CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Kvinder bag kameraet

Udgives af Billesø & Baltzer.
128 sider, vejl. pris. 198,00

Medvirkende

Forfattere
Robin Swicord, manuskriptforfatter

Produktion
Bonnie Curtis, producer
Christine Vachon, producer
Jane Rosenthal, producer

Instruktion
Kasi Lemmons, manusforfatter/instruktør
Allison Anders, manusforfatter/instruktør
Jane Anderson, instruktør/manusforfatter
Vicky Jenson, Lorna Cook, Brenda Chapman, tegnefilms- og animations-instruktører
Freida Lee Mock, dokumentarfilm-skaber

Casting
Avy Kaufman, chef-caster

Skuespil
Jodie Foster, skuespiller/instruktør/producer
Joan Allen, skuespiller
Susan Sarandon, skuespiller

Kunstnerisk afdeling
Jeannine Oppewall, produktions-designer
Rosemary Brandenburg, kulisse-dekoratør
Ruth Carter, kostume-designer
Trish Gallaher Glenn, rekvisitør

Optagelse
Lisa Rinzler, filmfotograf
Kerry Lyn McKissick, manuskript-ansvarlig
Betsy Magruder, første instruktør-assistent
Christy Sumner, special-effects tekniker
Ve Neill, makeup artist

Redigering
Dede Allen, filmklipper
Maysie Hoy, filmklipper

Visual Effects
Debbie Denise, visual-effects producer

Musik og sangtekster
Rachel Portman, komponist
Marilyn Bergman, tekstforfatter/sangskriver

Lyd
Teri Dorman, lydtekniker

Læs også...
Nyheder:
14-11-03:
Nationale spejlinger - ny dansk filmbog
 
Artikler:
17-09-02:
Boganmeldelse: De 25 bedste danske film
 
Boganmeldelse: Kvinder bag kameraet
 
- gode råd og lækre billeder!
 
Skrevet den 8/7-2002 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Kvinderne vælter frem i den amerikanske filmindustri, og en række af de mere markante er nu skildret i en flot portrætbog, som umiddelbart har mest karakter af coffeetablebook for filmnørder.
Den amerikanske forfatter og journalist Helena Lumme har i fællesskab med fotografen Mika Manninen skabt en filmbog i den lette ende, en ”How to”-guide for kommende filmskabere og en billedbog, man kan lade sig opsluge af.


28 kvinder fra det amerikanske filmmiljø er blevet bedt om at præsentere deres oplevelser med filmsproget; fortælle om, hvordan de er kommet ind i branchen, og om hvordan en hverdag i deres specifikke arbejdsrolle forløber. Den sproglige stil er meget personlig og direkte, man aner kun Helena Lummes tilstedeværelse i den fremhævelser hun foretager i de portrætteredes udtalelser. Fremhævelserne er en væsentlig del af bogens visuelle udtryk, hvor store bogstaver pludselig bryder typografien og laver uorden.

Det tilfældige og henkastede i opsætningen af teksterne går til gengæld ikke igen i bogens fascinerende billeder, hvor filmkvinderne med stor legelyst har stillet op til fotografens forslag. Det har resulteret i en række smukke og interessante fotos, som nok fremhæver en bestemt side af personen, men i lige så høj grad finder eksistensberettigelse i ”bare” at være lækre. Der gives god plads til billederne, og det åbner for brugen af ”Kvinder bag kameraet” som en fotobog, man kan bladre løst og fast i.

Ingen af portrætteksterne bliver så dybdegående, at de tjener et egentligt biografisk formål. Snarere har de en konkret, opdragende funktion, som fortæller aspirerende filmskabere om, hvor hårdt og kompliceret det er at slå igennem. Der er faktisk mange gode råd undervejs på siderne, og selvom enkelte af teksterne er mere underholdende end egentlig vejledende, så vil de fleste nybegyndere i branchen kunne hente ting fra den fælles erfaringsbare, som de portrætterede udgør.

I den danske udgave af bogen har Vibeke Pedersen, der er mag.art i film, skrevet et afsnit om danske kvinder bag kameraet. Det er et udmærket tillæg til bogen, som giver den et nationalt perspektiv, men det falder også en anelse udenfor bogens egentlige formål ved i langt højere grad at være en akademisk gennemgang af de faktorer, der har bragt danske filmkvinder frem til kameraet. Uden billeder af samme kvalitet som resten af bogen og med en mere konkret tekst, føles læsningen pludselig tung til sidst, og når bogen efter den første intense læsning har fundet sin oplagte plads på sofabordet sammen med de øvrige prydbøger, så er det næppe de sidste kapitler, som bliver læst mest. Men det ændrer ikke ved, at ”Kvinder bag kameraet” er en lækker og letfordøjelig sag, som ligner en oplagt gaveidé til den kvindelige filmbuff.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken popstjerne lægger stemme til Arthur i Shrek 3?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google