CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Natasha Arthy
Natasha Arthy blev født 23. maj 1969 som datter af en engelsk far og en dansk mor.
Hun har instrueret flere børnefilm og –serier for Danmarks Radio, bla. kortfilmen Fanny Farveløs (1997), der var en del af Karla Kanin Bio 2, og TV-serien Drengen de kaldte kylling. Hendes første spillefilm var Mirakel, der vandt en række priser.

Natasha Arthys film er præget af fantastiske og farverige elementer. Hun har flere gange samarbejdet med Sidse Babett Knudsen, der også har hovedrollen i Dogmefilmen Se til venstre der er en svensker. Hun har også samarbejdet med Kim Fupz Aakeson, der har skrevet manuskript til hendes to spillefilm.

Filmografi:
Se til venstre der er en svensker (2003)
Mirakel (2000)
Drengen de kaldte kylling TV-serie for børn
Fanny Farveløs (1997) kortfilm
Y’s Fantom Farmor TV-serie for børn i 3 dele
Forunderlige Frede (1995-6) TV-serie for børn i 3 dele
Fortælle frikadelle (1993-4) TV-serie for børn i 8 dele

Læs også...
Nyheder:
02-11-06:
Mirakel-instruktør laver ny film
24-03-05:
Flinth og Villum Jensen lukker dogme-serien
18-11-03:
Amerikansk pris til Se til venstre...
08-09-03:
2 mio. billetter solgt til danske film i år
18-07-03:
Ozpetek til tops på Karlovy Vary
27-01-03:
Danske film indtager Rotterdam og Göteborg
24-01-03:
Paprika Steen får støtte til instruktørdebut
06-11-02:
Bergman-legat til Fupz
05-11-02:
Kvindepris til Natasha Arthy
21-02-02:
Arthy og dogmerne
29-11-01:
Ny pris til Natasha Arthy
18-04-01:
Mere pris på Mirakel
18-03-01:
Ingen pris til Mirakel i Malmø
14-03-01:
Miraklet i Montreal
 
Anmeldelser:
30-07-03:
Se til venstre der er en svensker
27-09-02:
OKAY
05-03-01:
Mirakel
 
Artikler:
12-03-01:
BUFF 2001: Børnefilmfest i Malmø
04-03-01:
Bodil, Bænken og Zentropa 2001
26-11-00:
Åh BUSTER!
 
Premiereinterview: Natasha Arthy
 
Om fornyelse og dogmer
 
Skrevet den 29/1-2003 af Pernille Flensted-Jensen
 
 
Natasha Arthy er lidt nervøs. Ikke over at skulle møde CinemaZone.dks flinke udsendte medarbejder, men over at den film, som hun begyndte at tænke på for to år siden, nu kommer op i de danske biografer, så alle – publikum som anmeldere – kan tage stilling til den. Jeg spørger hvordan Se til venstre der er en svensker er blevet til. “Normalt er det sådan at jeg får en idé til en film, men jeg skriver den ikke selv. I dette tilfælde sendte Kim Fupz Aakeson mig et manuskript. Vi kendte hinanden fra min sidste film, Mirakel. Jeg læste det og blev rørt, men også provokeret. Hovedpersonen, Katrine, er en glad pige, der tror at alt går fint. Men hun er også kujonagtig, for hun kan ikke finde ud af at sige sandheden til folk”. Og hvorfor blev det så lige en Dogme-film? “Da Kim Fupz Aakeson og jeg var i Berlin med Mirakel gik vi en tur med en producer fra Nimbus Film, og hun spurgte om vi havde lyst til at lave en Dogmefilm. ”Ja!” sagde Kim, men jeg sagde ”Næh”, for det havde jeg aldrig overvejet. Men så var det jeg fik manuskriptet, og så syntes jeg at det kunne være interessant at prøve. Filmen OKAY havde f.eks. en virkelig god, nuanceret kvinderolle, og det har denne her også. Katrine har både noget godt og noget ondt i sig, så hun er en interessant pigefigur, et virkeligt menneske”.


Copyright:
Fotograf: Jens Juncker-Jensen
Fornyelse
Meget af Arthys tidligere arbejde har udprægede elementer af fantasi og drømme – jeg spørger om det så ikke var svært at arbejde under Dogme-reglerne? “Altså, nu er der jo nogle sekvenser, som er fantasielementer, men ellers, nej. Min sidste film, Mirakel, havde utroligt mange referencer til mit tidligere arbejde, og jeg syntes at det var tid til at forny mig. Jeg har f.eks. nemt ved at blive forført af scenografi, men den slags er der jo forbud mod i Dogme-reglerne, så de var faktisk gode for mig – jeg blev tvunget til at tænke og arbejde på en anden måde, at koncentrere mig om skuespillet og karaktererne i stedet for rekvisitter osv. Noget af det sværeste var faktisk at jeg ikke kunne bestemme hvad skuespillerne havde på. Nogle gange tog de noget helt håbløst tøj på, der slet ikke passede – bare for at drille mig! Så de har altså selv fundet tøjet. Peder [der spiller medicinstuderende, og som jeg får meget credit for at genkende fra DR2’s satireprogram Gramsespektrum] har nogle lidt kiksede briller på, som tilhører Simon [også fra Gramsespektrum] og som han går med i virkeligheden!” Og nu da vi er ved filmens udseende, så har Natasha Arthy mange rosende ord til fotografen Rasmus Videbæk, som virkelig levede sig ind i scenerne og forstod at fange den rette stemning, det rette udtryk.

Musikken
Jeg spørger nu strengt om ikke der er blevet snydt med musikken i forhold til Dogme-reglerne. “Nej!”, insisterer Natasha Arthy, “det, som man ikke må ifølge Dogme-reglerne, er at overføre musikken fra ét klip til et andet, og det har vi ikke gjort. I alle de scener, hvor man hører musik, står Jimmy [Jørgensen fra Hotel Hunger] faktisk i rummet og synger, uanset om man kan se ham eller ej. Det betød også at han måtte begynde forfra ved hver kameraindstilling. Nogle af sangene har han sunget et utal af gange! Jeg er meget glad for resultatet, men jeg ville nok ikke gøre det en anden gang, for det var utroligt omstændeligt”.


Copyright:
Fotograf: Jens Juncker-Jensen
Hverdagsproblemer
Det er svært at undgå at sammenligne filmen med en del af sidste års danske film om folks problemer med parforholdet og livet i det hele taget – men der er den forskel at Se til venstre der er en svensker omhandler en lidt yngre generation. Natasha Arthy siger, at Danmark er sådan et privilegeret land. “Vi behøver jo ikke at bekymre os om naturkatastrofer, krig osv., så jeg synes det er meget naturligt at der kommer sådan en bølge af hverdagsfilm. På et tidspunkt vil der sikkert komme en ny bølge, men de her film handler jo om den slags problemer, som mennesker i Danmark har. Jeg ville lave en film om min generation og de problemer den har, uden at jeg dog vil sige at jeg har følt alle filmens problemer på min krop. Men min generation er vokset op med, at der var frit valg på alle hylder, at vi kunne vælge, ja, at man skulle vælge det man var glad for. Alligevel ser jeg mange i min generation, der alligevel ikke rigtig tager stilling, ligesom Katrine i filmen. Hun virker glad, men inderst inde er hun det ikke. Hun flyder med strømmen og forsøger altid at gøre det letteste. Men så er hun nogle gange nødt til at lyve og egentlig være usympatisk. Jeg mener selvfølgelig ikke, at man altid bare skal følge sit hjerte, men i et eller andet omfang skal man gå efter hvad man vil; ellers vil ens forkerte valg indhente en før eller siden. Det er blandt andet det, der hører med til at blive voksen. Ja, man kan godt sige at filmen handler om at blive voksen”.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Natasha Arthy:
 
Se til venstre der er en svensker
Mirakel

Quiz
Hvilken skuespiller har ikke spillet en blind person?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google