CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Mini-biografi:

Født i Hamburg i 1966.

Efter gymnasiet var hun midt firserne produktionsassistent på flere tyske film.

1988-1992 studerede hun film på University of San Fransisco.

I perioden 1992-94 arbejdede hun som journalist og freelance- medarbejder ved Spiegel TV og Premiere television.

I 1994 vandt hendes 16 mm film A Certain Grace publikumsprisen for bedste kortfilm ved San Francisco International Film Festival.

I 1995 instruerede hun tv-filmen Unbeständig under Kühl (Loose Ends).

Hun skrev og instruerede Mammamia for ZDF tv i 1997.

Spillefilmsdebutten Bella Martha havde premiere ved Locarno International Film Festival i 2001.

Læs også...
Nyheder:
14-01-03:
På halvvejen topper blandt lokale kritikere
 
Anmeldelser:
08-03-04:
Goodbye, Lenin!
13-12-02:
Bella Martha
11-10-02:
Sidste kys
 
Artikler:
26-03-04:
Natfilm '04: Made in German
 
Premiereinterview: Sandra Nettelbeck
 
Komedieinstruktør ved et tilfælde
 
Skrevet den 13/12-2002 af Christian Hansen
 
 
Sandra Nettelbecks film Bella Martha (2001) tager os med til et efterårsgråt Hamburg. Den smukke mesterkok Martha (Martina Gedeck) er enlig - men egentlig ikke ensom. Hun lever og ånder for sit arbejde og har det godt med det. Så dør Marthas søster og dennes 8-årige datter Lina (Maxime Foerste) er pludselig alene i verden. Martha må pludselig tage ansvaret for pigens vé og vel. Samtidigt får Martha konkurrence i restaurationskøkkenet af den italienske kok og charmetrold Mario (Sergio Castellitto). I referat kan det lyde som en temmelig regelret kærlighedshistorie, men fortællingen slår flere overraskende krøller undervejs og intet er givet på forhånd. I en lille rolle som Marthas underbo Sam ses i øvrigt Ulrich Thomsen.


Copyright:
Gloria Film
Tyske Sandra Nettelbeck (f. 1966) spillefilmsdebuterer med Bella Martha. Jeg møder hende en onsdag formiddag i salonen på et hotel i indre by til en snak om filmen. Hun lægger ud med at sige, at hun hverken har sovet særlig længe eller særlig godt. Hun har været til middag med ’Mr. Jensen’ (Peter Aalbæk) aftenen før. Så snart vi begynder at snakke om filmen liver hun imidlertid op og glemmer tilsyneladende alt om tømmermænd og søvnunderskud.

Nettelbeck har instrueret flere tv-film i Tyskland, men da Bella Martha er den første af hendes film, der når Danmark, er det den – og hendes fremtidige projekter – vi taler om. Nettelbeck er bestemt ikke bange for at sætte ord på, hvad hendes film handler om. Hun vil også gerne tale om inspirationskilder. For hvor kommer monstro denne historie om en kvinde, der er besat af at lave mad, fra?

Inspiration og mad
- Hvad inspirerede dig til at skrive manuskriptet til Bella Martha?
”Flere forskellige ting. Der var ikke et bestemt øjeblik, hvor jeg tænkte, dette er den film jeg vil lave. Der var forskellige aspekter i det. Jeg elsker mad. Jeg voksede op med to passionerede madelskere, mine forældre. Jeg har altid haft et meget intimt forhold til mad og det at spise. Jeg har mødt berømte kokke og jeg har spist i nogle af de bedste franske restauranter. Så det har altid stået mig nær.

Men jeg tror, at jeg i bund og grund ville lave en film om en kvinde, der tror hun har styr på tingene, at hun er lykkelig. Hun har arrangeret sit liv på en bestemt måde, som hun har det godt med. Hun har sit arbejde og det er det hun gør. Den eneste, der ikke synes hun har et problem, er hende selv. Hun mener, hun er lykkelig.

Det jeg ville var at tage en kvinde som hende, der er så involveret i hendes arbejde, og så ligeglad med alt andet i verden, og så konfrontere hende med et sørgende barn - der nok er et af de mest ekstreme personlige forhold man kan forestille sig - og se hvordan, hun vil tackle den situation, hvordan hun vil tackle en person, der nægter at reagere på hendes kommunikationsmiddel, som er mad. At tvinge hende til at finde en ny måde at kommunikere på, der ikke går gennem maden.

Der er ingen der kan gøre det så godt som børn, fordi deres behov er umiddelbare. De siger, jeg vil ikke have kunst, jeg vil have kærlighed og jeg vil have det nu. Dette behov findes der ingen måde at sige fra overfor. Det var det, der interesserede mig: forholdet mellem to nært forbundne mennesker, kvinden og barnet. Og hvad der sker så, hvis kvinden åbner sig overfor barnet, og resten af verden så samtidigt marcherer ind. Hvordan hun klarer forandringer i sit liv, og forbliver tro mod sig selv.”


Copyright:
Gloria Film
En generation af arbejdsnarkomaner?
- Da vi møder Martha første gang fylder arbejdet hele hendes liv. Marthas identitet er lig med hendes arbejde. Anser du det som et problem for din generation?
”Jeg er ikke sikker på, at det er et generelt problem. Martha er en kunstner og hvis du vil være en kunstner i et køkken må du være så besat, som hun er og arbejde så hårdt, som hun gør, fordi ellers klarer du det ikke. Jeg er ikke sikker på, at det er et generationsproblem, men jeg vil skyde på, at det er et moderne problem, fordi kvinder ikke altid har haft mulighed for at realisere sig selv i samme grad som Martha. Hun har besluttet, at hun ikke vil have en familie. Hun vil sit job. Det gør hende lykkelig. Men så kommer der nogen og omgør denne beslutning og forandrer alting. Men jeg ser det ikke som et så stort problem, som nogle mennesker gør, af den grund, at arbejdet gør hende lykkelig.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Sandra Nettelbeck:
 
Bella Martha

Quiz
Hvilken skuespillerinde har ikke spillet en blind kvinde?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google