CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Jeanne D'Arc lider.
----------------------------------
Dreyers vigtigste film:

Præsidenten (1918)
- Dreyers første spillefilm.

Blade af Satans Bog (1920)
- Dreyers forsøg på at leve op til konkurrencen fra USA. I 1918 havde Nordisk Film - der på det tidspunkt var verdens største selskab - set D. W. Griffiths mammut-produktion Intolerance, en film i 4 dele, bl.a. et afsnit om Jesu lidelseshistorie. Blade af Satans bog var også i 4 dele, og skildrede en række lidelseshistorier forårsaget af Satans fristelser. Et ambitiøst værk.

Du skal ære din hustru (1925)
- Et realistisk og tæt film om en småborgerfamilie i København. Filmen fik stor succes bl.a. i Paris og banede vejen for Dreyers franske ophold.

La Passion de Jeanne D'Arc (1928)
- Dreyers hovedværk - og baggrunden for denne artikel.

Vampyr - 1932
- Dreyers første lydfilm blev lavet i 3 forskellige versioner - tysk, engelsk og fransk - og den var finansieret af Dreyers eget nystartede selskab. En regulær horror-film, der stadig kan skræmme med sin overnaturlige historie om David Gray og hans oplevelser i en sær drømmeverden.

Læs også...
Nyheder:
07-03-03:
Dreyer-pris til OKAY- og Små ulykker-instruktører
 
Anmeldelser:
21-11-01:
Du skal ære din hustru
21-11-01:
Vredens dag
 
Fransk nationalhelt indtog Tivoli
 
Filmmagi i Koncertsalen
 
Skrevet den 30/6-2000 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Her på CinemaZone.dk har vi reklameret en del for Tivolis aftenarrangement, torsdag d. 29. juni, i havens smukke koncertsal. Derfor er det kun naturligt, at vi selv dukkede op til det, der skulle vise sig at være en gribende kombination af den danske instruktør Carl Th. Dreyers film om Jeanne D’Arc og komponisten Ole Schmidts specialkomponerede musik.


Filmens betydning
Filmen fik verdenspremiere i 1928, og selvom den normalt bliver betragtet som en vigtig del af dansk filmhistorie, så er Jeanne D’Arcs lidelse og død 100% fransk. Dreyer var blevet inviteret til Frankrig efter hans imponerende arbejde i Danmark, og på dette ophold kastede han sig over den franske nationalmyte. Historien om den lille bondepige, hvis opfattelse af sig selv som udvalgt af Gud bliver forvandlet til en dødsdom af den katolske kirke, har stor betydning for den franske befolkning, men vi er alligevel stolte i Danmark, mest fordi filmen blev en milepæl for stumfilmen som genre, og den betragtes i dag som et af de vigtigste bidrag til international filmhistorie.

De anderledes billeder
Det, som gør Jeanne D’Arcs... så vellykket, er dens helt unikke billedsprog. På dette tidspunkt i slutningen af 1920’erne var det mest normale at stille et kamera op og lade de medvirkende spille foran det. Teknikken var ikke så forfinet, så filmapparaterne var store og uhåndterlige, og det betød, at desto mindre det skulle bevæges og flyttes, desto lettere forløb optagelserne. I løbet af 20’erne havde man, især i Tyskland, lagt stor energi i at skabe imponerende og surreelle kulisser – en stil, der kaldes ekspressionismen. På den måde lå hele ansvaret for filmens succes ikke kun på skuespillernes skuldre – alt det andet fik også en betydning. Dreyer demonstrerede dog i Jeanne D’Arcs... en helt ny måde at lade kameraet spille med i begivenhederne. Udover at legebarnet Dreyer får placeret kameraet i næsten alle tænkelige positioner, så består filmen næsten udelukkende af nærbilleder – og det var atypisk, da det er meget begrænset hvor meget handling, man kan afvikle i et nærbillede af et ansigt.

Kun det vigtigste
Valget at benytte nærbilleder var naturligvis modigt, men også oplagt fordi Dreyer kun fokuserede på de allersidste dage i Jeanne D’Arcs liv. I modsætning til Luc Bessons nye filmatisering af fortællingen, som følger Jeanne både som barn, som kriger og som fange, så dækker Dreyer kun den sidste del. Jeanne D’Arc er taget til fange af den britiske besættelsesmagt og skal tvinges til at sværge loyalitet til kronen. Hun betragter sig selv som udvalgt af Gud til at redde Frankrig – og som noget helt utraditionelt leder hun sin egen hær – men vi kommer først ind i historien efter al denne dramatik. Det, der er tilbage, er et intenst lille persondrama om den stærkt troende men også pressede pige, der tvinges til at vælge mellem sit liv og sin tro. På sin vis en næsten ufilmatiserbar historie – en pige i et fangerum overvejer sin fremtid (den korteste version af historien) – men her ligger fidusen med nærbillederne. I den italienske sangerinde Renee Maria Falconetti (hun lavede kun denne ene film) havde Dreyer fundet det helt rigtige ansigt til at bære en film. I lange perioder behøver kameraet blot holde indstillingen på den lidende Jeanne – og man er aldeles grebet af stemningen.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Leslie-Ann Warren spiller super-dulle i hvilken berømt Blake Edwards-film?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google