CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
UIP
 
Mere info
Filmografi:

Sunday Bloody Sunday (ukrediteret, 71)
Gandhi (82)
How Many Miles to Babylon? (82)
The Bounty (84)
Mit smukke vaskeri (85)
Værelse med udsigt (86)
Nanou (86)
Tilværelsens ulidelige lethed (88)
Stars and Bars (88)
Eversmile, New Jersey (89)
Min venstre fod (89)
Den sidste mohikaner (92)
Uskyldens år (93)
In the Name of the Father (93)
The Crucible (96)
The Boxer (97)
Gangs of New York (02)

Citater om Daniel Day-Lewis:

"Seeing these two performances side by side is an affirmation of the miracle of acting: That one man could play these two opposites is astonishing". Roger Ebert om Værelse med udsigt og Mit smukke vaskeri

"This astounding young actor spares himself nothing. He takes the intensity of Christy's emotions to a point almost past belief, and way past the point where we expect most actors to stop". Washington Post om Min venstre fod

"Like Olivier, he's one of those rare actors who can play a hero without having to resort to parody or apology" Salon om Den sidste mohikaner

Læs også...
Nyheder:
04-02-05:
Day-Lewis hyldes i Berlin
10-03-03:
SAG-awards vinderne
08-03-03:
Keener forenes med Day-Lewis
26-02-03:
Day-Lewis vender tilbage
24-02-03:
BAFTA 2002: Polanski triumferer
11-02-03:
Oscar-nomineringerne for 2002 er ude
20-01-03:
Critic's Choice- & Golden Globe-vindere
08-01-03:
Priser fra Online-kritikerne
17-12-02:
Flere kritikerpriser uddelt
11-10-01:
Gangs of New York i tumult
 
Anmeldelser:
18-05-04:
In America
21-03-03:
Gangs of New York
 
Artikler:
24-03-03:
Oscar 2003: Showbiz og krigsprotester
 
Premiereportræt: Daniel Day-Lewis
 
Kampen mod konventionerne
 
Skrevet den 17/3-2003 af Pernille Flensted-Jensen
 
 
Der verserer mange anekdoter om, hvor langt Daniel Day-Lewis vil gå for at forberede sig til en rolle, men selv er han ikke meget for at tale om det. Under alle omstændigheder er resultatet af hans arbejde en række mindeværdige – og meget forskellige – figurer, der næsten alle har det til fælles, at de er enere, der kæmper mod flertallet, mod konventionerne, eller mod det etablerede samfunds regler. Day-Lewis er berømt for at tilføre sine figurer en enorm vitalitet og ægthed – og det uanset om han spiller skinhead, victoriansk overklasseløg eller polsk læge.

Skinhead, bøsse og vaskeri-guru. Daniel Day-Lewis var svær ikke at lægge mærke til i Stephen Frears' moderne storbysdrama Mit smukke vaskeri

Copyright:
Orion Classics
Født til skuespil
Daniel Day-Lewis fødtes d. 29. april 1957 i London, som søn af den britiske hofdigter Cecil Day Lewis og skuespillerinden Jill Balcon. Hans morfar var Sir Michael Balcon, en indflydelsesrig producer, der i 22 år (1937-59) var præsident for Ealing-studierne, som stod for de berømte Ealing-komedier som f.eks. Masser af whisky og Plyds og papegøjer. Som barn var Day-Lewis utilpasset og hadede sin overklasseskole, som han rømmede fra, da han var 13 år. Derefter kom han på en progressiv skole, og han lovede sig selv, at han aldrig mere ville lade sig bøje af andres pres. Day-Lewis trådte sine skuespillersko på the Bristol Old Vic og spillede mindre roller i bl.a. Shakespeare- og Marlowe-stykker. I de tidligere 1980’ere vekslede han mellem teateret og filmen med roller som en fejret Romeo i The Royal Shakespeare Companys opsætning af 'Romeo og Julie' og som en sømand, der forbliver tro mod Anthony Hopkins i The Bounty (1984).

Modsætninger mødes
I 1986 fik man for alvor øjnene op for hvor enestående et talent, Day-Lewis er i besiddelse af. I det år spillede han nemlig med i to vidt forskellige engelske film, Stephen FrearsMit smukke vaskeri og James Ivorys Værelse med udsigt. I Mit smukke vaskeri glimrer han som en skinhead, der indleder et homoseksuelt forhold til en pakistaner, hvorpå de hjælpes ad med at åbne et vaskeri. Hovedtemaet i Værelse med udsigt er det victorianske trekantdrama mellem Lucy (Helena Bonham Carter), hendes forlovede Cecil Vyse (Day-Lewis) og den spændende George Emerson (Julian Sands), som Lucy møder, da hun tilbringer sommeren i Toscana med sin anstandsdame (Maggie Smith) og han med sin far (den vidunderlige engelske karakterskuespiller Denholm Elliott). Cecil Vyse er selvhøjtidelig, ukropslig – et kysk kys bliver vældig kompliceret, da hans lorgnetter kommer i vejen – og insisterer bestandig på at recitere poesi. Det er måske ikke svært at spille en endimensionel snob, men Day-Lewis’ virkelige præstation i denne rolle er at fremkalde en smule medlidenhed med Cecil Vyse, der er fastlåst af tidens konventioner og ikke formår at bryde dem. Filmen markerede begyndelsen på Merchant/Ivorys serie af vellykkede produktioner (Maurice, Howards End) og var Bonham Carters gennembrudsfilm.

Et andet højdepunkt i karrieren og en film der aldrig vil gå af mode.

Copyright:
Criterion Collection
Førsteelsker
I sin næste film, Tilværelsens ulidelige lethed, Philip Kaufmans filmatisering af Milan Kunderas roman af samme navn, havde Day-Lewis til gengæld ingen problemer med at overbevise som førsteelsker. Her optræder han vidunderligt uimodståelig som den polygame læge Tomas, der nyder tilværelsen sammen med sin elskerinde, den glødende Sabina (Lena Olin) i Prag i 1968. Men Tomas’ tilværelse står for en brat ændring: russiske tanks rykker ind, og samtidig møder han den æteriske – og monogame – Tereza (Juliette Binoche) og må træffe et valg, mellem øst og vest, fri kærlighed eller monogami. I sådan en rolle er det altafgørende, at kvindebedåreren spilles på tiltrækkende måde for at overbevise som sådan, og Day-Lewis’ ikke helt konventionelle smukke ydre, kombineret med en intelligens og sødme, der skinner igennem, gjorde netop Tomas så uimodståelig, at han ikke bare var et postulat. Filmen var ikke blot begyndelsen på Binoches internationale karriere, men regnes også af mange for Philip Kaufmans bedste film.

Method acting
Året efter, i 1989, kom Jim Sheridans debutfilm, den bemærkelsesværdige Min venstre fod, hvori Day-Lewis spiller den irske digter Christy Brown (1932-1981), der var spastisk lammet. Det siges ofte lidt i spøg, at det at spille handicappet er en sikker vej til en Oscar-nominering (tænk Cliff Robertson i Charly (1968), Dustin Hoffman i Rain Man (1988), Geoffrey Rush i Shine og Russell Crowe i Et smukt sind). Day-Lewis vandt faktisk også en Oscar for rollen som Christy Brown, men ligegyldigt hvor meget positivt man har hørt om hans præstation, forbavses man alligevel over den ekstreme realisme han tilfører denne rolle – han insisterede også på at tilbringe al tiden under optagelserne lænket til sin kørestol. I mange andre tilfælde har man inderst inde en klar fornemmelse af, at man er vidne til Stort Skuespil, men i dette tilfælde må man hele tiden minde sig selv om, at det faktisk ikke er spastisk lammet, der spiller hovedrollen. Og hvad mere er: filmen er fuldstændig usentimental. Selvom Day-Lewis fremstiller Christy Browns frustrerede kamp mod sit handicap, hver spasme, hvert fortvivlede forsøg på at frembringe tale, med uhyggelig akkuratesse, lader han ham også fremstå som en til tider barnagtig, selvhadende og rent ud sagt irriterende person.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Scorseses New York:
 
Gangs of New York
Premiereportræt: Martin Scorsese
Premiereportræt: Leonardo DiCaprio
Nattens skygger
Oscar-gætterier

Quiz
I hvilken film hører man følgende citat:

"I honestly think you ought to calm down; take a stress pill and think things over."
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google