CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Små historier og citater

- Ormene i Pink Floyd - The Wall symboliserer de destruktive kræfter i mennesket (forfaldet), som kommer frem, når der ikke er noget lys i livet.

- Instruktør, Alan Parker, begyndte at kæderyge under projektet pga. de hårde konfrontationer med Roger Waters.

- I scenen, hvor vandet i svømmepølen bliver til blod, regnede Alan Parker med, at hovedrolleindehaver, Bob Geldof, kunne svømme, men nej.

- David Gilmour om bruddet med Roger Waters: ”I told him long before he left: If you go, man we’re carrying on. Make no bones about it, we would carry on. Waters just laughed: You’ll never fucking do it”.

- Alan Parker om bruddet med Waters: “That film had become mine, and then Roger came back to do it, and I had to go through the very difficult reality of having it put over to me that it actually was a collaborative effort”.

Læs også...
Nyheder:
12-06-03:
Alan Parker klar med roman
 
Anmeldelser:
26-04-02:
Pink Floyd - The Wall
 
Artikler:
15-09-00:
Fokus på Alan Parker
 
The Wall: Dæmonernes mur
 
Repremiere
 
Skrevet den 22/4-2002 af Mikkel Andersen
 
 
Pink Floyd er tilbage – endnu engang. Deres betonsymbolske rockfilm fra 1982, Pink Floyd - The Wall, har repremiere fredag den 26. april, og et nyt best-of-album ramte butikkerne før jul. Bandet fra London har eksisteret siden 1965, hvor den energiske by begyndte at swinge for første gang. Ét eneste internationalt singlehit er det blevet til, og alligevel har bandet solgt millioner af plader og slået sit navn fast som et af rockhistoriens største.


Og man kender jo godt bandet med det specielle navn. Har man gået på et bare lidt flippet gymnasium, har man sikkert svævet drømmende hen i nogle af sine første ustyrlige branderter i selskab med de sjove briter, der kunne lave tolv minutter lange numre kun med lydene fra et køkken. Ikke mindst Pink Floyd - The Walls massive mur mellem drøm og virkelighed kan de fleste identitetssøgende teenagere nikke genkendende til. Men historien om Pink Floyd og Pink Floyd - The Wall handler ikke kun om en musik, der producerer stof til unge drømme. Det er også en skæbnesvanger fortælling om rockstjerner som ofre på populærkulturens alter og en kunstners problematiske kamp for at konfrontere sine dæmoner gennem sin kunst.

Bandet med de mange udtryk
Pink Floyds musik har udviklet sig en del igennem deres snart fyrre år i branchen. Den første periode var præget af tidens psykedeliske trend - og for mange fans, den eneste rigtige. Anden periode startede efter, den psykisk ustabile frontmand, Syd Barret, måtte forlade gruppen i 1968. Bevidsthedsudvidelsen var stadig central, men stilen indeholdte først og fremmest en perfektionistisk storladenhed, der kulminerede i ”The Wall”-projektet i 1979. Et projekt, der til sidst delte gruppen i to lejre. Strid om rettighederne til navnet Pink Floyd endte med, at bassist Roger Waters gik solo i 1984, mens de tre andre (Nick Mason, Richard Wright og David Gilmour) beholdt navnet. Det mindre interessante projekt uden Waters kunne bl.a. opleves i parken i 1994.

Et dannet rockband
Hvor The Who, Rolling Stones og Sex Pistols i 70'erne udlevede autoritetsopgøret med sex, drugs & rock’n’roll, havde Pink Floyds medlemmer en kultiveret fortid på universitetet og førte almindelige liv med koner, børn, te og tennis. Pink Floyd nedbrød grænser i en underspillet og sofistikeret, men måske derfor mere dæmonisk musik. En musik med flotte, ofte klassiske melodier, sfæriske klangflader, storslåede minimalistiske arrangementer og finurlige tekster. Den tilbagelænede stil egnede sig ikke til singleudspil, men førte derimod til en lang række helstøbte konceptalbums. ”Dark Side of the Moon” fra 1973 lå på Billboards top 200 i mere end 15 år, og i perioden 1970-80 indspillede bandet albums som ”Wish You Were Here”, ”Animals”, ”Atom Heart Mother” og ”Meddle”. Og deres debutalbum med Barret i spidsen fra 1967, ”The Piper at the Gates of Dawn”, står stadig som en af den psykedeliske rocks store øjeblikke.


Kultfiguren, Syd Barret
Bandets medstifter, Syd Barret, er med tiden blevet en af rockhistoriens tragiske helte på linje med Morrison, Lennon og Joplin. Modsat disse har han ikke opnået kultstatus pga. tidlig død, han er blot forsvundet. Pink Floyds succes i 1967 fik Syd Barret til at fortabe sig i LSD. Presset fra fans, det uoverkommelige faktum, at han var blevet voksen kombineret med stofmisbrug, låste ham inde i en drømmeverden. Trods sin status som drivende kraft blev han udelukket fra bandet. Han lukkede sig herefter inde i en lejlighed, rullede gardinerne ned og helligede sig virkelighedsflugten med fjernsyn og junk food.

Barret som inspirationskilde
Skæbnen Barret havde med sine flippede indfald en enorm indflydelse på Pink Floyd - også lang tid efter, han havde forladt bandet. ”Wish You Were Here” (1975) var en hyldest til den gamle ven. Under optagelserne dukkede han op efter fem års forsvinden. Ingen i bandet kunne kende den overvægtige, beskidte bums, der pludseligt tussede storgrinende rundt i deres studie. Han havde barberet sit hår og øjenbryn af, ligesom hovedfiguren, Pink Floyd gør det i Pink Floyd - The Wall. Efter det underlige, men glædelige gensyn, så bandet ham aldrig igen. I 1982 fandt to franske journalister ham hjemme hos sin mor i en stol foran fjernsynet. Barrets historie var en af hovedinspirationerne til Pink Floyd - The Wall.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Emilie (1g.)
26-4-2005 21:22
Super fed artikkel, den tager jeg hatten af for.

flensted
18-8-2004 08:00
Jeg tror nu nok at jeg nu om dage vil synes at den er lovlig bombastisk! Jeg kan ikke lade være med at tænke på Time Out Guide, hvori omtalen af filmen slutter med ordene "All in all, it's just another flick to appal"...

claus johansson
17-8-2004 20:36
syd barret er bare kulten over dem alle.

Nicolai (1.g)
12-4-2004 12:16
Jeg skal skrive en analyse/fortolkning af Pink Floyd: The Wall, men det kunne være rart med lidt inspiration fra nogle andre fortolkninger af filmen.
Desuden, god artikel...

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet The Wall:
 
Pink Floyd - The Wall

Quiz
"Alan Smithee" er det pseudonym, der traditionelt bliver brugt af instruktører, der ikke er villige til at putte deres navn på en katastrofal film – hvilken af disse instruktører har brugt dette pseudonym?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google