CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
CinemaZone.dk, Foto: Christian Hansen
 
Mere info
Tom Tykwer

Mini-biografi:
Tysk instruktør, manuskriptforfatter, komponist og producer. Født i Wuppertal 1965. Har haft voksende succes i hjemlandet siden kortfilmene Because (1990) og Epilog (1992). Spillefilmdebuterede i 1994 med det psykologiske drama Die Tödliche Maria.

Også i 1994 stiftede han, sammen med producer Stefan Arndt, produktionsselskabet X-Filme Creative Pool, der i dag et af Tyskland mest succesfulde produktionsselskaber. Seneste film fra selskabet er Wolfgang Beckers Goodbye, Lenin!, der deltog i hovedkonkurrencen på årets filmfestival i Berlin, hvor den blev belønnet med en Blaue Engel for Bedste europæiske film.

Tom Tykwers anden spillefilm, Vintersoverne (1997), blev et europæisk arthaus-hit, og med Lola brød han for alvor igennem internationalt. Efter Lola fulgte Krigeren og kejserinden (2000) og den internationale co-produktion, Heaven, baseret på et efterladt manuskript af Krzysztof Kieslowski og Krzysztof Piesiewicz.

Tom Tykwer bliver ofte betegnet som Tysklands væsentligste filminstruktør siden Rainer Werner Fassbinder og Wim Wenders. Udover selv at skrive de fleste af sine film, er han også med til at lave musikken til dem. Soundtracket fra Lola blev så stort et hit, at en single fra den solgte til en Guldplade i Tyskland.

Filmografi:
Lautlos
2003
(Spillefilm, instrueret af Mennan Yapo, i postproduktion)
Producer

Heaven
2002
(Spillefilm, international co-produktion)
Instruktør, komponist

Krigeren og kejserinden
2000
(Spillefilm)
Instruktør, manuskriptforfatter, komponist

Absolute Giganten
1999
(Spillefilm, instrueret af Sebastian Schipper)
Producer

Lola
1998
(Spillefilm)
Instruktør, manuskriptforfatter, komponist

Vintersoverne
1997
(Spillefilm)
Instruktør, manuskriptforfatter, komponist

Livet er en byggeplads
1997
(Spillefilm, instrueret af Wolfgang Becker)
Manuskriptforfatter

Die Tödliche Maria
1994
(Spillefilm)
Instruktør, manuskriptforfatter, komponist, producer

Epilog
1992
(Kortfilm, 8 minutter)
Instruktør, manuskriptforfatter, komponist, producer

Because
1990
(Kortfilm, 34 minutter)
Instruktør, manuskriptforfatter, komponist, producer


Tom Tykwer i Cinemateket
I løbet af april måned 2003 viser Cinemateket i København en serie, med samtlige Tom Tykwers film, inklusiv hans to kortfilm og Wolfgang Beckers varme hverdagsdrama Livet er en byggeplads (1997), som Tom Tykwer var manuskriptforfatter på. (Link til Cinematekets program findes lige nedenfor)

Links
Tykwer-Online (Omfattende uofficielt Tom Tykwer website)
Project A.net's interview med Tom Tykwer
X-Filme Creative Pool
Cinematekets Tom Tykwer-program

Læs også...
Nyheder:
21-02-05:
Guldbjørn til sydafrikansk film
01-12-04:
Tykwer kaster sig over Perfume
12-10-04:
Tykwer tager til Hollywood
20-01-03:
Kontroversiel fransk forfatter filmatiseres
12-12-02:
Trange tider for tyske film
06-02-02:
Cate Blanchett tilbage i topform
06-02-02:
Himmelsk start på Berlinalen
 
Anmeldelser:
02-11-05:
Krigeren og kejserinden
08-03-04:
Goodbye, Lenin!
20-02-04:
Frihedens veje
27-05-03:
Heaven
29-01-03:
What To Do in Case of Fire
04-07-00:
Lola
 
Artikler:
26-03-04:
Natfilm '04: Made in German
23-03-04:
NatFilm'04 Christian Petzold – store emner, små midler
04-10-02:
Premiereportræt: Tom Tykwer
13-12-01:
Cate Blanchett
- den atypiske skønhed
 
Premiereinterview: Tom Tykwer
 
Tom Tykwer har indtil videre instrueret fem dybt fascinerende spillefilm. Nr. 4 i rækken, Krigeren og kejserinden, kan netop nu ses herhjemme. Vi har mødt instruktøren til en snak om, hvordan livets store temaer kan skildres på film.
 
Skrevet den 12/4-2003 af Christian Hansen
 
 
En forvirret sygeplejerske og en martret eks-soldat møder hinanden i Wuppertal. Han er indirekte skyld i, at hun bliver kørt over. Han redder imidlertid hendes liv umiddelbart efter. Det bliver begyndelsen på den temmelig usædvanlige kærlighedshistorie om Bodo og Sissi - Krigeren og kejserinden, som filmen kalder dem, spillet af Benno Fürmann og Franka Potente.
Filmens instruktør er tysk, hedder Tom Tykwer og er 38 år gammel. Han debuterede i 1993 med psykodramaet Die tödliche Maria, der ikke fik dansk premiere. Det alpine melodrama Vintersoverne (1997) blev et pænt art house-hit. Tykwer fik et endnu større publikum i tale med det postmoderne syrebad Lola (1998). Heaven (2002) bygger på et efterladt Kieslowski/Piesiewicz-manuskript. Filmen havde dansk premiere i fjor, dvs. før Krigeren og kejserinden (2000), på trods af, at den er optaget to år efter sidstnævnte.

Franka Potente i Tom Tykwers gennembrudsfilm Lola
”Det handler om at lære noget om sig selv”
Filmene kredser alle omkring pardannelser. Ikke nødvendigvis parforhold i traditionel forstand, men mennesker, der tilfældigt slynges ind i hinandens liv.
Jeg møder instruktøren en sen fredag eftermiddag i Grand Teatret i København. Han har talt med journalister hele dagen, men er stadig imødekommende og veloplagt. Han er ikke helt enig med min udlægning af filmene, men vil gå med til, at de handler om mennesker, der møder hinanden under usædvanlige omstændigheder, og kærligheden, der nedbryder vores strukturelle vanetænkning.

”Det er det som fascinerer mig. Denne slags strukturer. Og det faktum, at den eneste måde at bryde disse strukturer, som vi ikke forholder os til eller reflekterer over, er det øjeblik vi møder en eller anden, der tænker på en anden måde, i et andet system, og disse systemer ramler sammen, eller en eller anden forsøger at nedbryde disse systemer. Men i den sidste ende er man nødt til at indse, at det er en selv, der bliver nødt at bryde ud af dette system, ens egne grænser og begrænsninger, for at kunne åbne op for en anden person. Det handler alt sammen om denne kamp for… måske at indse, at det allerede er for sent, måske er de mure du har bygget rundt om dig selv allerede for høje. Kan nogen stadig kravle op på dem og kigge over murene", siger han og griner af metaforikken: "og se dig og virkelig opdage dig? Det handler om disse besværligheder. Og jeg tror det er det, der driver os her i livet. Alt andet er ikke så vigtigt. Hvis vi ikke har denne kamp, så bliver livet fuldstændig meningsløst. Jeg har ingen kreativ lyst til at gøre noget som helst, hvis jeg ikke på en eller anden måde er involveret i denne kamp, selvom det kan synes meningsløst, fordi jeg måske prøver at overbevise en eller anden, som ikke genkender dette. Det er min idé om at være involveret i denne strid, der giver mig en grund til at leve.

Cate Blanchett i lænker i Heaven
Copyright:
Sandrew Metronome
Men det også denne idé om at spejle sig i hinanden, der gør sig godt på film. Vi kan altid konfrontere folk med hinanden, med dette potentiale af dem visende sig overfor hinanden, med deres tilstrækkelighed. I mine film har karaktererne denne evne til at spejle sig i hinanden. Men for det meste er der både en lys og en mørk side, og den ene repræsenterer mere den mørke side, mens den anden er mere lys, men det er ofte sider af den samme mønt, og det er det, de genkender hos hinanden. Det er det, der bringer dem sammen. Det er meget tydeligt i Krigeren og kejserinden, men vel også i Heaven. De genkender noget i hinanden, der er mere end blot biografiske ligheder, mere end blot identitiske opvækstvilkår, noget som man nogen gange ser i folk, man møder og indser, der er noget i ens sprog, ikke i verden, men i sproget, den måde man forklarer sig på, som man altid har savnet hos sig selv, og som denne anden person giver en, og dermed gør en til et mere komplet menneske. Så jeg tror det er vores længsel mod en anden, det er denne idé om at længes efter symbiosen, at ville udfylde hullerne, dvs. de ting man rent faktisk savner hos sig selv. Sissi føler sig tiltrukket af Bodo, fordi hun ikke kender til aggression, altså hos sig selv. Hun har haft en masse oplevelser på hospitalet med aggressive mennesker, men her diagnosticeres det altid som neuroser. Nu møder hun en, der måske er neurotisk, men som ikke er indlagt, men han er aggressiv på en måde, som hun først og fremmest ikke forstår, før hun finder sin egen aggression, hendes egen lighed med Bodo. Så det handler om at lære noget om sig selv.”

- Disse par er ofte lovløse. Er det din måde at sige noget generelt om moral og anstændighed? Jeg tænker specielt på Bodo i Krigeren og kejserinden.

”Jo, men hans lovløshed er bare hans manglende evne til at finde en passende måde at leve et værdigt liv på den måde han vil. Han har ikke fundet sit eget spor eller mønster i livet, og det har noget at gøre med, at han ikke mere har en person, han tør knytte sig til, mere, på en dyb måde. Han relaterer sig ikke til andre personer, ikke fordi han ikke kan, men fordi han givet op på dette område. Han er bange, hvilket er en typisk mandlig attitude. Vi er bange for at binde os i dybe følelsesmæssige engagementer, fordi vi føler os truet. Vi føler at forholdet vil fratage os kontrol. Og vi vil have kontrol. Bodo har haft et forhold engang og mistet kvinden, og det var hårdt, men det finder man først ud af mod slutningen af filmen, men det er heller ikke så meget pointen. Pointen er i højere grad, at der er en arkaisk energi ved det, nej, måske ikke arkaisk, men deterministisk. Vi er belæste mænd, belært til at have kontrol, og når vi mister denne evne bliver vi meget nervøse og aggressive og fornærmede. Så på en måde repræsenterer de (Sissi og Bodo) meget typiske mandlige og kvindelige grundstrukturer, og de må begge overvinde en stor del af disse, for virkelig at kunne forbinde sig med den anden. Jeg er selvfølgelig ikke enig med disse grundstrukturer, jeg synes ikke de er forbeholdt kønnene sådan som de er, men hvis de er, kan man sige, at kvinder er i den bedste position. Objektivt er de i den værste position, men i virkeligheden er de på en dybsindig måde foran os mænd mht. følelsesmæssig kontrol og den magt, som det giver.

Er de ikke? Jeg mener, Sissi er i begyndelsen en meget sårbar og tilsyneladende naiv karakter, men det viser sig at hun er meget magtfuld og bestemt og meget determineret og går efter sine mål, så længe de er inspirerede af passion.”

Skæbnen og tilfældet
- Kærligheden kommer til Bodo ved et tilfælde. Hvorfor er dette tema, skæbnen overfor tilfældet, gennemgående i dine film?

”For mig er det et meget dialektisk system, den måde skæbnen forholder sig til tilfældet. Selvom de tilsyneladende er modsætninger, er de forbundne, de er afhængige af hinanden. Vi ved alle sammen fra vores daglige liv, at engang imellem har et tilfældigt øjeblik eller en situation en lang række konsekvenser, og vi ved, at det er fuldstændig tilfældigt, at jeg blev bragt i denne situation. Det stoppede med at regne og jeg gik til denne fest, jeg mødte denne kvinde, jeg giftede mig med hende og vi fik fem børn. Måske, hvis det var blevet ved med at regne, var jeg ikke gået til festen, og jeg havde aldrig mødt kvinden, og mit liv ville være et helt andet. Og det alt sammen på grund af den forbandede regn.

På den anden side, nogen gange, når vi kigger tilbage på dele af vores liv, eller faser i livet, så er der åbenlyst stærke mønstre, det lader sig ikke benægte. Der synes at være en slags plan, livet foregår af en lige og klar vej, ikke altid, men nogen gange foregår det sådan. Så der er altid denne modsætning mellem at føle, at der er en ’masterplan’ – mens man er i situationen vil man selvfølgelig benægte det – men når man ser tilbage på en kontinuert serie af situationer, begynder man at betvivle det faktum, at det alt sammen bare er tilfældigt. Og jeg synes at det er denne ’frem og tilbage’-tænkning, der i høj grad driver mine film, der i høj grad driver mine tanker om livet. Der er et energifelt mellem disse to linier, linien mellem skæbne og tilfælde. Der er en klar forskel mellem de to, men de er samtidigt uadskillelige og afhængige af hinanden.

Og det er det som filmene altid handler om. Folk bliver konfronteret med situationer, som er tilfældige, ja faktisk er de bilulykker (Tykwer spiller på dobbeltbetydningen af det engelske accidental/accident, dvs. tilfælde/ulykke), som er det mest tilfældige vi kan komme ud for i livet. I dette tilfælde: kun fordi denne fyr springer ombord og distraherer chaufføren, så han kigger væk. I det øjeblik træder Sissi ud på gaden og det er derfor han rammer hende. Så på en måde kan man endog sige, at Bodo tilfældigvis…det er Bodos skyld at Sissi bliver ramt af lastbilen, hvilket måske er underordnet, fordi uheldigvis er det bare et rigtig dårligt ’flow’ af tilfældigheder, der til sidst, ikke bare kæder hen til, at de to mødes og øjensynligt er bestemt til at møde hinanden, men også at Sissi – ved et uheld – kommer i en situation, hvor hun bliver meget mere bestemmende omkring sit liv. Hun stopper med at leve et liv, der bare flyder fra begivenhed til begivenhed, men begynder selv at tage over og kontrollere begivenhederne, begynder at forme sit liv i en bestemt retning. Det er hvad specielt Lola og Krigeren og kejserinden handler om. At der selvfølgelig er en magtfuld realitet ved en tilfældig hændelse i vores liv, men at der på den anden side også er meget sandhed i den tro, at vi selv kan tage over og have indflydelse på vores liv. Vi kan konstruere en del af vores skæbne, hvis vi virkelig vil det, hvis vi er opmærksomme på det faktum, at vi er nødt til at være kreative på dette område, at vi ikke skal være passive.

Kvinderne i disse film er kreative og handler og forandrer dermed deres skæbne, og jo mere lidenskabelige de er, jo mere er de i stand til at overvinde de mest absurde forhindringer, som Lola, der øjensynligt ikke har nogen som helst chance, men det indser hun ikke, hun ignorerer det bare, og det er derfor, at der pludselig bliver en chance. Det er det samme med Sissi, på en måde, hun bliver afvist om og om igen, men det stopper hende overhovedet ikke og til sidst stopper afvisningen, nogen overgiver sig og forstår noget. Der er stædighed i det, men der er også en determinisme ved ikke at give op mht. det man tror på.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
David
2-6-2004 18:06
Lola er virkelig en god film. Jeg tror aldrig jeg har været vidne til så højt et tempo i en film før.

HeavenZanny
13-4-2003 00:10
Jeg har personligt kun set to Tom Tykwer film. Den første Lola så jeg på natfilmsfestival - og blev meget positivt overrasket. Den er fabelagtigt flot fortalt. Næste års natfilm så jeg så Vintersoverne, men den var jeg knapt så begejstret for. Den var meget anderledes end Lola, meget langsom i tempoet, men også smuk på sin egen mærkværdige måde. For mig er han helt klart en af de mest interessante tyske filminstruktører - og så ser han jo sød ud! :)
God weekend allesammen...

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Goodbye, Lenin!:
 
Goodbye, Lenin!
På halvvejen
Sonnenallee
Stilheden efter skuddene
What To Do in Case of Fire
Røre på Berlinalen over terrorist-film

Quiz
Han blev tilbage i 1941 den første i historien, der modtog 4 Oscar-nomineringer for den samme film. Hvad hed filmen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google