CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Trivia

Cameron M. Diaz blev født den 30. august 1972 i San Diego.

Hendes far er cubaner, hendes mor har engelsk, tysk og indiansk blod i sig.



Filmografi:

The Mask (94)
The Last Supper (95)
She's the One (96)
Feeling Minnesota (96)
Head Above Water (96)
Keys to Tulsa (97)
My Best Friend's Wedding (97)
A Life Less Ordinary (97)
Fear and Loathing in Las Vegas (98)
Vild med Mary (98)
Very Bad Things (98)
Being John Malkovich (99)
Any Given Sunday (99)
Things You Can Tell Just by Looking at Her (00)
Charlie's Angels (00)
Following Faith (01)
Shrek (01)
Vanilla Sky (01)
Slackers (02)
The Sweetest Thing (02)
Gangs of New York (02)
Shrek 2 (02)

Læs også...
Nyheder:
06-10-03:
Diaz og Roberts mulige emner for von Trier
05-08-03:
Historien om Cameron Diaz’ nøgenbilleder
15-04-02:
Den amerikanske Box Office skifter bane
21-12-01:
Golden Globes-nomineringerne er ude
05-12-01:
Cameron Diaz ombord Shrek 2
11-10-01:
Gangs of New York i tumult
05-12-00:
3 nye engle
29-09-00:
Crowe, Cruz, Diaz og Cruise
 
Anmeldelser:
20-01-04:
Vild med Mary
26-11-03:
Charlie's Angels - Uden Hæmninger
23-08-02:
The Sweetest Thing
10-07-02:
Vanilla Sky
12-12-01:
Things You Can Tell Just by Looking at Her
04-12-01:
Following Faith
09-05-01:
Charlie's Angels
21-11-00:
Any Given Sunday
07-11-00:
Being John Malkovich
 
Artikler:
31-01-02:
Premiereportræt: Tom Cruise
24-04-01:
Julia Roberts
 
Premiereportræt: Cameron Diaz
 
En multi-facetteret stjerne
 
Skrevet den 1/2-2002 af Lisa Brygger
 
 
Hvem husker ikke Cameron Diaz’ filmentré i 1994 med The Mask. I en meget stram og våd rød kjole, der ser ud som om den er malet på hende, træder hun ind i banken, hvor stakkels Stanley Ipkiss arbjder, ind i hans tegneseriefantasi og vores alle sammens hjerter. Den 175 centimeter høje model havde aldrig lavet film før, havde aldrig taget hverken skuespiltimer eller noget lignende, alligevel imponerede hun med sin naturlige charme og store tilstedeværelse.
Cameron Diaz, født i 1972, skulle have været et aldeles frygtløst barn, hun voksede op sammen med sin storesøster i et frit hjem, med nogle meget festglade og udadvendte forældre, så de små piger blev altid slæbt med til de mange festlige lejligheder. Da hun som 16-årig blev færdig med skolen, fik hun overtalt forældrene til at lade hende rejse til Japan for at arbejde som model. Hun fik lov, og de næste fem år rejste hun hele verden rundt. Tilbage i Los Angeles, hun er født i San Diego, men opvokset i Long Beach, faldt hun ved et tilfælde over et manuskript, der lå hos hendes agent. Hun overbeviste ham om, at hun sagtens kunne klare rollen. Hun havde ret – men den røde kjole hjalp også lidt på det.

I godt selskab med bl.a. Burns, Aniston og McClone
Træning i independent-miljøet
Efter succes med The Mask gik hun i gang med at træne til action/adventure-filmen Mortal Kombat, men brækkede sit håndled i processen og rollen gik i stedet til Bridgette Wilson. Heldigt for Diaz, filmen floppede og hun var allerede i gang med at tage skuespiltimer og en mere independent-orienteret film. I The Last Supper spiller hun en 1/5 af en gammel gruppe college-venner, der finder ud af, at de kan slippe afsted med at udrydde folk, hvis politiske, religiøse eller moralske holdning de ikke bryder sig om. Den meget sorte komedie klarede sig nogenlunde ved de amerikanske billetluger. Den sal, jeg befandt mig i på daværende tidspunkt et sted i San Diego, var yderst begejstret, og det samme kan siges om Edward Burns' anden film She's the One, hvor hun havde rollen som Burns’ ekskæreste og McClones nuværende elskerinde. Diaz fik her lov at spille striglen, der kommer imellem de to brødre og gjorde det ganske overbevisende. Hun spillede til gengæld en langt mere sympatisk rolle i Feeling Minnesota, hvor hun overfor Keanu Reeves fik lov til at være mindre glamourøs og tilmed spillede hun en forhenværende stripper. I She's the One var hendes rolle en tidligere call-girl. For en helt ny skuespiller, der ikke kan vide sig helt sikker på sin karriere, var det lidt vovet af hende og med yderligere 2 independent film Head Above Water, hvor hun spillede sammen med Harvey Keitel, og Keys to Tulsa, hvor hun spillede overfor bl.a. James Spader, havde hun fået bevist, at hun var mere end en forhenværende model. I hendes næste film skulle hun også spillede overfor en af nyere tids største kvindelige filmstjerner, men Diaz var parat.

Tilbage med Roberts
Som rigmandsdatteren Kimmy, der har snuppet Dermot Mulroney fra den barske madskribent Julianne Potter, tog Cameron Diaz ikke ligefrem spotlyset fra Julia Roberts, men det var tæt på. Diaz var tilbage med en stor romantisk mainstream-komedie og så oven i købet i selskab med selveste Julia Roberts. Filmen blev en gevaldig succes verden over, og Diaz fik dermed plantet sig selv i den rigtige ende af Hollywoods popularitetsliste. Lige efter fulgte dog en skæv komedie fra skotske Danny Boyle, der satte Diaz i samspil med en anden kommende superstjerne Ewan McGregor. A Life Less Ordinary imponerede ikke amerikanerne, men her i Europa var vi rimelig glade for den. Diaz havde med otte film bag sig nu gjort sig fortjent til en Golden Globe-nominering, som bedste kvindelige birolle i My Best Friend's Wedding, men havde først og fremmest bevist, at hun ikke kunne type-castes. Hun gik fra de store Hollywood-produktioner til de små indie-film, og hun gjorde det uden at miste noget af sin troværdighed.

Den berømte 'gele'-scene fra Vild Med Mary
Vild med Cameron
Farrelly-brødrernes 3. film, Vild med Mary, blev endnu et kæmpehit for Diaz, hvor hun i endnu højere grad fik lov til at spille på sin frygtløse natur. Hun hang ud med handikappede folk og tolererede de mest underlige typer. Der var ikke meget dulle over hende, og selvom de grove løjer aldrig gik ud over hende, men derimod alle de mandlige medspillere, så fastslog hun igen, at hun magtede komedien lige så godt som de mange komikere hun delte filmen med. Og fra den dejlige Mary, der er god som dagen, skiftede hun totalt rolletype i Peter Bergs sorte komedie Very Bad Things, hvor hun var den dybt usympatiske kommende brud, der må kæmpe hårdt for at få det perfekte bryllup og alligevel ikke får det perfekte liv. Diaz måtte her nøjes med en birolle og begrænset tid på lærredet, men hun fik det absolut bedste ud af det.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Vanilla Sky:
 
Vanilla Sky
Premiereportræt: Tom Cruise
Premiereportræt: Alejandro Amenábar

Quiz
Hvilke 2 ingredienser er ifølge Godard "alt hvad du har brug for at lave en film"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google