CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Læs også...
Nyheder:
09-06-04:
Buster-festival rykkes frem til september
03-09-03:
BUSTER-program offentliggjort
04-10-02:
Barske film vinder BUSTERs priser 2002
 
Artikler:
06-10-03:
Vinderne kåret på BUSTER 2003
 
BUSTER 2002: Børnedommere
 
Interview
 
Skrevet den 4/10-2002 af Jesper Vestergaard
 
 
Ligesom flere af hovedpersonerne i konkurrencefilmene på årets BUSTER-festival, har de 8 børn i børnejuryen været på en udmattende opgave. 16 film, 8 korte og 8 i fuld spillefilmslængde, har de set i løbet af de sidste 4 dage, og 16 gange har de skullet vurdere og kommentere filmene udfra parametre som historien, skuespillet og billederne.
Undervejs er der både blevet grinet, grædt og gabt. Heldigvis er der både smil og luft nok tilovers til et lille interview hos de to jurypiger Kimmie Jacobsen og Christina Rievers, der netop har set de sidste film, da jeg møder dem. Begge piger er 13 år gamle og går i 7. klasse. Kimmie er Snurre Snup-reporter på TV2 og Christina er Børnereporter på DRs Børneradio.

Det har været en sjov uge med mange overraskelser, men det har også været en hård omgang, mener begge pigerne. Den sidste film de havde set i biografen inden BUSTER var The Sweetest Thing, og det er mildest talt lidt andre film, der har på programmet på festivalen.

Bag filmene
Er i begyndt at ligge mærke til nogle flere ting, eller nogle andre ting ved at se filmene på festivalen?
”Ja,” svarer de i kor.
Christina uddyber: ”Man er gået lidt mere bag filmene. Man ser virkeligt, hvordan de andre har det i andre lande. Bare den der El Bola - Kuglen, hvor man ser hvordan faren tæsker løs på sin søn, det sætter virkeligt nogle tanker i gang. Nogle af filmene er meget rørende, andre er meget uhyggelige. Men man får et lidt andet forhold, og kigger lidt bedre på filmene, når man ser så mange.”

Gråd og gab
Har i tudet undervejs?
Christina: ”Ja, man kunne godt fælde en lille tåre.”
Kimmie: ”På en eller anden måde, har jeg kunnet styre mig lidt, fordi man sidder sammen med syv andre, og ikke vil sidde og hyle. Især da vi så El Bola - Kuglen, der var jeg meget rørt. Og også i Ulvepigen Tinke, hvor hun slet ikke kan finde noget sted at være, og bare bliver kastet frem og tilbage.”
Har der været nogen film, der har været kedelige?
Kimmie: ”Ja, mange af de der kortfilm”
Christina: ”Der var en filmene vi så, som var meget, meget langtrukken. A Little Monk. Den handlede bare hele tiden, om hvad den der lille munk lavede: Så var han ude i skoven, så var han hjemme, så fik han bank, så var han ude i skoven igen, så kom han hjem igen, og så skulle han gøre det og det. Scenerne føltes som om de varer tre timer nogle af dem.

SÅ skræmmende
Hvad har været det mest overraskende ved at være med på festivalen?
Christina: ”Nogle af filmene havde man slet ikke regnet med ville være, som de var. Nogle af dem var SÅ skræmmende. Når der kom nogle af dem fra udlandet, tænkte jeg, at det ville være noget med, hvad de lavede dernede. Men her så man, hvordan de andre BØRN havde det, hvordan de blev misbrugt og sådan noget.
Kimmie bryder ind: ”Ja, og hvordan de voldtager hinanden! Der var en film, der hed Ali Zaoua, hvor man ser, hvordan de knepper katte og myrder hinanden. Man sidder bare sådan…uuhh! Det er bare en film, jeg overhovedet ikke på nogen måder vil se igen. Jeg var flere gange ved at rejse mig op og gå, fordi, jeg synes det alt for makabert. Det der med, at han ligger der og er død, så skriger de, han er i live, han er i live – og så har han skidt i bukserne. Det var bare så klamt! Jeg synes den var meget, meget ubehagelig.”

Noget at tænke over
Kunne i forestille jer, at gå ind og se den slags film, hvis ikke det var for festivalen?
Kimmie: Det ville jeg nok ikke have gjort, hvis jeg ikke havde været her. Det kunne godt være, at jeg skulle til at begynde på det, men jeg vil måske hellere bruge mine penge på noget andet. Selvfølgelig lærer man, og man ser hvordan andre har det. Det er også en klog ting, og det er ikke fordi jeg prøver at glemme sandheden, men jeg synes, at det er meget voldsomt. Jeg lå og kunne næsten ikke sove om aftenen, fordi det var så voldsomt, og havde det rigtigt, rigtigt dårligt med det. Så jeg tror ikke lige umiddelbart, at det var en film, jeg ville gå ind og se selv. Så ville jeg hellere gå ind og se en eller anden sjov film.
Christina: ”Jeg synes, at man næsten skulle gå ind og se dem, fordi man glemmer tit, hvor godt man har det herhjemme, og hvor trygt man har det, med sin familie omkring sig. Det kan godt være, at man ikke får alt, hvad man peger på. Men det har jeg i hvert fald lært nu, når man ser den slags film, hvis man sidder og ser nogen fra Afrika, der, hvis de er heldige, får meget, meget lidt mad, men de arbejder hele tiden, og bliver tyndere og tyndere. Så man glemmer meget, hvor godt man har det herhjemme. Det synes jeg i hvert fald man skal tænke over. Og det hjælper, når man ser den slags film, selvom de er meget skræmmende.”

En god film
Hvad skal der være i en god film?
Kimmie: ”Jeg ved ikke hvad der skal være i en god film. Altså jeg kan godt lide kærlighedsfilm, men jeg kan også godt lide film, hvor man får et sug i maven, og hvor man sidder og venter spændt. Hvis jeg sidder og ser film på fjernsynet, kan jeg godt finde på at skifte væk, hvis det bliver for spændende, men i biografen bliver man helt limet fast til stolen, og pludseligt bliver man vildt forskrækket, og man hopper op.”
Har i ændret til, hvad i synes en god film er i løbet af ugen?
Christina: ”Nej det synes jeg ikke, fordi hver film har én god ting. Det er ikke noget med, at det kun er en god film, fordi den har det og det og det. Vi kendte to af filmene på forhånd, men når man ser de andre, bliver man meget opslugt af dem, og man forstår ikke, hvorfor de ikke har været vist før. Men jeg kan ikke sige nogle bestemte kriterier på, hvad der er godt, hvad der gør noget til en god film.”
Kimmie: Jeg ved ikke om jeg har ændret mening. Jeg synes altid man har nogle bestemte ’regler’ på en eller anden måde, på hvad det er der skal være i en film, for at man synes at den er god. Der er nogen, der synes det er vildt fedt, at der er eksplosioner, og så er der andre der synes, at der skal være timelange kys.”
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Christina
11-12-2007 12:17
Årh, det er sjovt at læse år efter år :D

Simme
18-10-2004 17:16
”Ja, og hvordan de voldtager hinanden! Der var en film, der hed Ali Zaoua, hvor man ser, hvordan de knepper katte og myrder hinanden." - Det er hvad jeg har at sige til det frk. Kimmie!

Kimmie
18-10-2004 07:14
A-HAHA!! hvor er det pisse sjovt.. To år siden.. Lille pige! Tak for det Anders ;)

ANDERS
17-10-2004 23:29
HAHA!! GOGO GIRLS :P

Christina!
2-9-2004 09:31
Jeg synes det er ret sjovt, her 2 år efter, at læse alt dette - jeg kann sagtens huske en del af filmene, og jeg nød virkelig at være med ;)

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet BUSTER 2002:
 
Barske film vinder BUSTERs priser 2002
BUSTER 2002: Barske realiteter for børn
BUSTER 2002 skudt godt i gang
BUSTER Animation i Huset
Astrid Lindgren-retro på BUSTER
BUSTER husker fantasien
BUSTER går i vandet
BUSTER-dokumentarfilm i Cinemateket
BUSTER 2002: Børnenes filmfest
Premiereinterview: Pia Bovin
Kald mig bare Aksel
BUSTER klar til den tredje børnefilmfest
Bedre end Beckham
Premiereinterview: Morten Køhlert
Ulvepigen Tinke
Ghost World
Julie og drengene
Klatretøsen
Hans Fabian Wullenweber: Action for børn
Final Fantasy - The Spirits Within
Ikke een mindre

Quiz
Hvem har instrueret En ny dag truer?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google