| | Juryens priser på Berlinalen 2002
Guldbjørnen
delt mellem
Bloody Sunday (England/Irland), instrueret af Paul Greengrass
og
Spirited Away (Japan), instrueret af Hayao Miyazaki
Juryens Grand Prix, Sølvbjørn
Halbe Treppe (Tyskland), instrueret af Andreas Dresen
Sølvbjørn for Bedste instruktion
Otar Ioseliani for Lundi Matin (Frankrig)
Sølvbjørn for Bedste skuespillerinde
Halle Berry for Monsters Ball (USA), instrueret af Marc Forster
Sølvbjørn for Bedste skuespiller
Jacques Gamblin for Laissez-Passer (Frankrig), instrueret af Bertrand Tavernier
Sølvbjørn for et individuel artistisk bidrag
Det samlede hold af skuespillerinder (Catherine Deneuve, Isabelle Huppert, Emmanuelle Béart, Fanny Ardant, Virginie Ledoyen, Danielle Darrieux, Firmine Richard, Ludivine Sagnier, Dominique Lamure) i 8 Femmes (Frankrig), instrueret af François Ozon
(fortsættes næste side) |
|
|
|
|
 |
| Berlinale 2002: Delt Guldbjørn | | | | Japansk æstetik og europæisk historie – filmkunst og politik | | | | Skrevet den 18/2-2002 af Karsten Christian Laursen | | | | | At den 52. Guldbjørn endte med at blive delt mellem to vidt forskellige film, fortæller os nok noget om, hvor mange gode film og potentielle vindere årets Filmfestival i Berlin bød på, men også festivalens ønske om at være centrum for filmkunst og politisk kultur. Den internationale Jury med den indiske instruktør Mira Nair i spidsen kom derfor på en svær opgave, da den i går skulle skille vindere fra tabere. For hvordan sammenligner man et politisk debatindlæg som Bloody Sunday med en let musical-komedie som 8 Femmes? Ikke alene valgte Juryen at løse belønningen af de mange overvældende indtryk med at dele Guldbjørnen – den fordelte også de øvrige sølvbjørne og specialpriser pædagogisk imellem de resterende film. Ingen film modtog mere end én større pris – og ingen blev overset.
 | Chihiro i Miyazakis fortrinsvis visuelt imponerende japanske anime-film.
|
Tegnefilm af guld
Da Berlinalen åbnede for første gang i 1951, modtog Disney-klassikeren Askepot en Guldbjørn for Bedste Musical. Siden da har ingen tegnefilm stået på podiet med Guld i hånden. I år skulle isen brydes igen. Den japanske anime-tradition går langt tilbage i moderlandet og en af dens gudfædre hedder Hayao Miyazaki. ’Anime’ er den japanske betegnelse for tegnefilm af den slags vi måske bedst kender herhjemme som ”stort hår – store øjne”-stilen. Modsat den europæiske og amerikanske tegnefilm er anime i Japan ikke kun én genre forbeholdt børnene, men derimod en form med mange genrer. Anime kan være dramatik, action, romantik, realisme, ja sågar erotik. Miyazakis seneste eventyr og nu Guldbjørnvinder Spirited Away er dog af den klassiske skuffe og kan, som vi er vant til herhjemme, betegnes som familiefilm - med et stærkt alegorisk indhold og stadig dramatiskt underholdende.
Spirited Away
Som i en moderne udgave af Alice i Eventyrland fortæller Spirited Away historien om den lille pige kaldet Chihiro, der bliver kastet ind i en anden verden, hvor ånder ligner drømmenes. Hendes forældre er forvandlet til store grise efter at have kastet sig frådende over et mystisk måltid og Chihiro tillades at opholde sig i den åndrige verden, hvis hun er villig til at opgive sit navn. Her må hun arbejde for en ond gammel heks i de store bade, besøgt af ildelugtende monstre. Hvordan hun skal redde sine forældre og komme om på den anden side, får hun først ide om efter at have mødt den sympatiske dreng Haku, der ligesom hende har været menneske engang, men for så længe siden at han har glemt sit navn.
Anime-film udmærker sig først og fremmest ved deres visuelle styrke og Spirited Away er også først og fremmest bemærkelsesværdig pga. sit udtryk. Historien er nemlig langt fra det mest originale instruktøren Hayao Miyazaki har fostret. Kendere af den respekterede instruktør og japansk anime har ligefrem kaldt Spirited Away for det mest kommercielle og - ironisk nok taget titlen i betragtning – åndløse, fra manden bag det internationale gennembrud Princess Mononoke.
 | James Nesbitt spiller imponerende i Greengrass Bloody Sunday
|
Juryens overraskelse – Animefilmens gennembrud
At Berlinalens Jury i den grad overraskede og tildelte Chihiro og co. en Guldbjørn for deres lidt skabelonprægede eventyr, som i bund og grund kun løfter et efter 3 kvarter gentagende plot med sporadiske gode indfald i flotte billeder, peger i retning af, at man har villet give den japanske anime-tradition dens første tunge, europæiske anerkendelse. Det kan man ikke fortænke dem i, for mediet er ikke alene udbredt vidt i Asien og så småt på vej igennem USA og Sydeuropa, det er også en kunstform med endnu uafdækkede muligheder. Man kan så blot håbe, at denne genre-Guldbjørn ikke vil få omvendt effekt. For anime kan være langt mere original, medrivende og ’guldværdig’ end vi så i Berlin i år.
Blodig Søndag – fortjent guld
Der er langt fra japanske streger til den engelske instruktør Paul Greengrass historiske indlæg om den fatale dag i januar 1972, hvor 14 demonstranter døde og yderlige 13 blev såret af den britiske hærs meningsløse skyderier. Bloody Sunday, som vi i rosende ord omtalte under festivalen på CinemaZone.dk – se linket til venstre, er egentlig ikke en typisk festivalfilm og var trods sine åbenlyse kvaliteter ikke nogen Guld-favorit hos den internationale presse under begivenhederne. Det skyldes ikke mindst dens dokumentariske udtryk og samtidigt klare holdningspræg, der med sin brede og let manipulerende appeal provokerede flere end blot englænderne. Men at Bloody Sunday som film både er uhyre velspillet, stramt fortalt og dygtigt instrueret kan kun de færreste være uenig i. Lad os håbe Bjørnen også betyder dansk distribution.
Dogmeudtryk er stadig in
Det blev ikke til en Bjørn i Berlin for hvad de fleste udlændinge troede var en dogmefilm. Annette K. Olesens Zentropa-producerede Små ulykker kunne med sin skærende realisme og dagligdags udtryk da også lige så godt have været det. Til gengæld fik den danske deltager en flot Blå Engel for bedste Europæiske film, som trods producer Ib Tardinins ihærdige forsøg på at fortolke den som en andenplads, stadig er en af de mindre priser. Den ægte vare hedder stadig Juryens Grand Prix, har form af en Sølvbjørn og blev givet til den positive tyske overraskelse Halbe Treppe, som på mange måder lignede Små ulykker og den såkaldte Mike Leigh-metode, hvor instruktør og skuespillere i fællesskab improviserer sig frem til et manuskript. Halbe Treppe, der som den engelske titel ’Grill Point’ henviser til et lille grill-telt i midten af en tysk forstads ingenting, bød lige præcis på den nerve, intensitet og originale påfund som Små ulykker manglede. Heldigvis er vi allerede sikret en dansk biografpremiere igennem Camera Film. | | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
