CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
UIP
 
Mere info
Udvalgt filmografi:


Menace on the Mountain (tv, 70)
Napoleon and Samantha (72)
Tom Sawyer (73)
Rookie of the Year (TV, 73)
Alice Doesn't Live Here Anymore (74)
Paper Moon (tv-serie, 74)
The Secret Life of T.K. Dearing (tv, 75)
Taxi Driver (76)
Bugsy Malone (76)
The Little Girl Who Lives Down the Lane (76)
The Little Girl Who Lives Down the Lane (76)
Freaky Friday (77)
Foxes (80)
Carny (80)
Svengali (tv, 83)
The Hotel New Hampshire (84)
Five Corners (87)
Siesta (87)
Stealing Home (88)
The Accused (88)
Catchfire (1989)
Ondskabens øjne (91)
Little Man Tate (91)
Shadows and Fog (92)
Sommersby (93)
Nell (94)
Maverick (94)
Contact (97)
Anna og Kongen (99)
The Dangerous Lives of Altar Boys (02)
Panic Room (02)
Tusker (03)

Læs også...
Nyheder:
14-08-02:
Jodie Foster hyldes
15-04-02:
Den amerikanske Box Office skifter bane
08-04-02:
Stadig panik på toppen
02-04-02:
'Panik' på toppen
09-02-02:
Finchers nye thriller
29-11-01:
Foster tilbage til Hannibal
03-10-01:
Jodie får endnu en søn
05-04-01:
Fosters familieforøgelse
05-02-01:
Foster kommer ikke til Cannes
08-09-00:
Russell Crowe opereres
 
Anmeldelser:
22-02-06:
Flightplan
12-04-02:
Panic Room
02-10-01:
Ondskabens øjne
31-01-01:
Anna og Kongen
 
Premiereportræt: Jodie Foster
 
- Intellektets sejr
 
Skrevet den 11/4-2002 af Pernille Flensted-Jensen
 
 
Jodie Foster har stået foran kameraet siden hun var tre år gammel. Hun har klaret den svære overgang fra barnestjerne til voksen skuespiller og styrer med sikker hånd sin karriere – der har budt på mange mindeværdige og strålende præstationer.


Tidligt i rampelyset
Jodie Foster er den yngste af fire børn. Da hendes mor ventede hende, forlod faderen familien, men Jodie Foster har aldrig opfattet det som noget problem, at hun voksede op uden en far. Hun har sagt, at det tværtimod betød, at hun simpelthen ikke tænkte over, at der var forskel på mænd og kvinder – at hun ikke så, at der kunne være begrænsninger for hvad hun kunne. Allerede som tre-årig stod Jodie Foster foran kameraet, i reklamer for Coppertone solcreme. Efter det begyndte hun at medvirke i forskellige TV-serier, og hun debuterede på film som ni-årig i Napoleon and Samantha (1972). Derefter medvirkede hun i en serie Hollywoodfilm – One Little Indian (1973), Tom Sawyer (1973) m.fl. – og ikke mindst i en tidlig Scorsese-film, Alice Doesn't Live Here Anymore (1974). Scorsese blev så imponeret over hendes indsats i filmen, at han castede hende i hendes nok mest kontroversielle rolle: som barneluderen Iris i den banebrydende Taxi Driver (1976). Det er hende, der fungerer som en katalysator for Travis Bickles (Robert De Niro) vanvid, der kulminerer, da han prøver at skyde præsidentkandidaten. Jodie Foster optrådte med en sikkerhed og modenhed, der langt overgik, hvad man kunne forvente af hendes alder. Hun blev nomineret til en Oscar og vandt en BAFTA for rollen. Filmen fik på uventet vis tragiske konsekvenser: i 1981 forsøgte John Hinckley som en anden Travis Bickle at skyde den amerikanske præsident, Ronald Reagan, og angav som grund at han gjorde det for at imponere Jodie Foster. Hændelsen gjorde Jodie Foster ekstremt følsom overfor pressen, og hun har kategorisk nægtet at diskutere Hinckley i interviews.

Karrieren på lavt blus
Jodie Foster havde også en serie andre roller i denne periode, som Miss Tallulah i Bugsy Malone (1976), en gangster-komedie med børn i hovedrollerne, og som en teenagedatter, der bytter sind, men ikke krop, med sin mor i Freaky Friday (1977). Men hvor andre måske ville have satset helt på en karriere som skuespiller, valgte Jodie Foster at gennemføre en uddannelse og stille karrieren på lavt blus i en periode. Hun gik i gymnasiet på College Lycée Français, hvor hun lærte fransk så godt, at hun selv sagde sine replikker i Moi, fleur bleue (1977), og hun opnåede en grad i litteraturvidenskab fra Yale i 1985. Hun har selv beskrevet perioden fra hun var 18 til hun var 24 som tiden, hvor hun levede et helt almindeligt liv. I sin studietid indspillede hun nogle få film, hvoraf den kendteste nok er Hotel New Hampshire (1984). I årene derefter leverede Jodie Foster udmærkede indsatser i f.eks. Five Corners (1988, overfor John Turturro), men det var en anden kontroversiel rolle, der atter skulle bringe hende på alles læber.


Rollen som offer
Mange vil sikkert huske Jodie Foster i rollen som voldtægtsofferet Sarah Tobias i Anklaget om en servitrice, der voldtages af flere mænd i en bar. Problemet er bare, at Sarah Tobias tilhører de lavere sociale klasser, var halvfuld og i øvrigt havde danset letpåklædt rundt foran mændene – så var hun egentlig ikke selv ude om det? Filmen vakte postyr, da den kom frem, for mange fandt at den lange voldtægtsscene burde være udeladt, eller ihvertfald ikke burde have været så eksplicit. Men der var enighed om, at Jodie Foster var fremragende som servitricen, og hun vandt også en Oscar for rollen. Selv syntes hun til at begynde med, at hun var dårlig i rollen: Jodie Foster er en person, der har det bedst med at have kontrol over tingene, og hun afskyede at skulle spille et offer. Hun følte at hun med sin fremstilling af Sarah Tobias havde svigtet – hun var simpelthen i retssalsscenen ude af stand til at græde og give udtryk for voldsomme følelser, som instruktøren Jonathan Kaplan gerne ville have hende til. Men det var måske netop det, der gjorde hendes præstation så god: den stoiske Sarah Tobias holder fast i at nej betyder nej, uanset hvem man er, og hun vil ikke give op.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Melissa
17-3-2012 05:10
Hun skal vel hoppe, men hun synes det er vanskelig e5 dra fra den som ste5r igjen. Han har hatt lmtigheuen lenge, i 4 e5r faktisk, til e5 ff8lge henne, men han tok ikke den. Ingen av gangene. Se5 ne5 er det vel pe5 tide. Hva er det de sier, man blir ikke yngre med e5rene? ;-)Neida, men ne5r jeg tenker, og leser, tilbake, ser jeg at dette bare har ve6rt utsatt og utsatt. Ne5 er det ikke mere tid igjen. Eller vilje. Jeg er klar. Englene begynner e5 bli store, og jeg f8nsker jo et slags A4-liv, be5de for meg og dem. Familieliv. Enten for oss tre, eller senere, kanskje 4..? I allefall er det pe5 tide e5 fokusere pe5 det som er. Gripe lmtigheuene som kommer, skape muligheter for oss, og ikke vente. Er lei av det. Inderlig. Se5 da er det bare en vei og det er fremover. Jeg er glad for at du enda titter innom og legger igjen kloke ord, Marie. Tusen takk! :-)*go'klemmer*

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Fincher's Room:
 
Premiereportræt: David Fincher
Panic Room
Fight Club
Seven
Brad Pitt

Quiz
I hvilken af de følgende film blev Laurence Olivier skudt i benet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google