CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
CinemaZone.dk
 
Mere info
Søren Kragh-Jacobsen, Filminstruktør og musiker.

Udannet elektromekaniker og senere ved dokumentarfilmskolen FAMU i Prag.

Hittede allerede med sin debutfilm Vil du se min smukke navle i 1977, hvor han også selv lavede musikken.

Har desuden arbejdet med børnefilm og tv-produktioner ved Danmarks Radio.

Spillefilm:
Skagerrak (2003)
Mifunes sidste sang (1999)
Øen i fuglegaden (1997)
Drengene Fra Sankt Petri (1991)
Guldregn (1988)
Skyggen af Emma (1988)
Isfugle (1983)
Gummi-Tarzan (1981)
Vil du se min smukke navle? (1978)

TV-produktioner:

Farvel Lulow (1979)
Livet er en god grund (1984)
Guldregn 1-6 (1986)
Den korsikanske biskop 1-4 (1993)
D-dag (2000)

Læs også...
Nyheder:
10-02-04:
Zentropa fortsætter i Skotland
19-01-04:
Bodil-nomineringerne 2004
08-09-03:
2 mio. billetter solgt til danske film i år
28-03-03:
Danske film i Rom
31-12-02:
Ny skotsk film i Cinemateket
10-09-02:
Opfordring fra dogme-brødrene
 
Anmeldelser:
28-02-05:
Drengene fra Sankt Petri
25-06-03:
Wilbur begår selvmord
14-03-03:
Skagerrak
 
Artikler:
04-02-05:
Premiereinterview: Thomas Vinterberg
04-06-03:
Premiereinterview: Lars von Trier
19-03-03:
Premiereinterview: Anders Thomas Jensen
07-11-02:
Premiereinterview: Lone Scherfig
 
Premiereinterview: Søren Kragh-Jacobsen
 
"Usikkerheden er din bedste makker"
 
Skrevet den 14/3-2003 af Kasper Christoffer Larsen
 
 
Han er netop fyldt 56 og er klar med sin 8. spillefilm. Søren Kragh-Jacobsen er blevet en af dansk films faste støtter. Men heldigvis han kan stadig ryste på hånden. For ellers mener han ikke, man bør lave film. CinemaZone.dk mødte ham op til premieren på hans nye dansk-skotsk-producerede Skagerrak.


Copyright:
CinemaZone.dk - Foto: Kasper C. Larsen
Klogere på det kedeligste
Dogme-broderen er tilbage igen; manden der startede sin karriere med at landeplage flere ungdomsgenerationer med Mona-Mona-Mona fra Vil du se min smukke navle og nogle år efter manifesterede sin tække for børnenes univers, da han blev filmens adoptivfar til Ole Lund Kirkegaards ’Gummi-Tarzan’. Nu er Søren Kragh-Jacobsen blevet 26 år klogere. Efter eget udsagn med det resultat, at han er ved at nå det sted, hvor man efter en færdiglavet film spørger sig selv, om ikke det skal være den sidste.

”Hvad er der sket med instruktøren Søren Kragh-Jacobsen siden debutfilmen?”

SKJ: ”Der er blandt andet sket det, at jeg på det kedeligste er blevet dygtigere og klogere. Når jeg siger på det kedeligste er det fordi, du på din første film har en spontanitet, som du aldrig genfinder.”

Søren Kragh-Jacobsen er en hurtigsnakker. Men stemmebåndet er også smurt, da jeg møder ham på Nordisk Films kontorer, hvor han sidder blandt plakater og pr-materiale. Det er pressens besøgstid, det sidste stykke arbejde, der skal klares, før Kragh-Jacobsen kan læne sig tilbage i sin sofa og vente, mens publikum synker ned i biografmørket og lader sin dom falde over 2 års arbejde for 37 mio. Men Kragh-Jacobsen virker alt andet end uoplagt. Spontaniteten synes nu slet ikke så tabt, som han siger. Han synker hurtigt, før han fortsætter talen.

”Du bliver også vaccineret af det. Det er også ligesom at komme på junk i det øjeblik, du laver den første spillefilm. Jeg var så heldig, at Vil du se min smukke navle blev et hit. Den blev set af en forfærdelig masse mennesker, og fra den ene dag til den anden var man blevet filminstruktør. Det var ikke fordi, jeg ikke havde drømt om det. Jeg havde arbejdet på Danmarks Radio og havde lavet mange kortfilm. Men uskylden har jeg ikke mere. Så tripper jeg på noget andet. Så tripper jeg på at være i kontrol over de ting, jeg laver. Men du skal ikke tro, at jeg ikke henover de her 26 år har tænkt: nu gider jeg ikke mere. Fordi nu synes jeg ikke, jeg har mere på hjerte. Nu synes jeg ikke, jeg brænder for noget længere. Men så går der ikke lang tid før man tænker: nej, det er en fed historie og så starter man op igen. Men uskylden har jeg mistet.”

Splinten i en håndgranat
”Er der andre ting udover kontrollen, der kan tænde dig i dag?”

SKJ: ”Jeg tænder på ikke at skulle arbejde med amatører mere. Jeg har jo arbejdet kolossalt meget med amatører. Altså stort set i mine 5 første film. Børn og unge – ikke mindst Drengene fra Sankt Petri, [heriblandt Tomas Villum Jensen og Nikolaj Lie Kaas – red.] som jeg altså selvfølgelig er svært stolt af har den karriere, som de har dag. Men nu kan jeg godt lide at arbejde med professionelle. Jeg føler det som om, der er blevet taget et enormt åg fra mine skuldre. For hver eneste gang du kaster dig ud i samarbejdet med en amatør, er det ligesom at fjerne splinten fra en håndgranat. Altså du vidste jo ikke, hvor længe de holdte til det. Det var ikke noget, de var gearet til. Det var små børn. Altså for eksempel min Gummi-Tarzan Alex Svanbjerg. 7 år gammel. Tror du han holdte? Efter 3 uger sagde han til mig: ’det var meget sjovt, nu gider jeg ikke det mere.’ Så kan du jo ikke vifte ham i hovedet med en kontrakt, når manden er 7 år.”

”Med Drengene fra Sankt Petri var det noget helt andet. Altså de var helte. De havde fået denne her rolle, selv om ingen af dem havde lavet noget før. De var klar over, at når de nu bragede ud i biograferne ville de kunne kaste sig i alle damernes favne lørdag aften. Det holdte dem jo enormt meget oppe. Samtidig havde jeg så det problem med om de holdte for mig. Om jeg kunne lave lange indstillinger med dem. Det var et stort problem, da jeg lavede børnefilm. De holder jo simpelthen ikke i en lang dialog. Du er nødt til at brække det op i stumper. Nu nyder jeg at arbejde med helt professionelle skuespillere, som jeg har gjort i de to sidste film. Dét og så det med at være i kontrol. At jeg kan lave, hvad jeg har lyst til.”

Dogme-genfødt
Kragh-Jacobsen stemme er bestemt og venlig. Mens jeg sidder og hører den stemme, der har sunget Mona-Mona-Mona for mig adskillige gange til ungdommens fester, tænker jeg på, at den tilhører en mand, der har været med til at male Danmark op på verdenskortet. Også han har sin skyld i, at alle folk i udlandet ikke bare kan sige ’Michael Laudrup’ og ’Den Lille Havfrue’, når du fortæller, du kommer fra Danmark. Nu siger de også ’Dogme’.

”Hvad har hele Dogme-bevægelsen betydet for dig?

SKJ: ”Det har da betydet enormt meget. For mig var det ligesom at komme tilbage til Vil du se min smukke navle. Vi boede i campingvogne, som i Vil du se min smukke navle. Vi arbejdede på samme måde - i øst og vest kan man sige, ligesom dengang. Nu talte jeg om det med at miste sin spontanitet. Den var jeg faktisk lige ved at genfinde på Mifunes sidste sang. Desuden er det skønt at have et broderskab. Det er dejligt at mødes med tre mænd, der er i samme situation som dig. Som har det samme mål. Der er en dødgod dialog i det. Der er nogle sjove aftener i det, hvor du lærer hinanden bedre at kende.”
For første gang stopper Kragh-Jacobsen op og fortsætter så:
”Så har det betydet alt, at det er blevet en international succes. Det kan ingen komme udenom.”

”Hvad med betydningen for måden, du laver film på nu?”

SKJ: ”Det har betydet meget på den led, at jeg har haft mindre respekt for kameraets fylde end jeg nogensinde har haft før. Især i mine første film var jeg meget påvirket af, at min fotograf skulle have plads, for det var jo det der kom på osv. I dag kan jeg sige ’Skide være med det – du har 10 minutter. For så er mine skuespillere varme og det er det, det handler om.’ Det fik Erik Kres at føle på Skagerrak. Han fik væsentligt mindre tid til at sætte lys end på ’almindelig’ film.”

"Og det kan man ikke engang se…”

Kragh-Jacobsen griner.
SKJ: ”Nej, det kan man nemlig ikke. Det er da også noget pjat, at de skal have så meget plads…”

Moralske tømmermænd i oceanliner-størrelse
I dag har Skagerrak premiere. Filmen er en del af den samarbejdsaftale, som Zentropa har indgået med et skotsk selskab, og som vi allerede har set søsat med Lone Scherfigs Wilbur begår selvmord. Selvom Søren Kragh-Jacobsens film altså foregår i det samme gråvejr, ligger den langt fra Scherfigs melankolske stemning. Og så handler den lige netop om det modsatte af selvmordet. Om en kommende mor. En rugemor personificeret af Iben Hjejle, som Kragh-Jacobsen indledte et stærkt samarbejde med i Mifunes sidste sang.

”Hvordan opstod hele ideen bag Skagerrak?”

SKJ: ”Den startede helt tilbage fra dengang jeg sad og skrev Mifune…. Der sad jeg, Lars von Trier havde lavet Idioterne, Thomas Vinterberg havde lavet Festen og nu skulle jeg så skrive noget. Allerede på det tidspunkt var Skagerrak oppe at vende. Altså rugemor-historien. Jeg var ret fascineret af det begreb. Jeg havde set en engelsk dokumentarfilm, hvor man havde interviewet 15-20 rugemødre. Da synes jeg det var rimeligt… Nej, jeg synes det var ret forfærdeligt, det med at lave sin krop om til en automat. Det at skulle skære alle følelsesmæssige bånd over til det individ, der kommer ud og slår øjnene op. Det synes jeg er ufatteligt kynisk. Jeg tænker, der må være nogen kvinder, der render rundt med moralske tømmermænd så store som oceanlinere. Det var det.
Samtidig havde jeg længe haft lyst til at lave et moderne eventyr. Jeg har altid godt kunne lide eventyr af H.C. Andersen og Brødrene Grimm. Altså det der europæiske standardeventyr, som har noget, der driver prinsen på den hvide hest. Altså hele pibetøjet, ikke. Anders Thomas Jensen [medmanuskriptforfatter] og jeg grinte meget af det og sagde så ’Lad os da så bare lave ’Snehvide og de syv små dværge’. Sæt det op i 2001 og lad det handle om noget nutidigt. Et eller andet dilemma. Nogen piger, der er ’drifters’. Anders Thomas spørger mig så, om jeg har set den tv-serie med nogen piger på Tenerife. Den fik jeg så set. De piger var fuldstændig ligesom Marie og Sophie. Nogen havde drømme og andre var mere den der ’fuck the future’ – vi finder bare på noget andet osv. I bund og grund handler Skagerrak jo om en desillusioneret pige, der forfølger sin venindes drøm.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
hans
9-3-2007 09:32
Kan temaet på drengene fra sankt petri være: besættelsen og modstandsbevægeæsen

Erik
12-12-2006 10:47
Hvad er budskabet med drengene fra sankt petri?

mvh erik

..
14-3-2006 14:52
Hmm... ingen der gider at svare?

Just me
14-3-2006 14:51
Hvad er budskabet i bogen "Drengene fra Sankt Petri" ??

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Skagerrak:
 
Skagerrak

Quiz
Hvornår er Tom Hanks født?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google