CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Trine Dyrholm

Født i Odense 15. april 1972

Uddannet som skuespiller ved Statens Skuespillerskole i 1995.

Mest kendt er hun blevet for sin rolle som Stine i DR’s successerie Taxa, og man har nu næsten glemt at hun var den kønne 16-årige pige, der i 1987 endte på en uretfærdig andenplads i det års Melodi Grand Prix for sangen ”Danser i måneskin”.

Hun fik sin filmdebut og sit skuespillergennembrud i hovedrollen som pigen Pauline i Springflod, instrueret af Eddie Thomas Petersen 1990. En præstation som hun i 1991 modtog Bodil-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle for.

Hun har desuden spillet en del bi-roller. Mest markante har været to for Thomas Vinterberg i De største helte og Festen. Derudover har hun spillet med i en del novellefilm og forskellige teaterstykker, herunder ”En skærsommernats drøm” (1995), ”Romeo og Julie” (1998) og ”Donna Juanna” (1999).



Filmografi:

OKAY (2002)

Langt fra Las Vegas (2001, TV-serie, gæsteoptræden)

P.O.V. - Point of View (2001)

Edderkoppen (2000, TV-serie)

Indien (1999, Kortfilm)

I Kina spiser de hunde (1999)

Festen (1998)

Kys, kærlighed og kroner (1998, novellefilm)

Taxa (1997, TV-serie)

Madsen og Co. (1996, TV-serie, gæsteoptræden)

Skyernes skygge rammer mig (1996, novellefilm)

De Største helte (1996)

Lille John (1995, novellefilm)

Mappen (1995, novellefilm)

Enten eller - Du bestemmer (1994, TV-serie, gæsteoptræden)

Længe leve friheden (1993, novellefilm)

Cecilia (1990, novellefilm)

Casanova (1990)

Springflod (1990)

Links
P.O.V. - Point of Views-website
Info om monologen ”4:48” p&aring

Læs også...
Nyheder:
12-06-03:
Asta Nielsen på Copenhagen IFF
10-01-03:
Årets Robert-nomineringer offentliggjort
18-11-02:
Tysk publikumspris til Charlie Butterfly
22-04-02:
Reumert-hæder til Dyrholm og Lie Kaas
20-01-02:
Levende website til ny dansk film
 
Anmeldelser:
15-07-02:
P.O.V. - Point of View
14-04-00:
I Kina spiser de hunde
 
Artikler:
25-01-02:
Tómas Gislason: Subjektive penselstrøg, del 2
25-01-02:
Tómas Gislason: Subjektive penselstrøg, del 1
 
Premiereinterview: Trine Dyrholm
 
On the Road
 
Skrevet den 25/1-2002 af Jesper Vestergaard
 
 
”Jeg er ikke ligefrem nogen impro-droning, og jeg er heller ikke vanvittig god til at tale engelsk. Så jeg var lidt bange for at sige ja, da Tómas ringede med denne her film. Men samtidig havde jeg det også sådan, at det var bare et – jah! guldprojekt! Jeg har altid været meget interesseret i det, Tómas laver og synes, at det var en enorm sjov kombination, at han, som er så visuel og formagtig, lavede det her uformagtige improvisationsprojekt. Det giver en meget speciel film, som jeg er meget stolt over,” fortæller Trine Dyrholm, der spiller hovedpersonen Kamilla i Tómas Gislasons eksperimenterende roadmovie P.O.V. - Point of View.
Kamilla er en ung, let naiv, dansk pige, der stikker af fra sit bryllup i Las Vegas, til fordel for en tur igennem de amerikanske veje og de indre landskaber sammen med den indelukkede enspænder Rock.


Trine Dyrholm er i øjeblikket i fuld gang med prøverne på en monolog af Sarah Kane, som har premiere på Edison Teatret til marts. Jeg mødte hende en eftermiddag efter prøvearbejdet til en snak om arbejdet med P.O.V. - Point of View.

320 timers optagelser
Optagelserne til filmen forløb over mere end tre måneder og er efterfølgende blevet klippet ned til den endelige version på 107 minutter fra 320 timers råmateriale.
Blev du overrasket, da du så den endelige version af filmen?
”Den er selvfølgelig anderledes, end jeg havde forstillet mig, men i virkeligheden ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg har haft nogle billeder af to mennesker. Altså af den unge danske, forvirrede, forkælede, naive pige og så denne der indelukkede, patriotiske cowboy-fyr.
Det er også klart, at fordi Tómas er en meget visuel mand, så er det jo vanvittigt flot, når man pludselig ser hele hans efterarbejde. Det fortæller med historien og går ind og fortæller på et andet niveau. Så det bliver meget en stemningsfilm.”


Improvisation fra nulpunktet
Der var også mange overraskelser undervejs i optageforløbet, hvor kun Tómas Gislason og manuskriptforfatter Lars Kjeldgaard havde overblik over, hvor historien var på vej hen. Dyrholm fortæller: ”Vi aftalte, at jeg ikke skulle vide noget om Rock-figurens mission, før vi skulle lave de scener, hvor min figur opdager, hvad det handler om. Det har ligesom været eksperimentet, specielt for min figur, fordi der var en kvalitet i at bruge det. Ikke privat, men netop fordi, jeg skulle improvisere udfra nulpunktet. Hun går ligesom ind i alting uden hoved. Hun tænker ikke over tingene, hun står hele tiden på nul i viden om, hvor hun befinder sig henne.”

Under optagelser fik skuespillerne, hver dag udleveret nogle sider med dagens scene skrevet i romanagtig form. De fik kun oplysninger om deres egen karakter, og skulle så improvisere med de andre skuespillere ud fra det. ”Der kunne for eksempel stå »De har sovet på stranden i nat. Hun har drømt om Henrik. Hun længes efter ham. Hvorfor var det egentlig også, at hun løb fra det bryllup?« Noget, som sætter en indre verden i gang i forhold til de figurer, vi havde,” fortæller hun.

Et åbent projekt
Den frie improvisationsform, det lange optageforløb på mere end tre måneder og filmholdets lille størrelse gjorde, at historien havde mulighed for at udvikle sig i mange retninger. Trine Dyrholm fortæller: ”Det har været Tómas’ projekt, at stille sig åben overfor, hvor historien og figurerne ville føre os hen. Det handlede også om at bruge det, at det var en roadmovie, at vi selv var på tur. Naturen forandrer sig enormt meget, og man møder alle mulige underlige folk. Vi mødte for eksempel nogle digtere ved Big Sur på Henry Miller Library og tænkte, at det kunne være sjovt, hvis hun pludseligt begyndte at skrive digte. De fortalte, at de havde en ’poetry night’ nede i San Francisco, og vi fik så linet det hele op med, at jeg skulle ned og læse mit digt op.
Hvordan var det at stå der?
”Det var helt grænseoverskridende forfærdeligt,” griner hun og fortæller: ”Der kom bare den ene meget hard-core, enormt gode digter og performer efter den anden. Og så kom jeg op der med mit lille digt og læste op. Det var skide sjovt.”
Vidste folk, at det drejede sig om en film?
”De vidste godt, at vi filmede. Men senere mødte jeg faktisk en pige ude på toilettet, som også havde været oppe på scenen med sine digte, som sagde, at hun synes, det var meget modigt, fordi jeg havde startet med at sige, at det var mit første digt. Så måtte jeg jo fortælle hende det. Jeg vidste godt, at det ikke var et sådan vanvittigt godt digt, det var ikke på den måde, sådan privat, vi var jo i gang med at lave en film.”

Stemning og timing
På et tidspunkt befinder din figur, Kamilla, sig i Rocks tantes hus, og pludselig kommer tanten ned af trappen, mens du sidder og kigger i hendes fotoalbums. Vidste du, at hun var i huset?
”Ja, ja. Det er spil. Der er ikke overraskelser på den måde, hvor man bliver taget med bukserne nede. Men når man laver film på den måde, så opnår man en eller anden fælles stemning ved det at rejse, som jo på en eller anden måde smitter af i det vi laver.”
Man kunne forestille sig, at Tómas Gislason havde arrangeret nogle små overraskelser for at få en anderledes autencitet
”Ja, men sådan var det ikke. Men det er klart, at når man improviserer, så ved man jo ikke, hvad den anden vil sige. Så man er på en anden måde lydhør hele tiden. Man bliver nødt til at reagere og kommer også nogle gange til at tale i munden på hinanden. Der sker noget med timingen.”

Kun 5% kan bruges
Der sker også noget andet, når man improviserer sig frem. Tine Dyrholm fortæller: ”Man kommer tit til at sige sine undertekster højt, for eksempel »nej, jeg er træt nu!« fordi man ikke ved, hvad man skal sige. Jeg hader det som skuespiller ellers. Fordi det er uinteressant at høre folk sige, hvordan de har det. Men det klipper han jo selvfølgelig også ud. Det utilfredsstillende ved at improvisere er selvfølgelig, at når man kommer hjem efter en dag, så har man lavet 95% lort og 5% som kan bruges. Sådan vil det jo være.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet P.O.V.:
 
P.O.V. - Point of View
Tómas Gislason: Subjektive penselstrøg, del 1
Tómas Gislason: Subjektive penselstrøg, del 2

Quiz
Hvilken film foregår ikke i USAs hovedstad, Washington DC?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google