| | Original Motion Picture Score
1. Minority Report
2. "Can You See?"
3. Pre-Crime to the Rescue
4. Sean and Lara
5. Spyders
6. The Greenhouse Effect
7. Eye-Dentiscan
8. Everybody Run!
9. Sean's Theme
10. Anderton's Great Escape
11. Dr. Eddie and Miss Van Eych
12. Vissions of Anne Lively
13. Leo Crow... The Confrontation
14. "Sean" by Agatha
15. Psychic Truth and Finale
16. A New Beginning
|
|
|
|
|
 |
| Soundtrack: Minority Report | | | | | | | Skrevet den 21/8-2002 af Lisa Brygger | | | | | Han har skrevet musikken til alle Steven Spielbergs spillefilm (på nær Farven Lilla, et job Quince Jones fik), Star Wars-filmene og et hav af andre store film. Men det er primært hans samarbejde med Spielberg, han er kendt for – og John Williams er vel nok en af verdens mest kendte filmkomponister. Hans scores kan sælge som ingen andres, men undtagelse af Hans Zimmer, der siden Gladiator også er blevet uhyre populær. Men Williams kom først, med hans let genkendelige melodier, kraftfulde hooks og storladne kompositioner han har sat filmmusikken i fokus.
Det enkle fremtidsbillede
Med Spielbergs 19. spillefilm har han kreeret et score, der er mindre bombastisk end tidligere og praktisk talt helt uden de fængende melodier, vi kender fra f.eks. E.T., Jaws og Indiana Jones-filmene, men det gør ikke så meget, for Minority Report er et smukt soundtrack. Det lægger ud med den snigende 'Minority Report', der hurtigt udvikler sig kraftfuldt og farefuldt – lige til at komme i den rigtige stemning.
Konstante overraskelser
Over 16 stykker musik går stemningen fra truende til længere til sørgmodig, selv indenfor de flere minutter lange skæringer skifter stemningen fra et sekund til det næste. Track 2: '"Can You See?"' lyder næsten industriel, mens track 4: Sean and Lara er langt mere klassisk i sit udtryk.
Fra langsomt afventende, næsten atmosfærisk trykkende opstår der sang og listige violiner i hhv. track 6: 'The Greenhouse Effect' og track 7: 'Eye-Detiscan'. Williams overrasker hele tiden, rundt om hjørnet venter endnu en musikalsk eruption, så det er svært at slappe af til soundtracket.
Endnu et hit!
Track 9: 'Sean's Theme' er Williams når han er bedst, enkel og emotionel. Men klavertonerne er knapt stoppet før track 10: 'Anderton's Great Escape' tager vildt og voldsomt over, og pludselig midt i de bragende toner aner man triumferende Williams tidligere værker.
Den 70-årige komponist er ellers god til hele tiden at opfinde sig selv, og Minority Report-scoret er bestemt både et frisk nyt pust i Williams lange karriere og endnu en tung grundsten i hans samlede værker.
Hvis det ikke er nok, at soundtracket er hæsblæsende og en meget flot helstøbt udgivelse, så kan man finde tilfredshed i det faktum, at der er over en times musik på skiven, så man får virkelig noget for investeringen. Minority Report skal ligesom Williams mange andre scores nok gå hen og blive populær blandt tilhængere, og det vil garanteret også få en Oscar-nominering næste marts. | | | | |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Stefani
26-2-2013 08:16 | ‘Free will’ is nebulous and ill-defined; as a cunneqoesce, we can say nothing coherent about it beyond its incoherence.That depends on who's doing the defining. Moral philosophers don't seem to be coherent on the question (surprise!) so we might as well just ignore them. What's hard to understand about spontaneous non-random behavior ? The Definition of spontaneous and whether or not it implies not predictable ? Who's doing the predicting?You don’t believe in mitigated culpability?As far as I'm concerned questions about the existence or extent of free will are questions of physics and biology, and modern legalistic notions like mitigated culpability don't have anything to do with it. The inverse isn't necessarily true, though, since legal ideas are completely dependent on physics, biology and psychology, but not vice-versa. |
|
| | |     |
|
|
|
