CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Lukas Moodysson
Svensk forfatter og filminstruktør. Født i Malmø den 17. januar 1969.

Lilja 4-Ever

Synopsis
16-årige Lilja bor i en grå og fattig forstad i det tidligere Sovjetunionen, men drømmer om et bedre liv. Da hendes mor forlader hende for sammen med sin nye mand at flytte til USA, står Lilja i en desperat situation: Hun har ingen penge og må bo i en lille, nedslidt lejlighed uden hverken elektricitet eller varme.

For at skaffe den daglige mad, må hun stjæle. Men da hun en dag møder Andrei, som hun forelsker sig hovedkulds i, vender lyset tilbage i Liljas liv. Han vil have hende med til Sverige og pludselig sidder hun på et fly på vej dertil – uden at have nogen ide om, hvad der venter hende…
(- Sandrew Metronome)

Læs også...
Nyheder:
09-08-04:
Moodyson klar til Toronto
05-11-03:
Refn-prisen til Moodysson
05-09-03:
Ny film på vej fra Moodysson
19-06-03:
Moodysson og Jarl lader aktivister komme til orde
28-05-03:
Ny dansk kirkepris til Kaurismäki
05-02-03:
Guldbagge 4-Lilja
20-01-03:
Malmros-manuskript på nettet
10-01-03:
Årets Robert-nomineringer offentliggjort
25-11-02:
Irréversible vandt hovedprisen i Stockholm
19-11-02:
Almodóvar overhalet i Oscar-kapløbet
11-11-02:
Kaurismäki og Almodóvars film topper EFA-nomineringer
14-10-02:
Stærkt felt konkurrerer om Nordisk Råds første filmpris
09-09-02:
Nordamerika tager godt imod Susanne Bier film
04-09-02:
Glansløse dage i Venedig
06-11-01:
Moodysson laver svensk-russisk film
17-04-01:
Verdens største filmpris til Moodyson
 
Anmeldelser:
12-12-05:
Et hul i mit hjerte
20-02-04:
Frihedens veje
28-07-03:
Lilja 4-ever
29-04-03:
Bäst i Sverige
22-01-02:
Jalla! Jalla!
24-04-01:
Tillsammans
 
Artikler:
10-04-05:
Natfilm'05: Dorthe Brandt Larsen anbefaler
11-11-03:
CPH:DOX ’03: Europas tilstand
16-07-01:
Josef Fares – 23 år og filminstruktør
 
Premiereinterview: Lukas Moodysson
 
Liljas øjne
 
Skrevet den 27/9-2002 af Jesper Vestergaard
 
 
15 minutters audiens var blevet CinemaZone.dk til del, da Skandinaviens varmeste instruktørnavn Lukas Moodysson i denne uge gæstede landet for at svare på spørgsmål om sin seneste film, Lilja 4-ever. Det er en ubarmhjertig konsekvent film om den unge ex-sovjetiske pige Liljas ufrie fald ned i prostitutionens systematiske helvede i Sverige.


Copyright:
Foto: Per-Anders Jörgensen
Filmen tager fat
Hvorfor var det vigtigt for dig at lave denne her film?
”Jeg tror ikke, jeg tænker på den måde. Det er lidt som, hvis du spurgte mig om, hvorfor jeg havde giftet mig med min kone. Det er ikke noget, der er vigtigt, sådan er det bare. Det er ikke en beslutning man træffer.”

Kan du så sige noget om, hvorfor du ikke lagde den fra dig igen? Hvorfor det blev ved med at være interessant?
”Det ved jeg heller ikke egentlig. Jeg tror, man beslutter det ubevidst. Man ved ikke, hvorfor man gør, hvad man gør. Det handler vel om, at jeg…det er det sværeste spørgsmål af alle. Jeg synes det er ret konstrueret spørgsmål, fordi jeg tror ikke, at man træffer beslutninger på den måde.”

Okay. Men der må vel have været noget, der har interesseret dig ved Liljas karakter, eller hendes baggrund…
”Man kan ikke sige, at det er noget, der interesserer. Det handler om, at filmen kommer til mig og ikke slipper mig. Det er ikke mig, som tager fat i filmen, det er den, der tager fat i mig.
Hvis spørgsmålet er hvorfor jeg lavede filmen, så kan jeg ikke svare på det. Men, hvis spørgsmålet derimod er, hvad der er vigtigt med filmen, når den er her, så kan jeg diskutere det.”

Okay. Så lad os starte derfra.
”Øhmm…ja…og så er spørgsmålet?

Så er spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig med filmen nu?
”Det som er vigtigt med filmen er, at den kommer til Østeuropa, og at den stopper en, to eller tre unge piger fra tage til Helvedet i Vesteuropa. Det er det, som er vigtigt.”

At se Lilja i øjnene
Kan du fortælle, hvordan arbejdet med filmen har været? Har du været meget på research?
”Jeg har lavet lidt research, men ikke så meget. Det var på en underlig måde sådan, at den trillede ned i hovedet på mig en dag. Og så var den faktisk næsten helt færdig fra begyndelsen. Der var et ret stort arbejde med at realisere filmen og sætte projektet i gang. Det var et langt og svært arbejde og temmelig kaotisk. Næsten så kaotisk, at man burde have opgivet det. Men jeg tror det hænger sammen med, at der ikke var nogen eftertanke fra begyndelsen. Det var bare beslutningen, at den skulle laves. Det føles som om, at jeg var tvunget til at lave den for at kunne leve. Derfor havde hverken jeg eller min producent eller dem, som jeg arbejdede sammen, sat spørgsmålstegn ved om den skulle laves, trods det, at det var svært, fordi den var på et andet sprog, og vi skulle rejse til et andet land for at optage den, og trods det, at vi vidste, at den ville blive enorm tung og svær på mange måder. Både at lave filmen og se filmen. Men bagefter må jeg sige, at det har betydet enormt meget for mig.

Først handlede det om, om jeg turde se denne her pige i øjnene og ikke se væk. Det ligesom, når man læser i avisen, at nogen har set en voldtægt og vendt den anden kind til. Det er så let at se den anden vej. Derefter, når man begynder at finde ud af, hvad der sker, begynder man at se ’igennem’ hendes øjne i stedet. Som man ser det i filmen, hvor man ser kollagen med mændene som ligger ovenpå hende. Man ser tingene fra hendes perspektiv.”

Overvejede du på noget tidspunkt at lave en dokumentarfilm i stedet?
”Nej, det var aldrig aktuelt. Dels fordi filmen bare kom til mig og pludselig var der. Og for det andet fordi jeg vidste, jeg ville lave en anden slags film. Jeg ville fjerne mig lidt fra realismen, eller i hvert fald 100 procents-realismen. Filmens slutning var der hele tiden. Det hele ledte frem til den. Det havde jeg aldrig kunnet gøre med en dokumentarfilm.
En anden ting er også, at en dokumentarfilm aldrig ville kunne komme ind i denne her verden. Man ville ikke kunne følge med hende, og filme når hun har sex med mændene. Man havde været tvunget til at gribe ind.”


Copyright:
Foto: Per-Anders Jörgensen
Man KAN gøre noget
Når jeg ser filmen, her hvor jeg sidder, og ved at der er forfærdeligt meget ondskab i verden, bliver det utroligt hårdt at se den. Hårdt på den måde, at man tænker: hvad kan man gøre? hvad kan vi stille op? Og jeg ved, at jeg har råd til at købe en biografbillet, men det har pigerne i Rusland måske ikke engang.
”Nej, men altså…for det første, hvis jeg havde været Lilja, og hvis jeg var død og kommet i himlen, eller på nogen måde kunne se ned på verden, så tror jeg, at jeg ville blive enormt glad for, at der er nogen, der havde lavet en film, som handler om mig, og at der på den måde er nogen, var nogen, der havde set mig. Jeg tror også, jeg ville blive glad for at folk gik i biografen og blev berørt af det.

Jeg tror heller ikke, at det passer, at man ikke kan gøre noget. Jeg tror, man kan gøre hvad som helst. Ikke fordi jeg synes, det var godt, at de fløj ind i World Trade Center, men når man ser på, hvor relativt enkelt de opnåede noget som forandrede hele verden på en halv time, så er det, man ved, at man kan gøre utroligt meget. Det er svært at finde ud af, hvad man skal gøre. Det er ikke let, og det er ikke let at gøre noget, men alle muligheder er der.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Lukas Moodysson:
 
Lilja 4-ever
Tillsammans

Quiz
I hvilket år fik Borte med Blæsten Oscaren for bedste film?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google