se, at der er en hånd bagved, så det bliver meget mere en historie fortalt for underbevidstheden, end det er en konkret historie. Det er også derfor den hedder .P.O.V., fordi i virkeligheden er der måske ikke nogen virkelighed.
Det er en meget subjektiv måde at bruge kameraet på. Men i historien er der også folk, der fortæller forskellige versioner af historien, så derfor eksisterer sandheden måske i virkeligheden slet ikke.鈥

Perspektiver
Synsvinkel eller perspektiv, som titlen henviser til på dansk, er et centralt tema i Gislasons opfattelse af arbejdet med filmen. Han fortsætter: 鈥滵er er også fotografens point of view. Jeg har briefet meget og har også selv fotograferet noget, men fotografen som person er der jo også. Min brief har været, at man skal vælge det man bliver fascineret af, og det må gerne være tydeligt i kameraet. Altså hvis der sprænger en bombe et sted, og fotografen bare laver et billede af øjet, så er jeg tilfreds, fordi det er det, der har fascineret ham. Den udveksling med skuespillerne er også god, fordi de kan mærke fascinationen af dem, og på den måde ved de, hvornår de skal skrue op og ned. Hvis de har en fotograf, der render rundt for at finde en indstilling, så ved de godt, at det ikke er dybt interessant, det de har gang i.
Klipningen er også meget subjektiv på den måde, at der er valgt, hvad det er, vi skal se. Det er meget tydeligt på den måde, at der også er nogle logiske spring og nogle ting, som måske umiddelbart ikke hænger sammen. På den måde bliver de valg, der er gjort, meget tydelige.鈥

Klip fra P.O.V. - Point of View
Kan du forklare om din fascination ved klippearbejdet, som du lægger næsten ligeså meget vægt på, som på optagelserne?
鈥滼eg er jo oprindelig klipper og var det i 12 år, men jeg tror, at jeg skal springe mere tilbage og sige, at udgangspunktet for denne her film var, at i stedet for at lave den der litterære film, som bygger på et manuskript, hvor optagelserne er en slags eksekvering af materialet, så blev jeg fascineret gennem dokumentarfilm. Jeg følte, at med den måde, jeg lavede dokumentarfilm på, var jeg tættere på maleriet. På den måde, at man, ligesom når man står og maler, kan træde tilbage og lave om, fordi maskineriet ikke er kæmpestort. Når du er ude på optagelser med det store hold og manuskriptet og alting, så er det i virkeligheden bare 禄går det? Eller går det ikke?芦. Her har jeg prøvet at sige, at alting kan besluttes i nuet. Der er ikke nogen, der skal argumentere for, hvorfor vi gør det her; vi kan bare intuitivt vælge, eller ikke 禄bare芦 for det er næsten tyve tusind gange sværere at arbejde med. Det betyder selvfølgelig, at den redigeringsproces, der normalt er, hvor manuskriptet er der og bliver redigeret til det er færdigt, og så eksekverer man og så klipper man lidt, at den skal være meget åben hele vejen igennem. Og i indsamlingen af materiale skal man være åben hele tiden, intuitivt åben, for at få det ind. På den måde får man en masse materiale til sidst, og man kan sige, at en masse af skabelsen ligger i klipningen, og det at gå videre med intuitionen i det brede materiale. Og det synes jeg selvfølgelig er spændende.
Jeg er måske lidt anderledes på den måde, at jeg synes, det er interessant at gå den anden vej end mange andre. Det er spændende at sige, at det er formen, der dikterer indholdet, frem for at det er indholdet, der dikterer formen. Det ved jeg godt er fyord nu om dage, men jeg synes, det er spændende. Processen er enormt vigtig for mig. Det er den jeg lever. Og når jeg sætter mig i biffen, så er jeg måske ligeså overrasket som det publikum, der sidder der. Fordi det er første gang, jeg rent intellektuelt reflekterer på, hvad det er, der sker. Det er det, der har været spændende her.鈥

Så man kan sige, at filmen først har fundet sin endelige struktur i klipningen?
鈥滵et er klart, at man bliver nødt til at holde fast på en midlertidig struktur hele tiden. Der er et produktionsapparat, og der er en masse praktiske ting. Og det er ligesom med maleriet, at man, inden man går i gang, har en ret fast ide om, hvad det er, man gerne vil lave. Det, der er mulighed for her, ligesom med maleriet, det er at følge nogle retninger. I virkeligheden lægger vi os meget mere fast, end man meget tit gør. Vi havde en bibel med nogle kort, jeg havde lavet, hvor man udfyldte forskellige ting, replikforslag, locationforslag osv., som fulgte den historie, der var på det tidspunkt. Jeg satte så et system op, som gjorde, at jeg havde mulighed for at reagere. Hvis skuespilleren gik ud af scenen, eller rejste hjem, eller noget andet, så kunne jeg reagere og ændre på de ting fremad. Rammen var meget stram. Historien ændrede sig så også fuldstændig, og det viste sig, at systemet godt kunne bære det.鈥
 
N忙ste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indl脙娄g:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


L忙s ogs氓...
I temaet Danske doku'er:
 
Angels of Brooklyn
Onkel Danny - Portræt af en Karma Cowboy
Stjernekigger
Sami Saif: At lade virkeligheden tale til publikum
Family
T贸mas Gislason: Subjektive penselstrøg, del 2
Odense FF 2002: Varieret doku-program i Odense

Quiz
'O Brother, Where Art Thou?' er titlen på en fiktiv instruktørs drømmeprojekt i en klassisk komedie af hvilken instruktør?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
S鴊 p Google