CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Trivia:

Roger Corman ville kun finansiere Mean Streets, hvis Scorsese gik med til at bruge udelukkede sorte skuespillere, i et forsøg på at profitere på halvfjerdsernes blaxploitation-bølge.

Martin Scorsese skulle oprindeligt have instrueret musicaludgaven af Gys i blomsterbutikken (Frank Oz, 1986) med Steven Spielberg som executive producer. Efter sigende ønskede Scorsese at optage filmen i 3D.

Scorsese har en cameo-rolle i Taxi Driver som en mand, der vil slå sin kone ihjel, fordi skuespilleren, der skulle have haft rollen, var syg den dag. Siden har han haft utallige cameos i både sine egne og andres film.


Filmografi:

Vesuvius VI (59)
What's a Nice Girl Like You Doing in a Place Like This? (63)
It's Not Just You, Murray! (64)
The Big Shave (67)
Who's That Knocking at My Door? (68)
Street Scenes (70)
Boxcar Bertha (72)
Mean Streets (73)
Badge 373 (73, enkelte scener)
Alice Doesn't Live Here Anymore (74)
Italianamerican (74)
Taxi Driver (1976)
New York, New York (77)
The Last Waltz (78)
American Boy: A Profile of: Steven Prince (78)
Raging Bull (80)
The King of Comedy (83)
After Hours (85)
Amazing Stories (86, tv-serie - episode "Mirror, Mirror")
The Color of Money (86)
The Last Temptation of Christ (88)
New York Stories (89 - segment "Life Lessons")
Goodfellas (90)
Made in Milan (90)
Cape Fear (91)
The Age of Innocence (93)
Casino (95)
Kundun (97)
Great Expectations (98)
Il Mio viaggio in Italia (99)
Nattens skygger (99)
Gangs of New York (02)
The Blues (02, mini-serie)
The Aviator (04)

Læs også...
Nyheder:
13-09-05:
DiCaprio som amerikansk præsident
02-03-04:
Filmhistorien fra a–z i Cinemateket
13-05-03:
København klar til ny filmfestival
02-03-03:
Chicago-instruktør slår Scorsese
26-02-03:
Scorsese planlægger film om britisk filmhistorie
15-02-03:
Scorsese: Årets mand
11-02-03:
Oscar-nomineringerne for 2002 er ude
20-01-03:
Critic's Choice- & Golden Globe-vindere
17-12-02:
Flere kritikerpriser uddelt
20-09-02:
Scorsese kender sine begrænsninger
03-09-02:
Scorsese får pris i Marokko
08-04-02:
Slagsmål i New York
29-01-02:
Scorsese & DiCaprio udskifter film
 
Anmeldelser:
21-03-03:
Gangs of New York
21-03-03:
The Last Waltz
14-06-02:
New York, New York
06-11-00:
The Muse
30-10-00:
Raging Bull
23-08-00:
Nattens skygger
 
Artikler:
24-03-03:
Oscar 2003: Showbiz og krigsprotester
 
Premiereportræt: Martin Scorsese
 
- med biografen som prædikestol
 
Skrevet den 17/3-2003 af Felix Drott
 
 
Mindst én af hans film optræder på de fleste top-ti-lister over filmhistoriens mesterværker. Han er ivrig forkæmper for restaurering og bevaring af gamle film i en filmindustri, der hellere vil smide penge i næste års blockbuster end at sikre sin kulturelle arv. Han fortæller blodige historier om New Yorks regnvåde gader, om gangstere og psykopater, om fristelse og synd - og egentlig skulle han have været præst.


Copyright:
Warner Bros.
Gangstere og præster
Martin Scorsese, søn af italienske indvandrere, blev født 17. november 1942 i New York-forstaden Queens. Siden den tidlige barndom, havde Martin astma og var for svagelig til at lege med de andre børn, der var kun to steder han kunne gå hen: i kirke og i biografen. Martin elskede westernfilm og instruktører som Ford og Huston, og hans far tog ham tit i biografen tre gange om ugen til 6-timers maratonforestillinger. Men når familien flyttede til nabolaget Little Italy (den sydøstlige del af Manhattan) blev biografen mere end blot underholdning, den blev et trygt tilflugtssted fra gadevolden. På vej til skole oplevede den unge Martin ofte hjemløse, der sloges med smadrede flasker, så blodet løb hen ad fortorvet. Det var et hårdt nabolag, og der var kun to veje frem for en ung italiensk mand: Som gangster eller som præst. Flere af Martins venner var bandemedlemmer, men han fulgte sit kald som god katolik, først som messedreng siden på præsteseminarium.

Fra filmskole til instruktørdebut
Tiden på seminariet blev kort. Efter et år blev Martin smidt ud på grund af sin kærlighed til piger og rock'n'roll, men også kærligheden til filmmediet var vokset. Scorsese læste filmteori og -kritik, og begyndte at lave egne amatørfilm, bl.a. Vesuvius VI, et romersk epos inspireret af detektivserien '77 Sunset Strip', og han søgte snart ind på New York Universitys filmskole. På skolen instruerede Martin Scorsese en række kortfilm, måske mest interessant It's Not Just You Murray! (1964), en sort komedie, der skildrer den småkriminelle Murrays oplevelser i Little Italys gader. Den 15 minutter lange film vandt flere priser og blev i 1966 vist på New York Film Festival, i et program, der skulle repræsentere den nye amerikanske film. Scorsese havde planer om en mere eller mindre selvbiografisk trilogi af spillefilm, med udgangspunkt i opvæksten på Lower East Side. Den første del, Jerusalem, Jerusalem - om en ung mand i spirituel krise, der ser paralleller til bibelske scener i storbyens gader - kom aldrig længere end et manuskriptudkast, og da anden del, den 65 minutter lange Bring on the Dancing Girls havde premiere ved universitetets filmfestival var det en katastrofe.


Copyright:
Columbia TriStar
Alle veje fører til Corman
Deprimeret og frustreret forlod Scorsese universitetet, men en lærer overtalte ham til forsøge at redde de bedste dele af filmen. Scorsese omskrev manuskriptet og indspillede nye scener. Resultatet, nu med titlen Who's That Knocking at My Door? (1968), blev vel modtaget for sin realistiske stil og er en klassisk Scorsese-film om en ung mand, JR, spillet af den debuterende Harvey Keitel, som kæmper med sin katolske baggrund, når han forelsker sig i en pige, men opdager at hun ikke er jomfru efter en voldtægt.
Efterfølgende arbejdede Scorsese som klipper på en række dokumentarfilm, der bragte ham til Los Angeles, men han havde svært ved at finde instruktørjobs i Hollywood. Den eneste vej var gennem produceren Roger Cormans exploitation-film, hvor også Francis Ford Coppola, James Cameron, Jonathan Demme og Ron Howard trådte deres barnesko, men Cormans manglende interesse for filmens kunstnerisk islæt betød også større frihed til instruktøren - så længe der var nok nøgenhed og vold, var resten op til Scorsese - og Boxcar Bertha (1972), på overfladen en Bonnie and Clyde-kopi, kan da også ses som en genfortælling af forholdet mellem Jesus og Maria Magdalene, komplet med slutningens korsfæstelse på en godsvogn.

Gennembruddet og mødet med De Niro
Tredje del af Little Italy-trilogien, Mean Streets (1973) blev Martin Scorseses store gennembrud. Harvey Keitel gentog sin rolle fra Who's That Knocking at My Door?, dog nu kaldet Charlie og ikke JR, og Robert De Niro indledte med rollen som hans psykotiske ven Johnny Boy sit mangeårige samarbejde med Scorsese. Selv om hovedpersonerne bevæger sig i gangstermiljøet, og skønt æstetikken ligner en moderne film noir, er Mean Streets alt andet end en genrefilm. Det er Scorseses vanlige sans for karaktererne og for realismen. Her er så godt som intet plot, mange scener er improviserede, voldsscenerne er klodsede, og disse smågangstere er langt fra cool. De er virkelige mennesker, fulde af desperation og katolsk skyldfølelse. Og efter Alice Doesn't Live Here Anymore (1974), hans eneste film med en kvindelig hovedperson, om Alice (Ellen Burstyn), der lægger fortiden bag sig, når hendes mand dør, og sammen med sin søn rejser ud for at finde lykken, vendte Scorsese atter tilbage til New Yorks gader uden nåde.

Taxi Driver
Hovedværket Taxi Driver (1976) med manuskript af Paul Schrader var en tour de force for Robert De Niro i rollen som Travis Bickle, Vietnamveteran og taxichauffør på randen af psykose, der sætter sig for at redde en prostitueret teenager (Jodie Foster) fra hendes alfons (Harvey Keitel) for at vinde sin udkårne, Betsys (Cybill Shepherd) opmærksomhed. Det er en film om storbyens fremmedgørelse, men også om at søge forsoning. Selvtægtsmanden Bickle bevæger sig i søvngængeragtig slowmotion gennem en mareridtverden, hvor kun han kan udgyde den blodregn, der skal vaske gaderne rene. Scorsese sammenlignede i et interview Bickles selvdestruktive projekt som en religiøs oplevelse, som Jesus’ opfyldelse af profetien, det endelige blodoffer.

Markværk og mesterværker
Hvor Taxi Driver var et mesterværk, lå den forvirrede og alt for lange musical New York, New York (1977) i den modsatte ende, i hvert fald ifølge anmelderne. Men Scorsese vendte stærkt tilbage med boksefilmen Raging Bull (1980) om den virkelige mellemvægtsbokser Jake La Mottas storhed og fald. Religionen træder i baggrunden, men ligesom i flere af de tidligere film, finder vi her en mand, der erstatter sin seksualitet med vold, fordi han kun kan se kvinder som enten ludere eller madonnaer. De Niro vandt en velfortjent Oscar for hovedrollen, men Scorsese selv måtte nøjes med nomineringer for instruktion og bedste film.
King of Comedy (1983) var en kulsort satire med Robert De Niro som den talentløse komiker Rupert Pupkin, der forguder talkshow-værten Jerry Langford (Jerry Lewis) og vil gøre alt for komme med i hans program, og derfor kidnapper Langford med krav om en 10-minutters optræden i hans show. Modtagelsen var blandet, og King of Comedy forbliver et af Scorseses mest undervurderede værker.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Else Pelse Pølse
25-10-2006 14:19
Taxi Driver er noget LORT!

David
2-6-2004 18:10
Jeg vil så sige at Raging Bull er den bedste og efter den er det enten Goodfellas eller Taxi Driver.

Filmfreak
19-3-2003 19:17
Jeg er også meget enig i meget af det der står i den fremragende artikel, men jeg må dog sige at jeg synes at Casino er noget af et misforstået mesterværk!

Efter min mening er det klart Scorseses bedste film siden GoodFellas, med Kundun på en 2. plads og Uskyldens år på en 3. plads.

Jeg er personligt ikke meget for Bringing Out the Dead (selvom det ikke betyder at jeg ikke synes den er god, for en middel Scorsese film er i min bog bedre end mange andre film)

Og så er Taxi Driver min yndlings Scorsese film. Den er bare så forbandet god! :)


Dorff
19-3-2003 16:36
Det er sjældent, at man støder på andre, der deler ens opfattelse af Scorseses 'high and lows', men jeg må blot være et ekko af det, Felix skriver...
I øvrigt sørgeligt, at Bringing Out the Dead (Nattens Skygger) aldrig fik den anerkendelse, den fortjente.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Scorseses New York:
 
Gangs of New York
Premiereportræt: Daniel Day-Lewis
Premiereportræt: Leonardo DiCaprio
Nattens skygger
Oscar-gætterier

Quiz
Hvilke to skuespillere er de eneste, der har vundet Oscar’en for Bedste Mandlige Skuespiller 2 år i træk?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google