CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
MORTEN KØHLERT, Instruktør og manuskriptforfatter
Han blev uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole i 1989 og arbejdede herefter nogle år med tv - både som journalist og producer, men opdagede, at det var filmmediet der trak. I 1995 blev Morten færdig som instruktør fra Den Danske Filmskole og for sin afgangsfilm Fastelavnsfesten vandt han en Bodil Pris. Under overfladen (1999) med blandt andre Lars Mikkelsen, Claes Bang og Christian Grønvall på rollelisten blev hans spillefilmdebut.
Morten Køhlert har også instrueret tv-reklamer og været musiker i 15 år i årene 1977 –1992.

---------------------------

SARAH JUEL WERNER, Tinke
Det er hendes første rolle i en spillefilm, men hun har siden 1999 været medlem af børneteatertruppen ”Søllerødderne”. I 2002 lægger hun stemme til hovedrollen i den danske version af Disney-tegnefilmen Lilo og Stitch.

PETER JEPPE HANSEN, Larus
Han har før spillet en del amatørteater, men Ulvepigen Tinke er hans første spillefilm.

LISBET DAHL, Madmor
Lisbet Dahl har medvirket i en lang række danske teaterstykker, film og tv-serier. Hun fik sin filmdebut med Pigen og drømmeslottet (1974) og har siden medvirket i en lang række danske film.

ERIK WEDERSØE, Husbond
Erik Wedersøe er skuespilleruddannet ved Århus Teater. Han har optrådt på de fleste af landets scener og har et bredt repertoire bag sig. Han er også et kendt ansigt på tv og kunne senest opleves i rollen som Ulf i den populære tv-serie Rejseholdet. Herudover har han blandt andet medvirket i tv-serier som Bryggeren (1996), Riget I + II (1994 og 1997) og film som Den dobbelte mand (1976), Drengene fra Sankt Petri (1991) og Lars von Triers Idioterne (1998). I 2000 skrev han manuskriptet til og instruerede Anna, der er en filmatisering af Klaus Rifbjergs roman ”Anna jeg Anna”.


Links
Den officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
16-10-02:
Ulvepigen nupper endnu en pris
03-10-02:
Ulvepigen vinder i Tyskland
10-09-02:
BUSTER klar til den tredje børnefilmfest
01-08-02:
Prisregn over dansk børnefilm
17-06-02:
Tinke på festivalturné
 
Anmeldelser:
26-11-02:
Ulvepigen Tinke
 
Artikler:
03-10-02:
BUSTER 2002: Barske realiteter for børn
09-11-00:
Erik Wedersøe - Fængsler og længsler
 
Premiereinterview: Morten Køhlert
 
- med Cecil Bødker, manifester og periodefilm i bagagen.
 
Skrevet den 17/6-2002 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Instruktøren Morten Køhlert har afsluttet 3 års hårdt arbejde med at forvandle den elskede danske forfatter Cecil Bødkers børnebog ’Hungerbarnet’ til en film, som kan trække de yngste danske biografgængere i salene midt i det ustabile sommervejr, og CinemaZone.dk mødte ham til en snak om det at kræve arbejdsfrihed når man arbejder med nationalklenodier og om at tage livtag med en forældet filmgenre.


Den besværlige debut
Morten Køhlert debuterede som spillefilmsinstruktør for 3 år siden med ungdomsdramaet Under overfladen, men der har heldigvis ikke været mange ligheder mellem debutfilmen og Ulvepigen Tinke.
MK: ”Arbejdet på min første film var lidt små-traumatisk, fordi jeg kom ret sent ind i processen og endte meget mod min vilje med at være i spændetrøje og håndjern, og jeg havde lyst til at lave en masse ting om i historien. Jeg ville så gerne have taget folk på deres fordomme. Her har vi en ”leader of the gang” i Rungsted havn og hans prinsesse – og så en god dreng fra landet. Og så ved man jo med det samme, hvem der er good guy og bad guy, men det skulle så ende med, at den gode dreng viste sig at være et rigtigt dumt svin, og den anden, som vi har så mange fordomme mod, skulle vise sig at være god nok på bunden, men desværre endte det ikke sådan, fordi jeg ikke fik lov til at gøre det."

"Så jeg havde besluttet mig for, at med min næste film skulle jeg skrive manuskript, og jeg skulle instruere – og så ville jeg skide på, hvad Cecil sagde til det. Men jeg ringede og tog mange snakke med Cecil, for der var stor bekymring fra instituttets side om, hvad jeg ville gøre ved historien, og så fortæller jeg hende om, hvad der fascinerer mig ved hendes bog – det sjove ved Cecil er, at hun skriver meget ustruktureret, så hun startede med at skrive en historie om en dreng, og så dukkede denne pige, Tinke, pludselig op. Hun var altså blevet fascineret af hende på samme måde, som jeg var blevet, og da hun fandt ud af det, var det, at hun sagde de berømte ord: ”Jeg har forstand på at skrive bøger, så det gør jeg, du har forstand på at lave film, så det gør du bare. Jeg har fuld tillid til, at du bærer den fascination videre”.
Ved galla-premieren i går var jeg spændt på, hvordan hun ville reagere, men hun var meget begejstret og overrasket over, at hun kunne blive grebet af en historie, som hun selv har skrevet.”


Bødker og Hungerbarnet
Lad os snakke lidt om Cecil Bødker. Er du generelt fascineret af hendes bøger eller var det specifikt historien i Hungerbarnet, der fangede din opmærksomhed?
MK: ”Det var lige historien her. Selvfølgelig har jeg fået læst Silas-bøgerne op, da jeg var 10 (Morten Køhlert er i dag 40, red.), og som mange andre på min alder har jeg gået og tænkt: ”Hvorfor fanden bliver de aldrig filmatiseret?”. Jeg har hørt, at Astrid Henning-Jensen skulle have filmatiseret Silas i starten af 70’erne, men dengang var man meget langhåret – også inde på instituttet – så da der kom tyske penge med i projektet, blev de fuldstændig ude af sig selv, det var jo international storkapital, og det kunne man ikke have. Det var ZDF, der endte med at rende med projektet, og de lavede en tv-serie, som Cecil ikke er specielt begejstret for. En tysk tv-serie, det er lidt pauvert, ikke?
Jeg synes det er seriøs litteratur; en børnefilm for voksne og en voksenfilm for børn. Jeg har tænkt meget over det med at skrive til børn, til voksne og til bedsteforældrene, så den har nogle lag, der rammer de forskellige generationer.”

Fortæl om 'Hungerbarnet'
MK: ”Jamen den taler meget til min sentimentale side. Den er en klassisk fortælling om pigen, der skal gå så grueligt meget igennem for at nå sine mål til sidst, og det er der jo lavet millioner af film om, men tit har man smurt sentimentaliteten på, så vi får at vide, at nu skal vi være kede af det. Det fede ved denne film er, at den er født med nogle naturlige ingredienser, der gør, at det her er sørgeligt, men det kan blive godt. Enhver kan se, at det er ulykkeligt for Tinke, at hun har mistet sine forældre, men man kan godt forstå, hvorfor de har boet så isoleret. Der er et klassisk drama, og det har jeg forsøgt at holde fast i.”

Tinke og de andre
I processen med at overføre Cecil Bødkers bog til film har Morten Køhlert været meget opmærksom på ikke bare at kopiere historien.
MK: ”Cecil hun skriver meget socialt indigneret, og i hendes univers er fattigfolk per definition godtfolk, og de rige er nogle dumme skiderikker, så det, jeg nok har skrevet mest om, er Tinkes møde med bedsteforældrene, der i bogudgaven er nogle røvhuller, som hun provokerer, før hun skrider igen, hvor jeg synes, at det var mere interessant, at her er en familie, der går rundt, knuget af sorg, som Tinke kommer til med sine forhåbninger, der går i stykker, da hun ikke bliver modtaget som forventet. Vi skal så forstå, at det er ikke fordi de er onde, men fordi de har det så svært."

"Tinke er jo sådan en stærk karakter, og det er hendes morfor egentlig også, så da de ser hinanden, og han ikke tager hende til sig med det samme, så giver de sig til at støde hovederne sammen, og man kan straks se, at de er af samme æt, de har det samme temperament, men de kan bare ikke selv se det. Så det synes jeg er enormt smukt, og det skaber den situation, hvor man som publikum når til et punkt, hvor man siger: ”Endelig, nu snakker de sammen, nu har han undskyldt”, og så vælger hun alligevel at være et andet sted. Det skal jo ikke bare være Askepot, det skal være Askepot på Askepots præmisser.”

En dramaturgisk model
Forbilledet til Tinke-figuren hentede Morten Køhlert et helt andet sted end i Bødkers bog.
MK: ”Nøglen til fortællingen får jeg, mens jeg arbejder sammen med Thomas Danielsson på instituttet, som har inspireret mig enormt meget. Han har givet mig bøger, han synes, jeg skulle læse, så han har været en god ping-pong-makker for mig under manuskriptudviklingen. På et tidspunkt går det op for mig, at filmens dramaturgi ikke er klassisk i den forstand, at man har en hovedperson, som begynder et sted og udvikler sig undervejs til et andet punkt. Derimod har vi Gøgereden, altså den dramaturgi, hvor man har Jack Nicholson, som kommer ind og bare er en urkraft og sørger for, at bipersonerne udvikler sig. I virkeligheden er det slet ikke hovedpersonen, der udvikler sig, det er alle bipersonerne. Og Tinke er samme katalysator for Larus, som lærer at sige fra og slå fra sig, for madmor og husbond, som efter 32 år uden sex af frygt for at få endnu en tosse indser, at de rent faktisk har et barn, osv. Så på den måde har vi taget ret godt hånd om bipersonerne."

"Men samtidig har filmen også lidt af noget ”making of a woman”, ikke noget vi har gjort vildt meget ud af, men som vi lod os fascinere af undervejs. At hun starter i et mudderhul og ender på ”slottet”. Hun har udviklingen, men hendes kamp er i højere grad med sig selv, en kamp om at finde sin egen identitet. Hun har f.eks. næsten glemt, at hun havde en far, fordi hun har været så fokuseret på moderen og den morfar, hun skal finde. Men hun har jo også en farmor og en familie dér, men det glemmer både vi og hende, så da hun bliver sat af hos dem, og faster Astrid hiver tørklædet af og viser sit røde hår, så siger vi: ”Hold kæft, der var jo også en mulighed der”.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Året i glimt:
 
Premiereinterview: Lone Scherfig
Premiereinterview: Nils Malmros
Elsker dig for evigt
Slim Slam Slum
Premiereinterview: Ole Bornedal, del 1
Kim Fupz Aakeson: En kreativ slagsbror, del 1
Små ulykker

Quiz
Hvem havde porter på termokanden i Anders Refns TV-serie Een gang strømer… fra 1987?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google