CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Filmografi:


Som fotograf:
Misery (1990)
Miller's Crossing (1990)
Da Harry mødte Sally (1989)
Big (1988)
Smid mor af toget (1987)
Raising Arizona (1987)
Blood Simple (1984)
In Our Water (1982)


Som instruktør:
Men in Black 2 (2002)
Big Trouble (2002)
Wild Wild West (1999)
Men in Black (1997)
Get Shorty (1995)
Addams Family Values (1993)
For Love or Money (1993)
Familien Addams (1991)


Som producer:
Big Trouble (2002)
The Crew (2000)
Wild Wild West (1999)
Out of Sight (1998)
Get Shorty (1995)


Som skuespiller:
Big Trouble (stemme, 2002)
Get Shorty (1995)
Addams Family Values (1993)
Blood Simple (stemme, ukrediteret, 1984)

Læs også...
Nyheder:
03-10-03:
Sonnenfeld igen fyret fra Jim Carrey-projekt
14-01-03:
Barry "Man in Black" Sonnenfeld fyret!
08-04-02:
Stadig panik på toppen
01-06-01:
Get Shorty 2 på vej
 
Anmeldelser:
28-05-03:
Big Trouble
04-12-02:
Men in Black 2
06-09-00:
Men in Black
 
Premiereportræt: Barry Sonnenfeld
 
 
Skrevet den 23/7-2002 af Pernille Flensted-Jensen
 
 
Barry Sonnenfeld er en alsidig mand. Han begyndte sin karriere som filmfotograf, har produceret flere film, ses undertiden foran kameraet, men er selvfølgelig først og fremmest kendt for at have instrueret visuelt innovative komedier som Familien Addams og Men in Black, der sprudler af sjove gags.

Sonnenfeld i 2001 med Will Smith & Tommy Lee Jones under optagelserne til Men in Black 2
Filmfotografen Sonnenfeld
Så det er nærmest skæbnens ironi, at Barry Sonnenfeld er født d. 1. april 1953 i New York. Allerede da han gik i high school interesserede han sig så meget for film, at timerne ofte måtte vige til fordel for ture i biografen. Han var især interesseret i fotografi, som han også begyndte at studere ved New York Universitet. Han blev færdig fra The Graduate Institute of Film and Television i 1978.
Tidligt i sin karriere opretholdt han livet ved bl.a. at være fotograf på pornofilm, hvilket normalt ikke er vejen frem i Hollywood. Barry Sonnenfeld lægger nu ikke skjul på det, men hævder at det faktisk lærte ham en del om det hårde slid, det er at lave Hollywood-film. Han filmede også en del dokumentarfilm, bl.a. den Oscar-nominerede In Our Water (1982) om en familie, der opdager, at det vand, de drikker, er forgiftet.

Coen-film
Han debuterede som filmfotograf i 1984, da hans studiekammerater Joel Coen og Ethan Coen brugte ham som fotograf på deres debutfilm Blood Simple. Filmen blev lavet på et lille budget, men takket være nogle fremragende skuespilpræstationer af bl.a. M. Emmet Walsh, og, ikke mindst, Barry Sonnenfelds opfindsomme fotografiske arbejde – der inkluderer ture ind under døre o.l. – blev filmen til en elegant neo-noir-film. Barry Sonnenfeld vandt en Independent Spirit Award i 1986 for 'best cinematography' for Blood Simple, som desuden blev startskuddet til et samarbejde med Coen-brødrene; et samarbejde, der kom til at indbefatte Raising Arizona (1987) og Miller's Crossing (1990). Disse to film har hver deres distinkte look: hvor Raising Arizona fortsætter stilen fra Blood Simple med overraskende kameraføring og desuden et nærmest glittet look, er Miller's Crossing holdt i dystre farver og har et næsten grynet udseende. Men i denne periode var der også andre, der havde øje for Barry Sonnenfelds evner som filmfotograf, så han har bl.a. også filmet Big for Penny Marshall, og Da Harry mødte Sally (1989) og Misery (1990) for Rob Reiner.


Instruktøren Sonnenfeld
I 1991 tog Barry Sonnenfeld instruktørkasketten på og lavede Familien Addams, der bygger på en tegneserie af Charles Addams (1912-1988), der fra 1930’erne var tilknyttet magasinet 'The New Yorker'. Filmen er fuld af special effects, og selvom den fik en blandet modtagelse af kritikerne, var den en enorm kommerciel succes. To år senere lavede Barry Sonnenfeld så den uundgåelige to’er, The Addams Family Values – der var en mindre succes end forgængeren – samt Michael J. Fox-filmen For Love or Money, der slet ikke var nogen succes, hverken hos kritikere eller publikum.
I 1995 kom den ekstremt veloplagte Get Shorty, der bygger på en roman af Elmore Leonard. Filmen viste, at Barry Sonnenfeld mestrede kunsten at lave en film, der drives af et indviklet plot og navnlig af personskildringer. Hovedpersonen Chili Palmer er et af højdepunkterne i John Travoltas temmelig erratiske karriere, og man har næppe set nogen mere slapsvanset B-filminstruktør end Gene Hackman. Filmen blev iøvrigt nomineret til en Sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin i 1996, John Travolta vandt en Golden Globe for sin rolle, og hele besætningen vandt en SAG for 'outstanding performance by a cast'.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Back in Black!:
 
Men in Black 2
Men in Black
Men in Black 2s rekordweekend

Quiz
Hvad er navnet og racen på Corey Haims hund i Lost Boys?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google